Get latest jobs before others

Vi søger 2 Kalibreringsteknikere til TOC og Ledningsevne

Insatech A/S



Er du en dygtig og udadvendt kalibreringstekniker, der kan sikre, at vores kunders udstyr måler korrekt, og vil du være en del af et engageret kalibreringsteam, så er denne stilling måske noget for dig.

Vores laboratorium består af 7 medarbejdere, der sammen med resten af virksomheden er beliggende i nye bygninger i Bårse ved Præstø.

Til vores team søger vi to teknikere, der afhængig af deres kompetencer, enten kommer til at arbejde med:

  • kalibrering af udstyr til måling af TOC (Total Organic Carbon)
  • kalibrering af ledningsevne.

Ledningsevne
Arbejdet med ledningsevnekalibrering vil typisk foregå i Danmark, hvor vi servicerer en bred vifte af kunder, primært inden for den farmaceutiske industri. Du vil arbejde med avanceret udstyr og sikre, at måleinstrumenterne opretholder de højeste standarder for nøjagtighed og pålidelighed. Dette indebærer både opsætning af nyt udstyr, vedligeholdelse af eksisterende systemer og fejlfinding.

Vi udfører også mange opgaver i vores eget laboratorium, som er akkrediteret iht. ISO/IEC 17025:2017. Her vil du blive en del af et dedikeret team, der arbejder med præcision og kvalitet i alle aspekter af kalibrering og vedligeholdelse.

TOC
Kalibrering af TOC-målere vil derimod ofte foregå hos vores kunder i hele Skandinavien. Dette kræver, at du er komfortabel med at rejse og arbejde i forskellige miljøer. Du vil være ansvarlig for at sikre, at TOC-udstyret fungerer optimalt og overholder relevante standarder. Dette indebærer installation, kalibrering, vedligeholdelse og fejlfinding på stedet hos kunden.

Vi forventer, at du har omkring 70 rejsedage om året. Når du ikke er på serviceopgaver ude hos kunder, vil du muligvis afspadsere en del af din overtid eller indgå i det interne service- og kalibreringsarbejde i vores laboratorium i Bårse. Vi tilbyder derfor en varieret hverdag med både spændende rejseaktiviteter og vigtige laboratorieopgaver.

Nøglekvalifikationer og personlige egenskaber
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for kemi/pharma eller el-teknik. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring fra den farmaceutiske industri.

Samarbejdsevner: Evnen og viljen til samarbejde er alfa og omega for at få succes i jobbet. Du er ærlig og tillidsvækkende, og du har det nødvendige overblik, der kræves for at have styr på dine opgaver fra start til slut.

Kommunikation: Det er vigtigt, at du respekterer forskelligheden hos vores kunder og har lyst til at kommunikere positivt, og til tider tålmodigt, med dine omgivelser. Du skal være i stand til at bevare overblikket i ofte hektiske og pressede situationer.

Faglig kompetence: Det vigtigste er, at du har fagligheden i orden og kan fremstå kompetent inden for dit fagområde. Du skal være vant til at supportere kunder på alle niveauer via mundtlig og skriftlig kommunikation på både dansk og engelsk.

Erfaring og færdigheder
Kalibreringsarbejde: Erfaring med kalibreringsarbejde fra en lignende stilling.

Teknisk service: Erfaring med teknisk service på udstyr i procesindustrien.

Validering: Erfaring med IQ-OQ-PQ-FAT og SAT vil være en fordel.

GMP, cGMP og GDP: Bred erfaring med Good Manufacturing Practice (GMP), current Good Manufacturing Practice (cGMP), og Good Documentation Practice (GDP).

Skriftlig rapportering: Kompetence i skriftlig rapportering og dokumentation.

Vi tilbyder
En ansættelse i en flad organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og hvor vi arbejder efter en udpræget entreprenør- og igangsætterånd. Det betyder:

  • En energisk arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger, hvor professionalisme er i højsædet
  • En grundig oplæring indenfor tekniske og markedsmæssige forhold
  • Gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø præget af positiv stemning, hjælpsomhed, gensidig respekt og godt humør
  • Løn efter kvalifikationer, pensions- og sundhedsordning samt kantineordning
  • Fleksible arbejdstider

Vi lægger vægt på at løse opgaverne effektivt og til kundernes fulde tilfredshed, samtidig med at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø. Der lægges i øvrigt vægt på værdierne, frihed under ansvar, respekt for hinanden og hinandens arbejde samt fokusering og enkelhed.

Der tilbydes et spændende, meget selvstændigt og varieret job i en virksomhed, hvor omgangstonen er fri, og hvor en stor selvstændighed og positiv samarbejdsvilje giver meget frie rammer i jobbet. Du vil få supplerende uddannelse efter behov, så opgaverne kan løses på et højt fagligt niveau.

Os som virksomhed
Insatech A/S er ejet af Addtech AB i Sverige, der er noteret på Nasdaq i Stockholm. Du kan finde mere information under "om os" her på siden og på www.addtech.com.

Ansøgning og kontakt
Det er nemt, send en e-mail til [email protected] med dit CV og et par ord om, hvem du er, hvorfor du er interesseret, og hvad du kan bidrage med.

Job id: KD/1007
Hvis der er et match, kan du senere i processen blive bedt om at lave en motiveret ansøgning.

Du er meget velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier fra Profil Search på tlf. 20 21 89 09, såfremt du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om virksomheden eller stillingen.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Insatech A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Insatech A/S

Næstvedvej 73 C, 4720 Præstø

Insatech har siden 1989 leveret instrumentering, kalibrering og service til industrien i Danmark. Vi har et bredt udvalg af instrumenter inden for blandt andet: flow, niveau, analyse, tryk og temperatur. Derudover har vi vores eget kalibreringslaboratorium, der udfører akkrediterede kalibreringer til pharmaindustrien. Vi kan desuden hjælpe dig med at udvikle nye systemer og styringer til din proces eller udskifte de eksisterende.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2597751//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.