Get latest jobs before others

Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq søger en souschef - Namminersorlutik Oqartussat

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq søger en souschef

Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq søger en souschef

Brænder du for at arbejde med anbragte børn, og vil du være med til at gøre en forskel? Så er det måske lige dig, vi søger.
Tiltrædelsestidspunktet for besættelse af stillingen er den 01. august 2024 eller efter aftale.

Om Prinsesse Margrethes Børnehjem:
Prinsesse Margrethes Børnehjem er beliggende i Tasiilaq på Grønlands østkyst og er en døgninstitution drevet af Selvstyret, Socialstyrelsen. Døgn- og Visitationsafdelingen er ansvarlig driftsherre.

Prinsesse Margrethes Børnehjem består af to børn og ungeafdelinger og en satellit Nasippi samt tilhørende dagtilbud Qaaligaaq.

De to afdelinger er der normeret henholdsvis syv i Lille gruppe og syv i Storegruppe i alderen 3 til 14 år. Det er primært børn fra Tasiilaq og omkringliggende bygder. Børnene kan have sociale og følelsesmæssige udfordringer, de har et stort behov for omsorg, struktur og stabil voksen kontakt.

Nasippi er døgnafdeling for seks voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, som er delvist selvhjulpne. Der er tilknyttet et beskyttet værksted, Qaaligaaq, under handicapsatellitten, hvor beboerne har mulighed for at komme i beskyttet og lønnet beskæftigelse. På værkstedet vægtes det sociale samvær højest og brugerne laver husflid.

Prinsesse Margrethes børnehjem har et lille hus i en nedlagt bygd, båd, minihal og snescootere. Det giver mulighed for at skabe gode aktiviteter med og for børnene

Tasiilaq ligger utrolig naturskønt og inviterer til mange skønne naturoplevelser, jagt og fiskeri året rundt. I byen findes bl.a. en hal med et fitnesscenter, en ny udendørs fodboldbane, skibakke med lift, skole med pasningsordning, fritidsklub for de større børn, daginstitutioner og flere dagligvarebutikker.

Om stillingen:
Vi tilbyder en stilling som souschef, stedfortræder for forstanderen. Du vil sammen med forstander have det overordnet ansvarlig for at sikre driften af døgninstitutionen.
Du vil få indflydelse på den pædagogiske retning, personale ansvar, økonomiske drift og ikke mindst beboerne på døgninstitutionen. Forstander og souschef udarbejder indbyrdes aftaler om opgave- og kompetencefordeling.

Vi tilbyder:
• Tæt samarbejde med den øvrige ledergruppe, souschef og afdelingsledere
• Samarbejde med en mangfoldig og kompetent personalegruppe
• Stor indflydelse på nye processer og egen hverdag
• En arbejdsplads, som vægter udvikling og uddannelse
• Udvikling i det pædagogiske- og ledelsesmæssige arbejde
• Sparring med Døgn- og Visitationsafdelingen, som er driftsherre
• Tæt samarbejde med nærmeste leder
• Faglig sparring samt mentorordning med andre forstandere
• Deltagelse i årlige forstanderseminarer og konferencer

Vi ønsker, at du:
• er uddannet pædagog, gerne med erfaring i ledelse og administration
• er stabil, anerkendende, tydelig, lyttende, tolerant og nærværende
• kan supervisere og tale med personalet om både faglige og personlige problemstillinger
• har overblik og kan tage beslutninger og ansvar
• har tålmodighed og ikke er bange for faglige og personlige udfordringer
• kan og tør arbejde i et flerkulturelt arbejdsmiljø.
• Det kan være en fordel enten at være dobbeltsproget i grønlandsk og dansk, eller med erfaring i at arbejde via tolk
• kan arbejde både selvstændigt og samtidigt kunne indgå i et forpligtende samarbejde.

Der kan i forbindelse med kurser ol., og eventuel deltagelse i kolonier, være rejseaktivitet både i og uden for Tasiilaq distriktet.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander i Prinsesse Margrethes Børnehjem Olga Maratse, E-mail: [email protected] tlf. +299 98 35 10.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
10. juli 2024 12:00

Kontaktperson:
Olga Maratse

Ansættelsesforhold:
Alm. ansættelse

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Socialvæsen

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Prinsesse Margrethes Børnehjem
Prinsesse Margrethep aqq. B-1650

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 July 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2598620//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.