Get latest jobs before others

Brænder du for at være med til at behandle unge i psykiatrien, så læs her? Sygeplejerske til U1 intensiv

Region Sjælland



Brænder du for mødet med den unge patient? Og trives du i situationer hvor kritisk syge patienter har brug for din behandling og dit nærvær – ofte også akut? Er svaret ja, så er det lige præcis dig vi søger som sygeplejerske til ungdomspsykiatrisk afsnit U1 intensiv.

Du kan være erfaren psykiatrisk sygeplejerske, du kan have arbejdet indenfor andre specialer eller du kan være helt nyuddannet. Det væsentligste er, at du har lyst til og interesse for den intensive del af børne- og ungdomspsykiatrien. Så skal vi nok lære dig resten.

På U1 intensiv modtager vi unge op til 18 år med et bredt udsnit af psykiatriske diagnoser og problemstillinger og som alle har behov for intensiv pleje og behandling.

Morten fra U1 fortæller:
”Som medarbejder på U1 er du med i hele behandlingsforløbet. Dine observationer, faglige viden og refleksioner bruges ligeværdigt i samarbejde med det tværfaglige team. Dét at være med fra start og følge en ung i sygdomsudvikling, fremgang, op- og nedture og være noget for nogen og gøre en forskel, giver stor arbejdsglæde og mening”.

Dagene og opgaverne er afvekslende og udfordrende. Du bliver kontaktperson for den unge patient, og du får i samarbejde med behandlere, patienten og familien indflydelse på behandlingsforløbet. Du kommer til at yde individuel pleje og behandling og du kommer også ind imellem til at tage imod patienten og være med til at identificere problemstillingerne.

På U1 intensiv prioriterer vi, og sætter tid af til, relationsarbejdet med patient og familie. Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret, miljøterapeutiske ramme og er organiseret i teams.

Vi ønsker et sikkert miljø for såvel vores unge patienter som for personalet. Det arbejder vi aktivt på gennem en mentaliserende og deeskalerende tilgang, og det er enormt motiverende at vi gang på gang lykkes med at undgå tvang gennem lige netop disse principper. I fællesskab får vi løst svære udfordringer.

At vi vægter arbejdsmiljø og hinanden som kolleger højt er ikke kun ord men også praksis.

Morten fortsætter:
”Mine kollegaer og arbejdsmiljøet er fundamentet for at behandling og arbejdsglæde kan finde sted. På U1 vægtes arbejdsmiljøet og det kollegiale højt. I praksis kommer det bl.a. til udtryk ved, at der i hver vagt er sat tid af til kollegial dialog. Vi samles, får set hinanden i øjnene, får grint og delt og rummet hinandens oplevelser”

Kompetencer

  • Du er uddannet sygeplejerske og brænder for at arbejde med unge mennesker og deres pårørende
  • Du har lyst til at lære mere om specialet – hvad enten du kommer med meget eller lidt erfaring
  • Du værdsætter et ligeværdigt, tværfagligt samarbejde
  • Du er åben, ærlig og arbejder mentaliserende
  • Du vil dagligt være med til at løfte miljøterapien
  • Du har en anerkendende tilgang og kan eller er interesseret i at lære at være i eskalerende situationer som i fællesskab deeskaleres
  • Du har mod på at være en del af en udviklende psykiatri

Vi tilbyder dig
Et arbejde i de smukke omgivelser ved Roskilde Fjord, dem bruger vi så meget som muligt året rundt. Vi har en spændende og dynamisk arbejdsplads blandt både erfarne og nyere kolleger, hvor refleksion og faglig udvikling er en del af hverdagen.

  • Grundig og individuel introduktion
  • Tildeling af mentor, sygeplejefaglig vejledning, supervision, personaletræning mv
  • Ligeværdigt og tværfagligt samarbejde med sparring på højt fagligt niveau
  • Du arbejder aldrig alene, men er en del af et tæt samarbejdende team hvor vi har tillid til hinanden og tør gøre os sårbare overfor hinanden

Caroline, sygeplejerske på U1 opsummerer hvorfor hun er glad for at arbejde på U1:

"U1 er et fantastisk afsnit at arbejde på. Det er en afdeling hvor fagligheden er i højsædet, som har
sit kernefokus på den gode behandling og det miljøterapeutiske forløb, og hvor der er højt til loftet samt plads til forskellighed. Man føler sig aldrig alene i arbejdet eller beslutninger på U1.
Det er en afdeling som gør mig glad, fordi jeg føler at jeg gør en kæmpe forskel hver dag, for både patienter, pårørende og mine kollegaer. Alle burde prøve at være en del af team U1!"

Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1, intensiv
U1 intensiv består af 4 modtagesenge og 8 intensive senge.

Afsnittet er etableret ned til Roskilde Fjord, i en bygning fra 2012 som er bygget til på bedste vis at understøtte de børne- og ungdomspsykiatriske opgaver i relation til døgnregi, herunder både individuel behandling og miljøterapi. I samme bygning er der desuden et selvstændigt afsnit til børn med 9 pladser.

Læs mere om afsnit U1 på www.psykiatrienregsj.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 9 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 350 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tina Fibiger Gildberg på 58 53 80 20, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 12. juli 2024

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Tina Fibiger Gildberg

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
58538022

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Roskilde

QUICKNR.
035300

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
26. juni 2024

ANSØGNINGSFRIST
12. juli 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 July 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2598742//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.