Get latest jobs before others

Kvalitetskonsulent

Maskinmesterskolen København (MSK)


Maskinmesterskolen København (MSK) søger en AC-fuldmægtig til institutionens Kvalitets- og Digitaliserings team.

Vi har igennem de seneste år set en større vækst i antallet af studerende, og har siden 2022 udbudt uddannelse flere steder, både på Sjælland og i Grønland. MSK er en organisation i vækst, og vi har ambitioner om at blive endnu større. Vi søger derfor en ny kollega til vores Kvalitets- og digitaliseringsteam, der skal være med til at løfte opgaven med at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans.

Som kvalitetskonsulent vil du skulle indgå i den daglige drift og udvikling af institutionens kvalitetssikringsarbejde, herunder arbejdet med institutionens evalueringer, studieordninger, kvalitetsberetninger, nøgletal mv, sammen med resten af teamet. Du får såvel undervisere, ledere som administrative kolleger som dine nærmeste med-kollegaer, og ofte vil du også få lejlighed til at formidle til eller arbejde med de studerende og deres formelle fora.

Du vil som kvalitetskonsulent blive særligt ansvarlig for evalueringsområdet: det vil både være det løbende ansvar for at planlægge og gennemføre evalueringerne, samt sikre at der løbende sker en udvikling af institutionens evalueringspraksis. Maskinmesterskolen København har påbegyndt et arbejde der skal understøtte studerendes trivsel gennem evalueringsværktøjer. Dette er et arbejde du vil skulle indgå tæt i.

Som kvalitetskonsulent forventer vi at du har gode kommunikations- og planlægningskompetencer, da du kommer til at arbejde med mange forskellige aktører i organisationen, herunder rektoratet, studieledere, undervisere, studieadministration m.fl.

Kvalitetsarbejdet på videregående uddannelsesinstitutioner er tæt styret af en række love og bekendtgørelser. Som kvalitetskonsulent skal du derfor have en grundlæggende forståelse ift. at fortolke bekendtgørelser, og arbejde operationelt med dem.

Vi søger en kollega der trives i en mindre enhed, hvor vi deles om arbejdet. Vi arbejder med en bred opgaveportefølje, der både inkluderer enkeltstående opgaver inden for en kortere tidsramme, og længere processer der indgår i institutionens overordnede strategi. Vi vægter at være en enhed, som står på en stærk faglig forankring og samtidig har et stærkt fokus på at tilføre værdi til organisationen.

Som kvalitetskonsulent vil du bl.a. kunne forvente at arbejde med:

  • Planlægning og gennemførelse af institutionens evalueringer
  • Indgå i udviklingsarbejdet omkring institutionens evalueringsportefølje i samarbejde med studieledere
  • Indgå i arbejdet med institutionens igangværende institutionsakkreditering
  • Samarbejde med studieledere omkring udviklingen af studieordninger
  • Bidrage til årsrapporter, statusredegørelser, kvalitetsberetninger mv.
  • Understøtte rektorat og studieledelse med analyser inden for kvalitetsområdet
  • Samarbejde med kommunikationsteamet for at styrke kommunikation af resultater internt og eksternt

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads der er i en rivende udvikling, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg
  • Mulighed for at deltage i nationale netværk med andre maritime uddannelsesinstitutioner
  • En høj grad af fleksibilitet

Vi søger en kandidat der:

  • Formodentligt har en samfundsvidenskabelig eller humanistisk baggrund
  • Interesserer sig for kvalitetssikring og -styring
  • Er klar til at omsætte bestyrelsen og rektoratets visioner for uddannelseskvalitet til handling
  • Her kendskab til, og interesse for, det uddannelsespolitiske område – herunder om institutionsakkreditering
  • Har et grundlæggende kendskab til det videregående uddannelsessystem
  • Har et par års erfaring, men du kan også være nyuddannet
  • Er proaktiv i sin opgaveløsning
  • Bidrager til et positivt arbejdsfællesskab.

Du kommer til at arbejde på vores hovedadresse i Lyngby. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og løn efter overenskomst på statens område.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Nielsen, teamleder for Kvalitet- og Digitalisering på enten mail: , eller telefon: 2542 5627.

Ansøgningsfrist er d. 30. august 2024. Vi forventer at der afholdes samtaler i uge 37 og 38. Der vil muligvis blive afholdt en 2. samtalerunde, hvis det vurderes at der er behov. Stillingen søges via linket "Ansøg".

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2024, eller hurtigst muligt.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lignende til at søge stillingen.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Maskinmesterskolen København (MSK)

Gyrithe Lemches Vej 20, 2800 Kgs. Lyngby

Hos MSK tror vi på hinanden - både menneskeligt og fagligt. Og så tror vi på, at et rart sted at være, er et godt sted at lære. Derfor dyrker vi fællesskabet og hjælper hinanden, når det bliver svært. Det har vi gjort siden 1906 - og dengang som nu uddanner vi dygtige maskinmestre til industrien, til søs og til hele verden.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2598870//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.