Get latest jobs before others

Undersøgelseskommissionen om SKAT søger dygtige fuldmægtige/konsulenter til sekretariatet i Aarhus

Justitsministeriet



Er du uddannet inden for jura eller statskundskab, og ønsker du at arbejde med en opgave af stor samfundsmæssig betydning med rig mulighed for at udvikle dig, så er en stilling i sekretariatet for Undersøgelseskommissionen om SKAT måske noget for dig.

Vi tilbyder
en helt unik mulighed for at komme til at arbejde med en vigtig samfundsopgave i en spændende og udfordrende stilling med en alsidig hverdag.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. bestå i at skrive bidrag til kommissionens beretning, deltage i kommissionens voteringer samt varetage mere administrative opgaver i form af bl.a. ledelsesstøtte, sagsbehandling af konkrete sager vedrørende aktindsigt, indsigtsret mv.

Vi tilbyder en arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet. Hos os er der samtidig er en uformel omgangstone og et godt arbejdsklima, og du vil komme til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kollegaer.

Vi prioriterer desuden, at der er plads til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv. Kommissionens sekretariat har flekstid og tilbyder mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen, når opgaverne tillader det.

Stillingerne er midlertidige og ophører, når kommissionen har afsluttet sit arbejde, som skønnes at være mere end et år. Vi er opmærksomme på, at stillingerne er midlertidige, og derfor lægger vi vægt på, at alle medarbejdere får rig mulighed for at udvikle sig. Der vil derfor under din ansættelse være fokus på din faglige og personlige udvikling, så du får et godt afsæt i din karriere.

Vi søger
dygtige og engagerede fuldmægtige eller konsulenter med en stor arbejdskapacitet, høj integritet, stærke formidlingsevner såvel mundtlig som skriftligt og evne for samarbejde

Du skal være i stand til at arbejde med og analysere et omfattende faktum og uddrage de faktiske omstændigheder, som er relevante og væsentlige for undersøgelsen. Du skal have evne og lyst til at fordybe dig i svære juridiske eller samfundsfaglige problemstillinger og være indstillet på at arbejde særdeles grundigt og ordentligt med den skriftlige fremstilling af dine resultater. Det er desuden en fordel, hvis du har interesse for offentlig forvaltning, mens du ikke behøver at have kendskab til materiel skatte-/afgiftsret

Du evner at prioritere og bevare overblikket, og du formår at arbejde både selvstændigt og tæt sammen med kolleger, idet arbejdsformen i høj grad vil være projektorienteret.

Du kan have en uddannelsesmæssig baggrund som statskundskaber, jurist eller lignende. Du må gerne være nyuddannet eller du kan have erfaring fra lignende ansættelse ved anden offentlig myndighed eller privat virksomhed, herunder advokatbranchen eller ansættelse ved Danmarks Domstole.

Der kan eventuelt være mulighed for orlov eller frikøb fra anden statslig ansættelse.

Dine opgaver vil kunne bestå i:
at sætte dig ind i og analysere omfattende og komplicerede hændelsesforløb/sagskomplekser

at skrive bidrag til kommissionens beretning

at deltage i kommissionens voteringer

at udarbejde notater vedrørende juridiske problemstillinger samt indstillinger mv. i samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejder og juridiske sekretærer til forelæggelse for kommissionens medlemmer

at løse administrative opgaver i tæt samarbejde med kommissionens sekretariatschef

at udføre konkret sagsbehandling vedrørende f.eks. aktindsigt

at deltage i tværfaglige projekter af forskellig karakter og meget andet

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Afhængigt af din erfaring og dine kvalifikationer kan du indplaceres som fuldmægtig eller specialkonsulent. Ansættelsesområdet er sekretariatet for Undersøgelseskommissionen om SKAT.

Tiltrædelsestidspunktet fastsættes efter aftale.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingerne.

Om os
Kommissionen består af en landsdommer, en advokat og en professor emeritus, dr.jur., samt to arbejdende suppleanter, der er henholdsvis retspræsident og advokat. Kommissionens sekretariat består af ca. 45 medarbejdere, herunder en landsdommer, seks byretsdommere, chef- og specialkonsulenter, fuldmægtige, konfereringsspecialister og administrative medarbejdere. Sekretariatet gør endvidere brug af studentermedhjælpere.

Sekretariatet er beliggende centralt i Aarhus i nye lokaler i Ceresbyen. Parkering i parkeringskælder kan stilles til rådighed.

For yderligere information om kommissionen og sekretariatet henvises til hjemmesiden www.kommissionenomskat.dk.

Du kan søge
Stillingerne skal søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere, og din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 21. juli 2024.

Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter, herunder bachelor- og kandidatbevis, og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, herunder til muligheden for orlov/frikøb fra anden statslig stilling, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Signe Mikkelsen på e-mail [email protected] eller telefon 4146 2008 – send en sms, så bliver du ringet op.

Lokation: Undersøgelseskommissionen om SKAT

Ansøgningsfrist: 21 Jul 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Justitsministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 July 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2599298//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.