Afdelingsleder til Retten i Helsingør 2024 - genopslag
Domstolsstyrelsen
Afdelingsleder til Retten i Helsingør 2024 - genopslag
Afdelingsleder med lyst til personaleledelse - genopslag
Retten i Helsingør søger en ny afdelingsleder til vores Retssekretariat og på sigt er det tanken, at du også skal være personaleleder for vores Fællesadministration.
Det er en 37 timer stilling til besættelse hurtigst muligt.
Vi søger en ny kollega med gode faglige, personlige og sociale kompetencer. En kollega som har lyst til at indgå i vores team af engagerede og dygtige medarbejdere, der arbejder målrettet på at yde en sagsbehandling, som lever op til domstolenes mål og værdier og samfundets krav og forventninger.
Retten i Helsingør beskæftiger i alt knap 50 medarbejdere, herunder 7 dommere inkl. præsidenten og for tiden en samlet juristgruppe på 16 medarbejdere. Retten i Helsingør er organiseret i tre afdelinger, foged/skifte-afdelingen, retssekretariatet og fællesadministrationen.
Du bliver en del af ledergruppen, der består af præsidenten, administrations- og sekretariatschefen, afdelingsledelsen i foged/skifte og afdelingsledelsen i retssekretariatet og fællesadministrationen. Ledergruppen har et rigtig godt samarbejde med en uformel tone, hvor der er plads til sparring på tværs af afdelingerne. Sammen arbejder ledergruppen målrettet efter at opretholde den gode trivsel, vi har i huset.
Sammen med funktionschefen udgør du den daglige ledelse af afdelingen, og det er afdelingslederens opgave at have fokus på god sagsbehandling, trivsel og socialt sammenhold.
Retssekretariatet behandler straffesager og civile sager, herunder familiesager.
Vi forventer, at du:
- Er særdeles god til mennesker og motiveres af at indgå i og skabe et godt arbejdsmiljø
- Har lyst til personaleledelse, gerne med en gennemført lederuddannelse
- Har gode samarbejdsevner og er imødekommende af natur
- Er omstillingsparat, effektiv, fleksibel og positiv
- Er løsningsorienteret og god til at kommunikere, såvel internt som eksternt
- Har gode digitale kompetencer
- Det er en fordel, hvis du har erfaring som sagsbehandler ved domstolene.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe til administrations- og sekretariatschef Valborg Top eller funktionschef, Louise Pansa Lauemøller på telefon 49295900.
Hvad tilbyder vi dig i løn?
Stillingen besættes i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT om kontorfunktionærer i statens tjeneste.
Stillingen er omfattet af ny løn og er indplaceret i løngruppe 3, sats 3, optil kr. 38.147,42 /mdr. inkl. pension (svarende til 1. oktober 2023-niveau). Der vil derudover kunne forhandles om et mindre tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Hvordan søger du? Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.
Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, relevante eksamensbeviser og udtalelser.
Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 16. august 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes den 21. august 2024.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Afdeling:
Prøvestensvej 50, Helsingør
Lokation: Retten i Helsingør
Ansøgningsfrist: 16 Aug 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: