Fagkonsulent, revision
FSR - danske revisorer
Er du vores nye
Fagkonsulent, revision
Har du interesse for at arbejde med revision i et andet perspektiv?
Vil du være med til at sætte dagsordenen inden for revision og erklæringer og blive en del af et stærkt fagligt miljø med mulighed for at sætte aftryk på revisorbranchen i Danmark?
Revision handler grundlæggende om tillid. Om vi kan have tillid til virksomheder, erhvervsliv og den grønne omstilling. Revisorer er derfor en bærende søjle i det danske tillidssamfund.
I FSR - danske revisorer hjælper vi revisorbranchen med at skabe de bedst mulige betingelser for at løfte denne opgave. Det gør vi ved politisk interessevaretagelse og ved at understøtte vores medlemmer med faglige værktøjer og faglig viden.
Om jobbet
Vi mangler en revisor i vores faglige team til revisionsområdet, som skal være med til at sætte faglig retning for branchen og understøtte vores medlemmer med viden og værktøjer.
Vores faglige team består af 15 højt specialiserede medarbejdere, som skaber viden og sparring til og med vores medlemmer inden for områder som regnskab, revision, etik, hvidvask, kvalitet, bæredygtighed mv. Den faglige viden bliver skabt i tæt samarbejde med vores 10 faglige udvalg, hvor der sidder en stor kreds af vores medlemmer, som er blandt de dygtigste inden for deres respektive fagområder.
Som konsulent i vores faglige team får du en bred kontaktflade til direktionen, ledere, medarbejdere og udvalgsmedlemmer på tværs af organisationen og på tværs af revisorbranchen. Den dybe faglighed er omdrejningspunktet for vores arbejde, og du bliver en del af et stærkt team, hvor der er højt til loftet, samarbejde og sparring på tværs, og hvor initiativ og proaktivitet er i fokus.
Dine opgaver
I det faglige team understøtter vi vores medlemmer med faglig viden, faglige værktøjer og ved at monitorere, påvirke og oversætte den komplicerede regulering af revisorbranchen til et letforståeligt sprog.
Du vil som en del af det faglige team inden for revisions- og erklæringsområdet være med til at:
- Hjælpe revisionsbranchen med at implementere nye revisions- og erklæringsstandarder.
- Udarbejde vejledninger og udtalelser om emner, som branchen efterspørger.
- Betjening af de faglige udvalg.
- Skrive faglige nyheder.
- Skrive faglige artikler.
- Bidrage med faglige input til medlemsunderstøttende projekter.
- Bistå små- og mellemstore revisionsvirksomheder ved at besvare henvendelser i vores faglig hotline.
Dine konkrete opgaver vil blive tilpasset efter din erfaring og dine kompetencer, men du kommer til at beskæftige dig bredt med revisions- og erklæringsområdet.
Om dig
Vi forestiller os, at du har flere års praktisk erfaring som revisor. Du kan også have erfaring fra en intern revisionsafdeling, Rigsrevisionen, skatteforvaltningen og lignende.
Vi lægger vægt på, at du:
- har en interesse i det faglige inden for revisions- og erklæringsområdet og har en nysgerrighed i forhold til ny og kommende regulering på området,
- trives i et miljø med mange forskellige slags arbejdsopgaver,
- kan lide at kommunikere med mange forskellige slags profiler og har en god evne til at formidle teknisk fagligt indhold på en let forståelig måde,
- arbejder struktureret, selvstændigt, fokuseret og effektivt – du har måske en projektleder i maven og er en holdspiller, der sætter en ære i at løse dine opgaver med høj kvalitet.
Om FSR
FSR – danske revisorer er en organisation inden for revision, regnskab, skat og virksomhedsøkonomi, og vi repræsenterer revisorbranchen i Danmark. Vi arbejder blandt andet med fagligt understøttende aktiviteter og med politisk interessevaretagelse.
Vi er en moderne organisationen med ca. 35 medarbejdere med base i nyistandsatte charmerende lokaler i C.F. Tietgens Hus ved Christiansborg i centrum af København. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende team-orienteret kultur, hvor vi hjælper hinanden med at nå vores fælles mål. Nogle af os har mange års erfaring. Andre er startet direkte efter studiet.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV senest den 31. august 2024.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme.
Ansøgningen vedlægges eksamensbevis eller karakterudskrifter.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kasper Frølich Kristensen på mobil 30959597. Kasper er chef for regnskab og revision.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
30-09-2024
Tiltrædelse:
Snarest
Arbejdssted:
Slotsholmsgade 1, 4.
Yderligere oplysninger fås hos:
Kasper Frølich Kristensen
Mobil: +45 30959597
Hjemmeside:
http://www.fsr.dk
Kontoradresse:
Slotholmsgade 1. 4. sal 1218 København K
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: