Get latest jobs before others

Ambulantsygeplejerske i Spiseforstyrrelsesteamet, Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark - matrikel Odense

Region Syddanmark


Sjældent opslået stilling
Vi søger en ambulantsygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentlig i vores spiseforstyrrelsesteam i Børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Odense. Afdelingen har både hoved, regions- og højtspecialiseret funktion på spiseforstyrrelsesområdet og er overordnet set organiseret i et centersamarbejde mellem Endokrinologisk afdeling, Børneafdelingen, Psykiatrisk afdeling og Børne- og ungdomspsykiatrien.

Din opgave vil være at deltage i udredning og behandling af børn og unge til og med 17 år og deres familier, henvist med forskellige nervøse spiseforstyrrelser.

Du vil blive en del af et tværfagligt team bestående af overlæge, praktiserende læge, psykolog og specialpsykolog, diætist, fysioterapeut, socialrådgiver og to erfarne ambulantsygeplejersker, som du kan sparre med.

Stillingen er med weekendarbejde hver 4. lørdag og søndag i vores døgnafsnit og med ansættelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Vores kerneopgaver i ambulatoriet består af:

  • Udredning af ny-henviste patienter, gennem familiesamtaler og semistrukturerede interviews.
  • Tværfaglig behandlingsplanlægning på konferencer og effektuering af behandlingsforløb; herunder psykoedukation, individuelle og familiebaserede behandlingssamtaler. Vi arbejder inspireret af Compassion Fokuseret Terapi.
  • Gruppeforløb med psykoedukation, flerfamiliegrupper med fokus på symptomhåndtering, herunder måltidstræning og grupper med psykoterapeutisk sigte.
  • Centersamarbejde omkring de enkelte patienter
  • Samarbejde med primær sektor om vores fælles målgruppe, herunder netværksmøder.

Kerneopgaver i døgnafsnittet hver 4. lørdag/søndag består af:

  • Indgå i døgnafsnittets terapeutiske miljø rettet mod behandling af en bred vifte af psykiatriske lidelser. Døgnafsnittet er delt i to semiafsnit. Den ene del er rettet mod behandlingen af spiseforstyrrelsesramte patienter og den anden del mod andre psykiatriske lidelser. Personalet hjælper hinanden på tværs.

Vi ønsker en kollega der:

  • Er sygeplejerske, gerne med en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, evt. terapeutisk efteruddannelse.
  • Meget gerne har erfaring med arbejdet med børn og unge/det psykiatriske speciale og/eller erfaring med spiseforstyrrelsesbehandling.
  • Lyst og evne til at skabe troværdige, tillidsfulde relationer i børne- og ungehøjde i et felt med ambivalens og modstand og til at samarbejde med forældre i krise.
  • Evne til at skabe motivation til forandring i samarbejdet med børn, unge og deres forældre.
  • Har lyst til at engagere sig i arbejdet med uddannelse af studerende.

Vi tilbyder:

  • En varieret hverdag med spændende og afvekslende arbejdsopgaver.
  • God introduktion og oplæring tilpasset dit behov.
  • Tæt sparring både i monofagligt- og tværfagligt netværk.
  • Indflydelse på egne arbejdstider inden for ambulatoriets åbningstider – vi har fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen tværfagligt og hjælper hinanden internt i spiseforstyrrelsesambulatoriet, imellem centerets afdelinger og i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
  • Der tilbydes supervision i teamet og faglig udvikling på tværs i regionen.

Om Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Region Syddanmark
Afdelingen varetager udredning og behandling af børn og unge med psykiske lidelser i alderen 0-17 år. Afdelingens hovedsæde er geografisk placeret i Odense og har to børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit i Aabenraa og Odense, fire ambulante funktioner i henholdsvis Esbjerg, Vejle, Aabenraa og Odense samt en døgnåben akutmodtagelse i Odense og en åben akutmodtagelse i Aabenraa i tidsrummet 8-18.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er torsdag d. 15. august 2024

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 22. august 2024

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte en af vores dygtige ansatte:

Ambulantsygeplejerske Kristina Astrupgaard på E-mail: eller tlf. 61614443

Oversygeplejerske Helle Koch-Christensen på E-mail: eller tlf. 29654831/99446538

Oversygeplejerske Pernille Andersen på E-mail: eller tlf. 21723360

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Ambulantsygeplejerske

Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 15 Aug 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2603322//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.