Get latest jobs before others

Konsulent med erfaring inden for diversitet og inklusion

DI - Dansk Industri


Brænder du for at medvirke til at skabe forandring og mere diversitet og inklusion i dansk erhvervsliv? Har du erfaring med området i praksis, tænker kreativt og driver opgaver i mål? Og har du lyst til både at være i tæt dialog med virksomhedsledere og hjælpe dem til at stå stærkere, når det gælder diversitet og inklusion på arbejdspladsen? Så har vi jobbet.

DI har en vision om at skabe et mangfoldigt og inkluderende erhvervsliv, hvor hele Danmarks talentpulje kommer bedst i spil. Vi har derfor iværksat en ekstraordinær indsats, som skal hjælpe virksomhederne med at fremme inklusion og diversitet på arbejdspladserne – ikke bare i ord, men i handling. Du kan se mere om det, vi tilbyder virksomhederne i dag, her: Diversitetsløftet - Dansk Industri

Opgaverne i jobbet vil omfatte:

  • Engagere virksomhederne i at tage konkrete tiltag til at skabe mere inkluderende arbejdspladser gennem løbende dialog, workshops, oplæg, webinarer m.m.
  • Drive og eksekvere udarbejdelsen af nye værktøjer og tilbud til virksomhederne inden for diversitet og inklusion.
  • Identificere de gode cases (best practice), som kan formidles via forskellige kanaler (nyhedsbreve, netværk, events m.m.).
  • Indgå i tæt dialog med strategiske partnere og andre vigtige aktører inden for diversitets- og inklusionsområdet.
  • Medvirke til, at DI bliver virksomhedernes foretrukne indgang, når de ønsker viden og inspiration inden for diversitets- og inklusionsområdet.

Stillingen er forankret i DI’s Rådgivningsområde. Du vil blive en del af et dedikeret team, der alle arbejder med diversitet og inklusion, og du kommer til at arbejde tæt sammen med andre kollegaer i DI’s brancher, regionalforeninger og kommunikations-/presseenheden.

Det er en tidsbegrænset stilling på 18 måneder med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse aftales nærmere, men gerne omkring september, hvis muligt.

Vi bor i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København, men det er intet krav, at du bor på Sjælland, da vi har stor fleksibilitet i dagligdagen og kan arbejde flere steder fra.

Om dig
Du har arbejdet med diversitet og inklusion i praksis og kan formidle området på inspirerende og konkret vis til virksomhedsledere fra mange forskellige brancher. Du finder energi i at holde oplæg og facilitere workshops/undervisning i hele landet inden for diversitets- og inklusionsområdet.

Du er systematisk, god til at følge op på ting og går op i at levere resultater/værdi ude hos virksomhederne.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning m.m. via ansøgningsknappen senest 12. august. Vi ønsker ikke at se billede, navn eller alder på hverken CV, ansøgning eller bilag.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte underdirektør Pernille Erichsen på mobil 2724 2905, dog først fra 5. august.

Ansøgninger modtages udelukkende via ansøgningsknappen.

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
12-08-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


DI - Dansk Industri

H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI er en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og dygtige kolleger. Som medarbejder er du selv med til at skabe din karriere, fordi du får ansvar og medindflydelse hver dag.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2603449//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.