Get latest jobs before others

Leder til et team af psykologer og tale-hørekonsulenter i den tværfaglige support i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Leder til et team af psykologer og tale-hørekonsulenter i den tværfaglige support i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave
Vil du være leder i en tværfaglig support, hvor vi arbejder tæt sammen med skoler og institutioner om at give alle børn de bedste deltagelsesmuligheder i stærke børnefællesskaber – så er du måske vores nye leder?
Som leder skal du sammen med forvaltningens øvrige ledelse sikre udvikling af tilbuddene til de københavnske børn og familier og skabe sammenhæng i vores faglige og tværfaglige support til institutioner og skoler. Vores strategiske retning er meget tydelig. Vi skal have skabt højkvalitetsdagtilbud og skoler med plads til stort set alle børn. Den bedste forebyggelse af mistrivsel hos børn og unge er dagtilbud, skoler og fritidstilbud af høj faglig kvalitet. Derfor skal vi lægge den allerstørste del af vores indsats her i samarbejde med det pædagogiske personale.

Vi er meget ambitiøse på vores retning og tror på, at vi med vores supplerende fagligheder i supporten skal stå ved siden af lærere og pædagoger og andre fagpersoner, når fællesskaber og læringsmiljøer skal udvikles.

Som leder vil du indgå i et ledelsesteam bestående af tre ledere, to faglige chefer og en områdechef. Din ledelsesmæssige opgave er at sikre, at den strategiske retning lever i praksis, sikre følgeskab blandt psykologer og tale-hørekonsulenter og bidrage til en arbejdspladskultur, hvor den enkelte medarbejder oplever sig forstået og hjulpet i sin opgaveløsning – også når kompleksiteten er stor med forskelligartede krav og forventninger fra forskellige aktører. Det fordrer en leder, der er lydhør, nysgerrig og meningsskabende omkring kerneopgaven.

Den driftsmæssige og personalemæssige ledelsesopgave er stor og vigtig, og for at du kan lykkes med den strategiske opgave, skal du kunne organisere og delegere dele af opgaverne på en måde, hvor du gennem organisering, delegation og systematik får løst de mange opgaver, der ligger i funktionen. Dette får du støtte til af faglige koordinatorer i begge faggrupper.

I team psykologer og tale-hørekonsulenter er der pt. 27 psykologer og 13 tale-hørekonsulenter. Det faglige arbejde organiseres i samarbejde med faggrupperne og de faglige koordinatorer. Du får chancen for at sætte dig i spidsen for et team af fagligt meget kompetente medarbejdere, der har mange forskellige kompetencer og tovholderfunktioner. Det er et stærkt arbejdsfællesskab med stor dedikation for den faglige opgave og mange gode bud på, hvordan kerneopgaven kan løses bedst muligt til gavn for børnene.

Hvem er du?

  • Du skal have kendskab til lovgivning indenfor feltet specialpædagogisk bistand til børn og unge i alderen 0 år og til eleven går ud af folkeskolen efter 9. eller 10. klasse
  • Du har ledelsesmæssig erfaring indenfor området og en god faglig indsigt
  • Du har kendskab til arbejdet i en kommunal supportfunktion
  • Du har en grunduddannelse som psykolog, logopæd, lærer, pædagog eller anden relevant uddannelse – samt gerne relevant efteruddannelse

Vi kan tilbyde dig et spændende fagligt miljø med vide rammer for udvikling og nytænkning inden for børne- og ungdomsområdet.

Ansættelsesvilkår
Stillingen forventes besat pr. 1. december 2024. Lønbåndet til stillingen ligger fra 610.888-672.278 kr. pr. år plus pension.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere af vide om stillingen hos faglig chef Mie Skytte på 2725 1881 eller områdechef Kate Obeid på 2777 0335.

Du kan finde et organisationsdiagram for hele Børne- og Ungdomsforvaltningen via dette link: Organisation i Børne- og Ungdomsforvaltningen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Søg via linket senest mandag den 30. september 2024
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 7. oktober 2024 fra kl. 09.00 og den 9. oktober 2024 fra kl. 17.00.

Søg jobbet
Område: Ledelse

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 30.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2603643//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.