Get latest jobs before others

Dagtilbudsområde Vest søger Daglig leder til Tryllefløjten

Næstved Kommune



Brænder du for at lede et engageret team og skabe de bedste vilkår for børns trivsel, udvikling og læring? Er du ambitiøs på børnenes, medarbejdernes og dine egne vegne? Så læs videre!

Om Tryllefløjten:
Tryllefløjten er en aldersintegreret institution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, med en daglig åbningstid fra kl. 05.30 til 20.00.

Tryllefløjten er beliggende i hjertet af Næstved, lige op af Næstved station. Vores legeplads fletter sig sammen med Munkebakken, hvilket kommer til udtryk i et unikt udemiljø.

Vi lægger vægt på at være en alsidig daginstitution, som tager udgangspunkt i den børnegruppe vi har. Vi benytter både vores inde og udearealer, samt byens tilbud i vores hverdag. Vi er optaget af at tilrettelægge vores hverdag, så alle børn har mulighed for at indgå i betydningsfulde relationer, samtidig med at de hver især får individuelle succesoplevelser.

Vi tager afsæt i anerkendende ressourceorienteret pædagogik og vores målsætning er at skabe en varm og tryg hverdag, med plads til legende læring og udvikling. Vi forsøger at skabe en hverdag, der er præget af aktiviteter, hvor motorik, sprog, venskaber og sanser styrkes, - men også en hverdag, hvor der er plads til at trække tempoet ud og skabe rum til at børnene kan forfølge, det de i nuet er optaget af.

I Tryllefløjten, er der udover den daglige leder, 17 fastansatte medarbejdere, hvoraf de 12 er uddannet pædagoger. Udover at fordybe os i vores praksis, så værdsætter vi en hverdag, hvor der er plads til humor og samtaler om stort og småt.

Vi søger en leder, der er fagligt velfunderet og brænder for udviklingsprocesser, som understøtter det gode børneliv, børnefælleskaber og læringsmiljøer. Du skal kunne lede medarbejdergruppen, så ressourcer og kompetencer anvendes bedst muligt og derved skaber et godt og udviklende børnemiljø.

Er det dig, så vil du være et godt match til vores lederstilling.

Nogle af de første opgaver, ud over de pædagogfaglige, vil være implementering af vagtplanssystem og opstart af madordning.

Om Dagtilbudsområde Vest: I Næstved Kommune er der områdeledelse, og Tryllefløjten er en del af Dagtilbudsområde Vest, som består af 13 børnehuse, som geografisk placerer sig i både by og på land.
I Området arbejder vi professionelt med klare målsætninger for det pædagogiske arbejde ud fra et defineret læringssyn, med udgangspunkt i Næstved Kommunes og Område Vests prioriterede indsatsområder.

Vi arbejder både med det store fællesskab, hvor der er fokus på vores overordnede rammer og indsatser - og vi arbejder også i buddy grupper og faglige netværk, for derigennem både at have fokus på det nære i hvert hus, samt det overordnede – alt med henblik på, at sikre de bedst mulige rammer for børnenes trivsel, udvikling, læring og uddannelse.

Vi fokuserer på:

  • Kontinuerligt at udvikle vores arbejde med den styrkede læreplan
  • At udvikle læringsmiljøet løbende, så alle børn trives, lærer og udvikler sig
  • Hverdagspædagogikkens betydning
  • At alle har kendskab til Marte Meo metoden og Nussa

Vi søger en leder som:

  • Er pædagogisk uddannet og har en bred viden inden for dagtilbudsområdet, som du vil anvende bredt, både i eget hus og området
  • Kan arbejde målrettet med kerneopgaven og arbejdsfællesskabet, så det understøtter en reflekterende praksis
  • Kan videreudvikle det faglige niveau og de pædagogiske rammer i institutionen sammen med medarbejderne, med afsæt i de nationale, kommunale og områdets pejlemærker
  • Har en tydelig ledelsesstil, god energi, er løsningsorienteret, skaber motivation og går forrest
  • Forstår betydningen af god kommunikation med børn, forældre, medarbejdere og lederkollegaer, samt tværfaglige samarbejdspartnere
  • Er aktiv i områdets lederteam, og bidrage til at styrke og udvikle den pædagogiske kvalitet i området
  • Vil indgå i et nært, forpligtende og transparent samarbejde
  • Vil relevant faglig udvikling,
  • Har en Diplom i ledelse, eller har lyst til at tage uddannelsen, for at styrke de ledelsesmæssige perspektiver

Som daglig leder vil dine opgaver omfatte:

  • Den daglige pædagogiske ledelse
  • Den daglige personaleledelse
  • Det daglige forældresamarbejde
  • Budgetansvar for husets vikar- og aktivitetsbudget
  • At du prioriterer aktiv deltagelse i udviklingen af området og institutionen

Går du med overvejelser om at blive leder, skal du ikke holde dig tilbage med at søge, da vi tilbyder god hjælp fra et stærkt lederkollega team – vi gør meget ud af at hjælpe hinanden, så alle opnår bedst mulige resultater, for børnenes bedste.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 9. august 2024.

Der afholdes to samtaler, som ligger den 14. og 16. august. Obs på, at samtalerne foregår i dagtimerne.

Tiltrædelse 1. september 2024, eller snarest derefter.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål, eller ønske om at komme på besøg i institutionen, skal du kontakte Maiken Højgaard Toftholm, områdeleder på tlf. 29 10 43 02.

Grundet ferie, vil det kun være muligt at komme på besøg i uge 32.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Afdeling: Tryllefløjten

Ansøgningsfrist: 09 August 2024

Placering: Jernbanegade 12, 4700, Næstved

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Næstved Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2604081//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.