Get latest jobs before others

Stud.jur. til Beierholm Jura i Søborg

Beierholm



Stud.jur. til Beierholm Jura i Søborg
Få større erfaring med anvendelsen af jura i praksis og giv karrieren et skub fremad på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste.

Om Beierholm og Beierholm Jura
Hos Beierholm er vi ambitiøse på vores medarbejderes vegne. Uanset hvor du er i dit studieforløb, ser vi det som vores ansvar at give dig de bedste rammer for at udvikle dig - personligt såvel som fagligt. Beierholm er et landsdækkende revisionsfirma, som er kåret som en Danmarks bedste arbejdspladser.

På landsplan har Beierholm ca. 1.900 medarbejdere, og vi er et af de største revisionsfirmaer i landet. Det medfører et betydeligt behov for løbende juridisk bistand i forhold til en række forskellige juridiske forhold.

Beierholm Jura består af 16 jurister og stud.jur.’er, som rådgiver Beierholms kunder inden for en række forskellige juridiske områder. Vi rådgiver primært inden for selskabsret og generel erhvervsret, herunder obligationsret, kontrakter, køb og salg af virksomheder, fast ejendom, lejeret, ansættelsesret og familie-/arveret. Vores rådgivning sker i tæt samarbejde med Beierholms revisorer og skatteafdeling.

Beierholm Jura er i en kraftig vækst, og vi har nu brug for flere gode kræfter. Vi er 16 personer i dag (herunder 5 stud.jur.’er) og er på vej til at vokse med nogle yderligere jurister i løbet af efteråret. I den forbindelse søger vi nu endnu en stud.jur., som kan bistå med forskellige opgaver.

Rammer der gør dig skarp og bringer dig i godt selskab
Som stud.jur. i Beierholm Jura træder du ind i nogle karrierefremmende og agile rammer, hvor du samtidig indgår i et godt, socialt og humorfyldt arbejdsmiljø sammen med juristerne og de andre studenter. Vi vægter frihed under ansvar højt, men du har selvfølgelig altid mulighed for at stille spørgsmål og sparre med dine kolleger.

Jura er organisatorisk en del af en skatteafdeling på ca. 60 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi sidder i gode, lyse lokaler og tilbyder en god frokostordning, gratis træningsfaciliteter i kælderen, løbende sociale arrangementer, fester og forskellige rabatordninger.

Om stillingen

  • Stillingen er på ca. 15 timer om ugen, fordelt på 2-3 dage pr. uge efter nærmere aftale (med fri i eksamensperioder).
  • Stillingen vil primært bestå af forskellige juridiske opgaver og undersøgelser relateret til obligationsret, selskabsret og generelle juridiske spørgsmål, herunder udarbejdelse af udkast til juridiske dokumenter, udarbejdelse af nyhedsbreve mv.
  • Opgaverne kan også relatere til de andre juridiske områder, vi rådgiver om (dvs. kontrakter, køb og salg af virksomheder, fast ejendom, lejeret, ansættelsesret og familie-/arveret).
  • Derudover vil der i et mindre omfang være opgaver af mere administrativ karakter (relateret til juridiske forhold og Jura-afdelingen), herunder mindre undersøgelser, indhentelse af oplysninger, registrering i Erhvervsstyrelsen mv. (selvfølgelig efter nærmere oplæring).
  • Din daglige arbejdsplads vil være på Beierholms kontor på Knud Højgaards Vej 9 i Søborg, hvor vi i alt sidder ca. 300 kolleger. Beierholm Jura og Skat har ca. 30 kolleger i Søborg.

Om dig

  • Du læser på kandidatdelen af cand.jur.- eller cand.merc.(jur.)-uddannelsen og har mindst et år tilbage af studiet.
  • Du har meget gerne erfaring fra et lignende studiejob i et advokatfirma.
  • Du har interesse for de erhvervsretlige fag.
  • Du er struktureret, gør dig umage, tager ansvar og sætter en ære i at overholde aftaler.
  • Du er ambitiøs og har gerne et relativt højt ”drive”/energiniveau.
  • Du er god til at formulere dig og skrive på både dansk og engelsk.
  • Du har humor og trives med at tale med dine kolleger og kunder i dagligdagen.

Hvordan ser din ansøgning ud?
Fortæl os, hvorfor du skal med på holdet i Beierholm Jura. Send også CV, karakterudskrift og andre relevante papirer. Har du spørgsmål til muligheden hos Beierholm, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Amalie Ravnløkke på mail [email protected]. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Arbejdssted: Hovedstaden, København

Ansættelsesform: Fastansat

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Beierholm



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Beierholm

Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV

Vi er en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og vores betjening og samarbejde med vores kunder er altid forankret hos en partner og et fast team af revisorer og medarbejdere, som kender virksomheden 360 grader rundt.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2604096//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.