Get latest jobs before others

Processtærk ledelsesstøtte til underdirektør i stor statslig it-organisation

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Motiveres du af at arbejde med ledelsesbetjening? Synes du, at styring og optimering af processer lyder spændende? Og har du samtidig lyst til at arbejde tæt på ledelsen i en stor it-organisation, der understøtter samfundskritiske opgaver? Så er du muligvis den kollega, vi søger!

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen understøtter og driver vi digitaliseringen af den danske skatteforvaltning. Derigennem sikrer vi fundamentet for finansiering af den offentlige sektor gennem inddrivelse af told, skat og afgifter. Vores arbejde har stor bevågenhed – både politisk og i offentligheden.

Vi søger lige nu to ledelsesstøtter, da vi gearer Ledelsessekretariatet til et kommende organisatorisk behov. Ledelsessekretariatet er placeret i fagområdet Ressourcer og Portefølje. Ressourcer og Portefølje er et af Udviklings- og Forenklingsstyrelsens seks fagområder med ca. 300 medarbejdere. Vores kerneopgave er at understøtte direktørgruppen med fx procesoverblik, beslutningsstøtte og koordinering.

Du arbejder selvstændigt, sikrer fremdrift og skaber overblik
Du bliver tilknyttet som ledelsesstøtte for en eller to af vores underdirektører. Dine opgaver udføres i tæt koordinering med dine kolleger i resten af teamet, og du vil få en bred kontaktflade på tværs af fagområdet, styrelsen og med vores samarbejdspartnere. Du vil både have et selvstændigt leveranceansvar og også bidrage til tværgående opgaver og samarbejder.

Opgaverne er forskelligartede og til tider fortrolige – alle med fokus på bedst muligt at understøtte direktørgruppen, fagområdet og organisationen. Dine primære opgaver bliver bl.a. at:

  • være tovholder for tværgående sager og bestillinger for din underdirektør, herunder sikre procesoverblik
  • sikre fremdrift for udvalgte udviklingsopgaver
  • understøtte ledermøder og tavlestyring
  • koordinere tæt med samarbejdspartnere om fx beslutningsoplæg og præsentationer, der understøtter direktørgruppens strategiske og operationelle behov, herunder i forhold til fx organisationsudvikling, rekruttering og onboarding af chefer
  • sikre god og kontinuerlig kommunikation i og om underdirektørområdet

Opgaverne stiller krav til dine skriftlige og mundtlige formidlingsevner, din sans for struktur og din evne til at samarbejde med mange interessenter.

Du følger opgaven hele vejen med skarpt blik for samarbejdsproces og slutprodukt
Vi stræber efter at have en bred faglig profil på tværs af teamet, så vi altid har kompetencerne til at løse opgaverne. Det kunne fx være cand.scient.adm., cand.scient.pol., cand.soc eller cand.mag. Fordi vores opgaveløsning spænder bredt, er det din profil som generalist, din nysgerrighed på opgaverne og din lyst til samarbejde, vi er på udkig efter. Det er et plus, hvis du har erfaring fra lignende funktioner i politisk ledede organisationer, også gerne fra et studiejob eller praktikophold.

Som person er det vigtigste, at du:

  • arbejder struktureret, målrettet og vedholdende – også indenfor korte deadlines
  • har analytisk sans og kan skrive kort og præcist
  • trives i en udadvendt rolle, hvor du er imødekommende og kan etablere stærke relationer
  • har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem flere fagligheder
  • kan drive en proces og tænke flere skridt frem

Bliv en del af et team, hvor kollegial sparring er drivkraft for god ledelsesbetjening
Du kan se frem til at blive en del af Ledelsessekretariatet i Ressourcer og Portefølje, der pt. består af seks engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder. Vi har en positiv og uformel omgangstone samtidig med, at vi går langt for at hjælpe hinanden. Vidensdeling, holdånd, åbenhed og samarbejde er fundamentet for, at vi kan yde god understøttelse af direktørgruppen. Du får mulighed for selv at præge din stilling, og styrelsen tilbyder gode muligheder for karriereudvikling, efter- og videreuddannelse. Der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og privatliv til at hænge sammen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 7. august 2024. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fg. sekretariatschef Aino Homann Nielsen på 72 37 98 27.

1. samtaler forventes afholdt i uge 33, og 2. samtaler i uge 34.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Ansøgningsfrist: 07 Aug 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

We offer graduate programmes: Read more here

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2604212//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.