Get latest jobs before others

Projektchef for tidsstyring og fremdriftsopfølgning på Nyt OUH

Region Syddanmark


Byggeriet af det nye Universitetshospital i Odense er i fuld gang. Projektet går en periode i møde hvor de teknisk mest komplekse aktiviteter skal gennemføres på byggepladsen, men også en periode hvor det er helt essentielt at både entreprenør og bygherre arbejder ekstra tæt sammen om at sikre den nødvendige fremdrift. I takt med byggeriets færdiggørelse intensiveres endvidere samspillet med driftsorganisationen på det eksisterende OUH, som planlægger indflytningen på hospitalet - et samarbejde der er afgørende for en god overdragelse til drift. Til at sikre dette søger vi en ny projektchef, som skal stå i spidsen for tidsstyring og fremdriftsopfølgning. Du får direkte reference til projektdirektøren, og du får afgørende indflydelse på et af danmarkshistoriens største og vigtigste byggerier.

Tidsstyring på projekt- og porteføljeniveau.

Som projektchef får du ansvaret for at sikre en tæt og produktionsnær opfølgning på udførelsesaktiviteterne for de største delprojekter under Nyt OUH. Delprojekterne udføres i totalentreprise og det er således totalentreprenøren der varetager byggeledelsesopgaven. Dog gennemføres delprojekterne efter en udvidet samarbejdsmodel, hvor bygherreorganisationen indgår i tæt samarbejde med totalentreprenøren om de nødvendige styringsaktiviteter. Du får således ansvaret for at bygherreorganisationen understøtter totalentreprenøren i at sikre overholdelse af det planlagte produktions flow. Dette vil blandt andet ske gennem arbejde med forhindringslister, koordinering af aktiviteter og ledelsesrapportering på løbende fremdrift. Du vil som ansvarlig for området få tæt samarbejde med eksterne rådgivere samt interne medarbejdere og chefer.

Samlet består Nyt OUH af en række indbyrdes afhængige projekter af forskellig karakter. Porteføljen favner, ud over byggerierne, blandt andet medicoteknisk udstyr, løst- og teknisk inventar, logistiksystemer, tekniske forsyningsprojekter samt landskabs- og anlægsarbejder. For disse projekter vil du få ansvar for at vedligeholde den koordinerende porteføljetidsplan. Formålet med planen er, at sikre at de projektansvarlige har mulighed for at koordinere deres aktiviteter på tværs af projektet, at udbud og leverancer igangsættes rettidigt og at der til hver en tid forefindes en retvisende og opdateret tidsplan som fælles reference for projektets mange interessenter.

I arbejdet med porteføljetidsplanen vil du få et tæt samarbejde med OUH´s forberedelsesenhed – Forberedelse og Flytning – som har det operationelle ansvar for at planlægge indflytning og ibrugtagning af hospitalet. Det område du vil blive ansvarlig for, er ekstremt vigtigt for en velplanlagt, sikker og effektiv overgang til drift og dermed for fremtidens patienter.

Der er tale om en nyoprettet stilling som du i samarbejde med projektdirektøren og organisationens øvrige chefer vil kunne være med til at udvikle indholdsmæssigt. Til at bistå dig i den daglige opgavevaretagelse vil der blive allokeret x antal medarbejdere i direkte reference til dig som projektchef. Du vil indgå i organisationens ledergruppe, der ud over projektdirektionen, består af 5 ledere med hver deres ansvarsområde. Ledergruppen har som samlet enhed ansvaret for at sikre at der skabes et funktionsdygtigt sygehus inden for de aftalte rammer omkring tid, økonomi og kvalitet, hvor du som ansvarlig for tidsstyring- og fremdriftsopfølgning komme til at spille en central rolle.

Samarbejdsorienteret leder med nysgerrighed samt fokus på helheden.

Denne stilling kræver en person, som først og fremmest har forståelse for de mekanismer der gør sig gældende ved gennemførelse af store, komplekse projekter. Det forventes at du besidder et bredt teknisk niveau der favner såvel arkitekt- som ingeniørfaget og ikke mindst sammenhængen mellem dem. Samtidig er det en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til hospitalsfunktioner og hospitalsdrift. Som leder er du nærværende med respekt for forskellige fagligheder – både dine egne medarbejderes tekniske kompetencer og klinikkens viden om de daglige processer. Du har solid ledelsesmæssig erfaring ledelseserfaring og kan dokumentere ledelsesresultater, samt erfaring med samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner.

Det er essentielt du kan fungere som en stærk relations skaber som formår at navigere smidigt i det spindelvæv af interessenter som denne stilling repræsenterer. For at lykkedes i stillingen skal du derfor have et markant fokus på det gode og konstruktive samarbejde – både internt i bygherreorganisationen, overmod OUHs driftsorganisation og i forhold til totalentreprenøren.

Du kan begå dig i et politisk system, hvor der er mange interessenter med mange forskellige behov, og du bidrager aktivt til fokus på helheden i en bevidsthed om at succes er noget der kun kan skabes i fællesskab. Vi forventer en leder der formår at uddelegere, men som en del af sin naturlige arbejdsmetodik tager del i den konkrete opgaveløsning frem for alene at basere sig på leverancer fra andre.

Hvis du opfylder disse krav, er vi åbne overfor forskellige baggrunde. Du kan have erfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen, hvor du har arbejdet med planlægning og gennemførelse af større projekter. Du kan komme fra en driftsorganisation hvor du har erfaring med at overtage et færdiggjort projekt eller noget helt tredje. Vi forventer en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som f.eks. maskinmester, ingeniør, arkitekt eller lignende, og at du har en god teknisk forståelse.

Vigtig funktion med stor mening.

Her får du muligheden for at gøre en forskel for fremtidens sundhedsvæsen – og fremtidens patienter. Du får muligheden for at få en central rolle i gennemførelsen af et af de største byggeprojekter i Danmark. Vi har som bygherreorganisation organiseret os med stærke in house-kompetencer, hvor vi har specialistkompetencer inden for såvel teknik, design, arkitektur og naturligvis de klassiske styringsdiscipliner. Samtidig har vi et tæt samarbejde med den tekniske og kliniske drift på det eksisterende OUH.

Yderligere oplysninger
Ansættelsessted er Nyt OUH med arbejdssted Glisholmvej 2A, 5260 Odense S.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Projektdirektør Kenneth Holm 21597282.

Tiltrædelse er snarest muligt. Ansættelse i henhold til gældende overenskomst og nærmere aftale.

Ansøgningsfristen er den 7. august 2024. Ansættelsessamtaler vil foregå umiddelbart efter.

Afdeling: Projektorganisationen for Nyt OUH

Stillingsbetegnelse: Projektleder

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 07 Aug 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2604535//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.