Get latest jobs before others

Senior Commissioning Specialist - med stærke projektlederkompetencer

Curia



Lokation: København

HJ-Energi er en ingeniørfokuseret virksomhed, som er specialiseret i bygningsoptimering baseret på konkrete målinger og analyser.

Virksomheden er specialiseret i kortlægning via anvendelse af måleudstyr og faktuelle data.

De prioriterer værdiskabende commissioning-processer, nøjagtige målinger af tekniske installationer og indgående bygningsteknisk granskning.

Med deres dybdegående ekspertise leverer de objektiv, faktabaseret bygherrerådgivning for at sikre optimal bygningsdrift og overholdelse af bygherres specifikationer og standarder.

Koncernen består af et team på 18 medarbejdere, som er en blanding af maskinmestre, installatører, ingeniører, energimanagere og tidligere håndværkere med stor teknisk erfaring. Alle medarbejdere gennemgår en omfattende intern oplæring i virksomhedens arbejdsmetoder samt opkvalificering via kurser og uddannelse.

Virksomhedens kernekompetencer omfatter blandt andet målinger og test af bygningers indeklima og bygningsfysik, performanceoptimering af HVAC-anlæg (varme, køl, ventilation og belysning), undersøgelser og granskning af driftsproblemer i bygninger samt commissioning / performancetest og idriftsættelse af komplekse tekniske installationer i den større bygningsmasse.

HJ-Energi har afdelinger i Dronninglund ved Aalborg og i København.

Læs mere om virksomheden her

Senior Commissioning Specialist - med stærke projektlederkompetencer
Vil du være en del af en ung, højt specialiseret koncern i kraftig vækst? Interesserer du dig for granskning af driftsproblemer, commissioning, performancetest og idriftsættelse af komplekse tekniske installationer? Og har du lyst til at være med til at skabe yderligere vækst gennem gode relationer til kunder og samarbejdspartnere?

Så har du her muligheden for at spille en central rolle i udviklingen af HJ-Energis afdeling i København i et miljø præget af strategiske samarbejder, tillid og høj kvalitet.

Projektledelse af specialistopgaver

Arbejdsopgaverne omfatter ledelse og koordinering af commissioning-processen på store byggerier, sikring af projekternes kvalitetsstandarder, og du forventes at bidrage til at udvide afdelingens kapacitet og kompetencer. En væsentlig del af opgaverne omfatter samarbejde med kunder, samarbejdspartnere og kolleger for at sikre succesfuld afleveringsforretning. Du bringer din specialistviden i spil i en rolle, hvor du får ansvar for store projekter, sætter dit eget projektteam, og hvor du deler ud af din viden til de øvrige medarbejdere i teamet.

Herudover omfatter arbejdsopgaverne:

  • Benchmarking af HVAC-installationer, herunder ventilation, varme, køl, brugsvand og el
  • Analyse og måling af indeklima og bygningsfysik
  • Styring og analyse af bygningers energisystemer, herunder bygningsautomatik (CTS/BMS)
  • Anvendelse af måleudstyr til præcise dataindsamlinger og analyser

Dyb faglig viden og stærke lederkompetencer

Afdelingen er i kraftig vækst, og du vil få det fulde ansvar for at drive projekterne fra start til slut, herunder at vurdere det øvrige teams ressourcer. Det er afgørende, at du har solid erfaring, en dyb faglig viden samt en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, maskinmester, bygningskonstruktør eller installatør.

Minimum otte års erfaring med commissioning, facility management, fejlfinding og idriftsættelse af VVS- og ventilationsanlæg. Erfaring med indregulering og CTS/BMS styringer samt konstruktioner og brandtekniske installationer og gennemføringer.

For at få succes i rollen med ledelse og koordinering af commissioning-processen, samarbejde med kunder, samarbejdspartnere og kolleger, er det centralt med følgende personlige kompetencer:

  • Logisk og systematisk tilgang til opgaverne
  • Kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
  • Udadvendt og dygtig til at opbygge og vedligeholde kunderelationer
  • God til at samarbejde med fagligt kompetente kolleger og trives med tekniske udfordringer
  • Selvstændig, ansvarsfuld og innovativ i din problemløsning

Udvikling og afveksling

Du tilbydes spændende og afvekslende arbejdsopgaver i en virksomhed med højt til loftet.

Virksomheden og afdelingen er i kraftig vækst, og der er mulighed for at præge den videre udvikling af stillingen og forretningen. Kulturen i virksomheden er karakteriseret ved fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, og der hersker en uformel tone på tværs af afdelingerne. Her taler man sammen om tingene, lytter til hinanden og hjælper hinanden. Der afholdes månedlige møder og 1:1 møder, og én gang om måneden afholdes temadage, hvor et fagligt emne bliver gennemgået. Der er gode muligheder for personlig udvikling samt et udfordrende job.

Søg stillingen

Ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Curia



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Curia

Vester Allé 7, 8000 Aarhus C

Curia er en landsdækkende rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Aarhus, Aalborg og København. Vi har i løbet af de seneste 25 år rekrutteret tusindvis af kandidater, og vi står som en aldeles stærk samarbejdspartner til rekruttering af direktører, ledere og specialister til dansk erhvervsliv.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2605339//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.