Get latest jobs before others

Business Unit Manager

Hansen Toft



Danpo A/S
Danpo A/S indgår i fjerkrækoncernen Scandi Standard, der er noteret på børsen i Stockholm. Koncernen er Skandinaviens største forarbejdningsvirksomhed inden for kylling. Scandi Standard repræsenterer en ledende markedsposition i Sverige, Norge, Finland, Irland og Danmark.

Virksomheden tilstræber at løfte kyllingekategorien til en stadigt højere standard på alle områder. Danpo har gennem de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre dyrevelfærden på kyllinger ved lancering af velfærdskyllinger og økologiske kyllinger. Virksomheden har fuld fokus på dyrevelfærd, sunde fødevarer og bæredygtighed.

Læs mere på www.danpo.dk

Business Unit Manager
Vil du være med til at præge udviklingen i Danpo på foodservicemarkedet gennem fokus på dyrevelfærd, kvalitet og lønsom vækst?
Ambitiøs og resultatorienteret profil søges til spændende kommerciel rolle, hvor man foruden sin egen kundeportefølje også får en vigtig rolle i at udvikle kategorien, kunderne og Danpo Foodservice.

Som Danmarks største kyllingeproducent og førende aktør inden for forarbejdning af kylling og med en stærk forpligtelse til bæredygtighed og dyrevelfærd, er Danpo dedikeret til at levere høj kvalitet og etisk ansvarlige produkter.

I forbindelse med en styrkelse af den danske foodserviceforretning ønsker Danpo at ansætte en resultatorienteret og ambitiøs Business Unit Manger, der vil kunne bidrage til forretningsudviklingen og imødekomme markedets krav til partnerskaber, faglig udvikling og kvalitetsfødevarer. Du vil få ansvaret for en trecifret millionomsætning og spille en nøglerolle i at redefinere branchen, også når det gælder dyrevelfærd og bæredygtighed. Din indsats vil være afgørende for at vækste foodservicesegmentet og sikre en fremtidig placering som kategorileder.

Ansvaret for salg og rådgivning af egne kunder

Med reference til Director Sales Denmark bliver du en del af et salgsteam, der sammen har fokus på at udvikle Foodservice, samtidig med at du får ansvaret for at udvikle egne nøglekunder på kæde- og grossistniveau samt direkte kunder inden for foodservice.
Du får ansvaret for salg, budget og samhandelsbetingelser til dine egne kunder i Danmark. Det brede ansvar i rollen betyder, at der er en forventning om, at du bruger langt størstedelen af din tid hos kunderne. Samtidig vil du få en central rolle i udviklingen af nye differentierede produkter i kundens produktsortiment. Dette vil foregå i tæt samarbejde med kunden og ikke mindst internt sammen med Produktudvikling. Dagligdagen vil således bestå af kundebesøg og arbejde på kontoret i Farre eller Aars. Der er ligeledes mulighed for hjemmearbejdsdage.

Af andre nøgleopgaver kan nævnes:

  • Etablere nye og vedligeholde eksisterende kunder, herunder identificere og vinde nye forretningsmuligheder.
  • Drive og deltage i årsforhandlinger, hvor bl.a. samhandelsaftaler og kommercielle betingelser fastlægges.
  • Kontinuerligt sikre den rette prisfastsættelse til kunderne.
  • Rådgive og vejlede kunderne, så de altid har det sortiment, som passer til forbrugerne og markederne, hvilket underbygges af forbrugeranalyser og -trends.
  • Udarbejde analyser, kalkulationer og struktureret markedsopfølgning til brug i business cases.
  • Samarbejde tæt med interne teams, herunder produktudvikling og kvalitet, for at sikre at nye produkter og løsninger lever op til virksomhedens bæredygtigheds- og dyrevelfærdsstandarder.

Talentfuld kommerciel profil der kan drive udvikling og en lønsom vækst

Du har formentlig en kommerciel uddannelse på HD-/bachelorniveau kombineret med en relevant KAM-erfaring fra en fødevarevirksomhed, ideelt set fra Foodservicebranchen.

Du er analytisk, målrettet og struktureret i din kundehåndtering. Du har en stærk baggrund i at samarbejde med professionelle indkøbere, grossister og foodservicekunder, hvor du fokuserer på at skabe langsigtede, gensidigt succesfulde partnerskaber. Dit arbejde centrerer sig om udviklingen af sortiment, koncepter og vilkår, der matcher markedets stigende krav til kvalitet, bæredygtighed, dyrevelfærd og rentabilitet.

Du tilbydes en attraktiv rolle i en virksomhed, hvor du bliver en nøglespiller i udviklingen af foodserviceforretningen i Danmark. Jobbet byder på en bred og alsidig hverdag med stor kontaktflade på alle niveauer i organisationen. Brancheindsigt og erfaring er vigtigt, men dit personlige drive og vilje til at skabe succes gennem et stykke solidt og engageret salgsarbejde vægtes højere. Dette vil naturligt bane vejen for både faglig og personlig udvikling. Du kommer med på en vækstrejse med velkendte kunder og brands i en spændende kategori med et stort uudnyttet potentiale.

Du skal kunne skrive og tale dansk på forhandlingsniveau. Engelsk er en fordel, men ikke et krav.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Vibeke Kjær Kristensen på tlf. +45 2639 6299. Vær opmærksom på, at hun holder ferie i ugerne 28, 29 og 30 og derfor ikke vil være tilgængelig i denne periode.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hansen Toft



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hansen Toft

Hasselager Centervej 1, 8260 Viby J

Vi tiltrækker og udvælger topkandidater til nøglepositioner hos vores kunder for at skabe bedre forretningsmæssige resultater.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2608675//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.