Get latest jobs before others

Software arkitekt til Lyngsoe Library Solution

Hviid & Larsen ApS



Hviid & Larsen
Software arkitekt til Lyngsoe Library Solution

Vil du være med til at forme næste generation af et unikt produkt til biblioteker verden over?
Stillingsbeskrivelse
Du kommer til at tegne arkitekturen for næste generation af IMMS™ (Intelligent Material Management System) som er Lyngsoe Systems Library Solutions unikke produkt til styring af materiale-logistikken på biblioteker. Som arkitekt på IMMS™ bliver du en del af et strategisk initiativ der skal løfte produktet og udbrede det til endnu flere biblioteker.

Du kommer til at være en del af vores udviklingsteam, som har ansvaret for at udvikle og vedligeholde vores platforme og produkter. Som IMMS™ arkitekt vil du få ansvaret for at løfte eksisterende funktioner ind i en ny arkitektur med udgangspunkt i kundernes behov. Samtidig ønsker vi en tættere integration med vores andre biblioteksløsninger og softwareprodukter. Du vil indgå i et team af softwareudviklere og projektledere, hvor der er et højt niveau af samarbejde og sparring i hverdagen.

Du bliver ansvarlig for systemarkitektur, design, teknisk roadmap på IMMS™ og integration med vores andre produkter. Derudover vil du skulle sætte dit præg på alle faser af projekterne - fra idé, specifikation, design, udvikling og test - til release, idriftsættelse og support. Du bliver en central del af et udviklingsteam og vil være bindeleddet mellem salg og udvikling. Det er vigtigt, at du nyder at arbejde i teams, men du skal også have evnen til at arbejde selvstændigt.

Du kommer til at arbejde med en løsning hvor store datamængder og performance herpå er essentiel for produktets succes. Den nye arkitektur skal løfte produktets forskellige teknologier, sprog og metoder og samtidigt arbejde os henimod et mere sammenhængende systemlandskab.

Du kan forvente begrænset rejseaktivitet i forbindelse med introduktion til produktet og kravafklaring. Der vil være mulighed for at se produktet i drift ude hos kunderne og forstå deres krav til løsningen.

Ønskede færdigheder og erfaring

  • Du er ingeniør, datalog eller lign.
  • Du har minimum 4 års erfaring med software- og systemarkitektur
  • Primært udviklingssprog er Java. Kendskab til Oracle Database er et plus, men ikke et krav
  • Du har erfaring med behandling af store datamængder og effektiv afvikling heraf
  • Du har erfaring med at omsætte komplekse behov til arkitektur- og softwareløsninger
  • Du har et analytisk mindset – en vigtig del af jobbet er analyse og design
  • Du har erfaring med integration mellem flere systemer
  • Det vil være en fordel, hvis du har domænekendskab, men det er ikke et krav.

Som person fungerer du godt i et projektorienteret team, hvor vi ofte arbejder efter deadlines på flere samtidige projekter og med mange interessenter. Du trives i en flad struktur med korte beslutningsveje og en uformel omgangstone med en god humor i hverdagen. Du er nysgerrig og løsningsorienteret, og du er parat til at tage ansvar for at nå i mål alene – og sammen med teamet. Du er struktureret og en teamplayer med fokus på struktur, kvalitet og mål.

Du tilbydes:
Lyngsoe Systems tilbyder et spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et inspirerende miljø hos en af verdens førende leverandører af logistikløsninger til en lang række af danske og internationale virksomheder.

  • Vi sætter en ære i at skabe en dynamisk og støttende arbejdsplads, hvor du kan trives og udvikle dig. Udover konkurrencedygtig lønpakke tilbyder vi:
  • Frokostordning: Nyd lækre måltider hver dag sammen med dit team
  • Hybrid arbejdsmulighed: Fleksibilitet til at arbejde både på kontoret og hjemmefra
  • Pensionsordning og Sundhedssikring: Vi værner om din fremtid og dit helbred
  • Sundhedstilbud: Padel, tennis og firmaskiture - vi prioriterer dit velbefindende
  • Sociale arrangementer: Oplev en sjov og inkluderende arbejdskultur igennem sociale arrangementer som sommerfest, julefrokost, fredagsbar, brætspilsaften og meget andet
  • Aktivitetsrum: Lyst til at udfordre dine fremtidige kolleger? Vi har et aktivitetsrum med bordtennis, bordfodbold, AR, billard og meget andet, så venskaber kan skabes på kontoret
  • Karriereudvikling: Vi investerer i dig og tilbyder muligheder for faglig og personlig udvikling

Lyder ovenstående motiverende, så bliv en del af Lyngsoe Systems som vores nye IMMS™ arkitekt. Her vil du få en masse sjove og spændende opgaver sammen med gode kolleger for virksomheder verden over. "Vi arbejder sammen", "Vi hjælper hinanden", "Vi har det sjovt" – det er det, vi lover hinanden og vores kunder!

Spørgsmål:
Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Program Manager Ruben Kirkegaard [email protected] eller HR-Manager Anna Larsen [email protected], mobil 22327232.

Få mere at vide om https://www.lyngsoesystems.com

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anna Larsen
[email protected]
Tlf.: 2232 7232
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hviid & Larsen ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hviid & Larsen ApS

We have right now no description of this company.

We accept unsolicited job applications!

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2608966//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.