En oplevelse for livet – evt. sammen med en kollega? Bliv revisor hos BDO i Nuuk
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Er du revisor med en HD eller en Cand.merc.aud-baggrund, der brænder for dit fag, og drømmer du samtidig om at opleve enestående natur og en kulturel oplevelse, der overstiger dine vildeste forventninger? Så er vores kontor i Grønland det perfekte sted for dig. Deler du og en kollega lysten til at drage på eventyr, så er der også mulighed for, at I kan dele denne arbejdsoplevelse sammen.
En skrivebordsplads med kig til Godthåbsfjorden
BDO i Nuuk er placeret centralt i byen, der, med omkring 20.000 indbyggere, er en by i rivende udvikling. Med et væld af restauranter, shopping-muligheder og diverse kulturinstitutioner har du alt, hvad du behøver lige ved hånden, samtidig med at fantastisk natur og storslåede synsindtryk venter, hvor end du bevæger dig hen.
Vi er 10 medarbejdere, som arbejder på kontoret, og som alle bor i Nuuk. Nogle er født og opvokset i Grønland, mens andre er kommet hertil fra Danmark og har boet i Grønland i alt mellem 1-25 år.
Grønland byder på en unik arbejdsoplevelse, hvor du får mulighed for at beskæftige dig med spændende virksomheder lige fra store selvstyreejede selskaber og internationale mineselskaber til mindre personlige virksomheder samt idræts- og kulturforeninger.
Alt efter hvor du befinder dig i din karriere, og hvad der motiverer dig, kan du se frem til at deltage i kundeprocessen hele vejen fra tilbudsgivning til bogføring, regnskabsudarbejdelse, koncernregnskaber til deltagelse i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.
Du kommer til at arbejde i de samme systemer som resten af BDO i Danmark, og vi sørger for den samme gode, faglige udvikling. I modsætning til Danmark er der dog hverken moms, virksomhedsskatteordning eller topskat i Grønland.
En rejse der kan vække spørgsmål
At vælge at flytte til Grønland og opleve det fantastiske nordlys kan vække mange spørgsmål, som vi med glæde og den mindste interesse ser frem til at hjælpe dig med at besvare og finde en løsning, der passer til dine behov og ønsker. Varigheden af dit job i Grønland tager vi en dialog om – skal det være en kortere tur på 6 måneder, eller en længere oplevelse på 2 år? Mulighederne er mange. Det vigtigste er, at du har lysten.
Vi sørger for din rejse og indkvartering i egen bolig, og hvis du vælger at rejse sammen med en kollega, kan vi også arrangere, at I deler en lejlighed.
Hvis du ønsker at være her i en længere periode, arrangerer vi også flytning af dit indbo.
Rejser du med din samlever eller ægtefælle, står vi klar til at hjælpe jer med at skabe forbindelser til potentielle arbejdspladser, så I begge kan drage fordel af denne enestående mulighed.
Vi sørger naturligvis for at hente jer i lufthavnen og få jer indkvarteret, ligesom vi hjælper med at få styr på alt det praktiske, der måtte være.
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Katharina Lyster Ottosen på +4529266366 eller [email protected] – også selvom du måske mere er i en nysgerrig og undersøgende fase.
I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.
Afdeling: Grønland Nuuk - 10587
Placering: Nuuk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: