Senior Projektingeniør - Lynge
Init Group ApS
Brænder du for at arbejde med softwareudvikling og programmering på spændende projekter af varierende kompleksitet? Vil du være en del af et velfungerende team, hvor fagligheden, ambitionerne og humøret er tårnhøjt? Og kan du se dig selv i en virksomhed, hvor du får ansvar, indflydelse og gode udviklingsmuligheder?
Så er det måske dig, der er vores nye Senior Projektingeniør. Vi er i vækst og søger derfor lige nu en erfaren Projektingeniør til vores kontor i Lynge eller Kalundborg, hvor du vil arbejde med forskellige forretningsområder.
Din nye hverdag som Senior Projektingeniør i Init
Som vores nye Senior Projektingeniør vil du være ansvarlig for at levere teknisk ekspertise og support til vores kunder på både store og små projekter. Du deltager og tager selvstændigt styringen i alle faser af projektet – fra det indledende kundemøde til implementering, test og aflevering. Du spiller dermed en afgørende rolle i projekterne ved at:
- Designe, programmere og implementere DCS, PLC- og SCADA-styrede automationsløsninger.
- Fejlfinde, vedligeholde og optimere eksisterende programmer og udstyr.
- Være med til at oplære yngre kollegaer.
- Samarbejde tværfagligt både internt og eksternt – for at sikre succesfuld integration af dine automationsløsninger.
- Udvikle og dokumentere automationsstrategier og -procedurer.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har en baggrund som ingeniør, automationsteknolog, maskinmester eller lignende. Du har mindst 5 års erfaring fra en lignende rolle, hvor du har arbejdet med DCS, PLC- og SCADA-applikationer (gerne ABB 800xA), og du er vant til at tage styringen og selvstændigt køre dine projekter sikkert i mål. Derudover ser vi gerne, at du:
- Er stærk i kommunikationen med både kolleger, kunder og leverandører.
- Har gode analytiske kompetencer samt en systematisk og struktureret tilgang til dine opgaver – så du sikrer det gode overblik og et højt fagligt niveau.
- Er en holdspiller og en vellidt kollega, som forstår vigtigheden af at sparre og dele ud af din viden.
Er du vores nye Senior Projektingeniør?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Du ansøger stillingen ved at udfylde formularen og uploade dit CV og eventuelt en ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director Uffe Monberg på [email protected].
Hvorfor skal du blive en del af Init?
Som vores nye Senior Projektingeniør bliver du en del af en læreringsorienteret arbejdsplads med en nærværende ledelse, der går op i din trivsel og udvikling. Hos os kan du forvente:
- En konkurrencedygtig lønpakke og attraktive vilkår.
- Spændende projekter inden for moderne teknologier.
- Mulighed for ansvar og indflydelse på projekterne – samt stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde.
- Et team af dygtige kolleger omkring dig, som du kan sparre med i hverdagen.
- En kultur, hvor der er let til grin og højt til loftet, der understøttes af diverse sociale arrangementer.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Init – en virksomhed i vækst, som har en ambition om at samle de bedste virksomheder og mennesker inden for Industriel IT og Automation. I dag er vi i Danmark ca. 450 medarbejdere fordelt på mere end 20 lokationer. Vi lægger vægt på at give dig et sjovt, sikkert og inkluderende arbejdsmiljø. Vores motto – ”We are Init together” – gælder både, når vi samarbejder med kolleger om at gøre Init til en attraktiv arbejdsplads, og når vi samarbejder med kunder for at forme fremtiden indenfor Industriel IT og Automation.
Afdeling: Life Science
Placering: Mejeribakken 8, 3540, Lynge, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: