Get latest jobs before others

Ledende overlæge til ældre ambulatoriet og sengeafsnit, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Region Syddanmark


Som ledende overlæge indgår du i tæt samarbejde med afdelingens ledergruppe bestående af afdelingsledelsen, funktionsledere og overlæger. Vi er optaget af social kapital og fælles opgaveløsning med stort fokus på supervision af den kommende generation. Sammen med sengeafsnittet og ambulatoriets funktionsledere har du ansvar for enhedens drift og udvikling samt undervisning og vejledning af yngre læger i det daglige arbejde.

Du indgår i bagvagtslaget. Vagtbelastningen er begrænset og med vagt uden for tjenestested. Bagvagtsfunktionen varetages alle hverdage indtil kl. 14.00 af overlæge i psykiatrisk FAM.

Ledelsesmæssige opgaver
Ledende overlæge skal:

  • Sammen med funktionsleder udvikle og implementere områdets visioner og værdier
  • Samme med funktionsleder sikre en optimal anvendelse af de økonomiske og personalemæssige ressourcer. Kan have delegeret økonomi- og budgetansvar i forhold til drift og personale
  • Sammen med funktionsleder sikre driften i afsnittet. Herunder sikre at udrednings- og behandlingsretten overholdes
  • Sammen med funktionsleder sikre, at det faglige miljø udvikles
  • Sammen med funktionsleder indgå i tværfagligt samarbejde med andre ledere og medarbejdere i afdelingen
  • Deltage i ansættelsessamtaler for læger
  • Daglig leder for lægerne der er tilknyttet afsnittet og ambulatoriet
  • Deltage i den strategiske udvikling af afdelingen som helhed
  • Afholde MUS samtaler for læger

Faglige opgaver
Den ledende overlæge er den faglige leder inden for de pågældende specialer, og skal godkende de kliniske retningslinjer, som hører ind under specialet. Den ledende overlæge har det overordnede ansvar for teamets udvikling og vedligeholder disse efter nationale/internationale standarder.

Den ledende overlæge skal

  • Sikre faglig kvalitet og udvikling inden for et eller flere afgrænsede fagområder, herunder udarbejdelse af kliniske retningslinjer og instrukser inden for fagområdet. Ansvaret for godkendelse og implementering påhviler afdelingsledelsen
  • Vurdere behov for at udvikle undervisningsmateriale etc. til og varetage undervisning af læger inden for specialeansvarsområdet
  • Løbende kritisk vurdere medicinsk information og lægelig praksis, facilitere læring blandt patienter, pårørende, kolleger og andre samt bidrage til udvikling af ny viden
  • Medvirke til at sikre forskningsmuligheder og aktivitet i afdelingen/psykiatrisygehuset, herunder medvirke til at udvikle forskningsområder for derigennem at rekruttere yngre læger til psykiatrisygehusets forskningsmiljøer

Der sigtes efter, at de ledelsesmæssige opgaver fylder ca. 20 % af den ledende overlæges arbejde, mens det faglige/kliniske arbejde fylder ca. 80 %.

Kvalifikationer

  • Speciallæge i psykiatri
  • Vilje og evne til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Vilje og evne til formidling/undervisning
  • Dokumenteret forskningserfaring kan være en fordel

Vi tilbyder

  • Godt lægefagligt arbejdsmiljø
  • Teamsamarbejde
  • Mentorordning og sparringsmøder
  • Vejledning og supervision af overlægefunktionen
  • Mulighed for lederuddannelse og psykoterapeutisk uddannelse
  • Mulighed for forskningssamarbejde
  • Bosætningshjælp og jobmuligheder til evt. ægtefælle
  • Et overskueligt praksisområde hvor vi kender hinanden og vores samarbejdspartnere
  • En afdeling hvor faglighed og etik er nøgleord

Vores forventninger til dig
Du skal være overlægekvalificeret speciallæge i psykiatri med bred klinisk erfaring og have et stort engagement for udvikling og drift af psykiatrien.

Ledelsesstilen skal være synlig, troværdig og involverende, ligesom du har en tydelig struktureret arbejdsform, der repræsenterer både fokus, overblik og systematik. Du udviser handlekraft og har personlig og faglig integritet.

Afsnit 52 er et ældrepsykiatrisk døgnafsnit med plads til 16 patienter. Der er integreret åben/lukket funktion. Kerneopgaven er udredning, pleje og behandling af mennesker med psykiske lidelser som fx. demens, depressioner og psykoser samt forskellige somatiske lidelser ved mennesker over 68 år. Opgaver løses i et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Med ’det hele menneske’ i centrum er det nødvendigt at have fokus på både psykiatri, somatik og geriatri.

I afsnit 52 er der både nyuddannede og medarbejdere med mange års erfaring. Plejegruppen består af ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi er optaget af et godt arbejdsmiljø, hvor kendetegnene bl.a. er sammenhold, sparring, humor og omsorg for hinanden.

Vi har i tiden fokus på fagligheden, hvor vi på ugentlige tavlemøder genopfrisker grundlæggende psykiatrisk teori ift. diagnoser.

Ældrepsykiatrisk ambulatorium har direkte tilknytning til ældrepsykiatrisk sengeafsnit 52. Hver af de 4 sønderjyske kommuner har tilknyttet sygeplejersker fra ambulatoriet. Sygeplejerskernes funktion er at følge op på og monitorere patientens behandling og tilstand, ved ambulante samtaler i ambulatoriet eller som hjemmebesøg, hvis dette er nødvendigt. Opgaver løses i tæt samarbejde med pårørende, tværfaglige og tværsektorielle partnere.

Teamets hovedopgaven er kontinuerligt at have fokus på behandling, samt sikre et kontinuerligt patient-flow, hvilket der et tema på ugentlige tavlemøder.

Om afdelingen
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.

Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har to vagtlag, et forvagtslag med tilstedeværelsesvagt og et bagvagtslag med tilstedeværsvagt til kl 16 og herefter vagt uden for tjenestested. Der er fælles forvagtsfunktion med børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit i aften-/nattevagt.

Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Afdelingen ligger i tilknytning til det somatiske sygehus i Aabenraa, hvortil der er et tæt samarbejde gennem en fælles patientindgang i FAM.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa er nybygget, i topmoderne patientvenlige faciliteter med døgnrytmelys, sanserum, motionsrum, sportshal og flotte enestuer med badeværelse.

Aabenraa Sygehus ligger ved motorvejsafkørslen og er nem og hurtig at komme til.
Der er nybyggede lægeboliger tæt ved sygehuset. Læs mere her: Bolig, familie og fritid

Du kan orientere dig om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa på hjemmesiden: http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm509753

Du er velkommen til at kontakte cheflæge Klaus Müller-Nielsen på 9944 6502, mail: [email protected]

Ansøgning
Hvis dette er noget for dig skal din ansøgning udformes således, at dine kompetencer inden for de 7 lægeroller fremgår, jf. Sundhedsstyrelsens publikation De syv lægeroller”

De syv lægeroller | Speciellæge kompetencer | Yngre Læger (laeger.dk)

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: 1. november eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 15. september
Samtalerne forventes afholdt i uge 38

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Stillingsbetegnelse: Ledende overlæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 15 Sep 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2612366//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.