Get latest jobs before others

Institutleder ved Juridisk Institut på SDU

Syddansk Universitet (SDU)



Ansøgningsfrist: 9. september 2024
Vil du være med til at forme fremtidens samfund gennem forskning og uddannelse på højt niveau?
Vi søger en institutleder til Juridisk Institut, der vil stå i spidsen for at virkeliggøre instituttets vision sammen med instituttets medarbejdere og ledere.

Juridisk Institut arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid gennem kvalitetsforskning inden for retsvidenskab, uddannelse af dygtige og efterspurgte kandidater, samarbejde med samfundet og formidling af forskningsbaseret viden. Vi har 62 medarbejdere fordelt på hovedsageligt Campus Odense, men instituttet er også til stede på Campus Kolding og Campus Esbjerg, hvor instituttet er i gang med at forskningsopbygge.

Juridisk Institut udbyder den traditionelle jurauddannelse samt kombinationsuddannelsen HA(jur.)/cand.merc.(jur.). Jurauddannelsen udbydes som både fuldtids- og deltidsuddannelse. Jurauddannelsen på heltid er siden september 2023 også udbudt på Campus Esbjerg. Instituttet er derudover ansvarlig for undervisningen i de juridiske fag, der i øvrigt udbydes på SDU, bl.a. på cand.merc.aud., master- og HD-uddannelserne.

Med henblik på at udbyde forskningsbaserede uddannelser har instituttet en bred forskningsprofil. Forskningen på Juridisk Institut dækker således alle de juridiske hovedområder. Ud over den bredt forankrede forskning inden for de juridiske hovedområder arbejder instituttet med nogle fokusområder, der hver har en stærk forskningsmæssig profil.

Forskningen på instituttet er organiseret i fire forskningsgrupper og et center:

  • Offentlig ret
  • Privatret
  • International ret
  • Retten i samfundet
  • Centre for Law, Sustainability and Justice

Der er en forskningsleder for hver gruppe og en centerleder. Uddannelsesområdet ledes af en studieleder, der samtidig er viceinstitutleder og stedfortræder for institutlederen. Instituttets administration varetages af institutsekretariatet, som også har egen leder. Institutlederen står i spidsen for instituttets ledergruppe, der ud over institutlederen består af forskningsgruppelederne, studielederen og sekretariatslederen.

Instituttets ambitionsniveauet er højt – og institutlederen forventes at bidrage aktivt til at indfri instituttets potentiale. Blandt andet arbejder instituttet på at øge andelen af eksternt finansierede forskningsprojekter. Instituttet har desuden erfaring med tværfaglige projekter og står stærkt på efter- og videreuddannelsesområdet.

Der er et godt arbejdsmiljø på Juridisk Institut. Kulturen er præget af god og konstruktiv dialog i og på tværs af grupperne og på instituttet i sin helhed. Generelt er instituttet kendetegnet ved en åben dør politik for både ansatte og studerende. Institutlederen forventes at kunne underbygge dette.

Instituttet er åbent for og tager aktivt initiativ til vidensudveksling og samarbejde med det omkringliggende samfund.

Den nye institutleders væsentligste opgaver:
Du skal videreføre og udvikle instituttets strategi og sikre dens implementering. Det bliver din opgave at understøtte og sikre forskning på højt internationalt niveau, herunder at øge instituttets andel af eksternt finansierede projekter. Du skal desuden udvikle og styrke instituttets uddannelsesportefølje, herunder skal du føre instituttet gennem en kandidatreform, der endnu har en del ubekendte. Du skal også støtte medarbejderne i at bidrage til den samfundsrelevante. Derudover vil du have det overordnede ansvar for instituttets økonomi og administration samt være leder for instituttets mellemledere. Det forventes desuden, at du er synlig på de campusser, hvor instituttet er til stede.

Som institutleder skal du i samarbejde med den øvrige fakultetsledelse understøtte og igangsætte initiativer, der bidrager til opnåelse af fakultetets akkreditering. Et vigtigt element herunder er at styrke forskningsbaseret undervisning og derfor har du som kommende institutleder en væsentlig opgave i at rekruttere på strategisk vigtige områder.

Du vil indgå i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets team af institutledere og deltage i forskellige projekter, råd og nævn. Du får som en vigtig opgave at sikre instituttets aktive deltagelse i udmøntningen af universitets og fakultetets strategi. Endelig skal du sikre tværfagligt samarbejde og netværkspleje både på SDU og i forhold til eksterne interessenter og samarbejdspartnere.

Ledelsesmæssige og personlige kompetencer:
Det forventes, at institutlederen har solid ledelseserfaring, gerne med mellemledere, og kan sikre og udvikle det allerede gode arbejdsmiljø og studiemiljø. Du skal have en synlig, motiverende og anerkendende ledelsesstil, være samarbejdsorienteret og dygtig til at lytte og kommunikere. Du skal tillige være beslutningsdygtig. En god forståelse for økonomi og administration er også nødvendig, ligesom erfaring med tværfagligt samarbejde og netværk et vigtigt element. Du skal have gode sprogkundskaber i både dansk og engelsk og kunne agere regionalt, nationalt og internationalt.

Det er vigtigt, at du har forståelse for diversiteten i de opgaver, der skal løses på Juridisk Institut, og kan agere helhedsorienteret i forhold til dette. Sidst men ikke mindst skal du kunne fungere i et multicampus miljø og sætte udvikling af forskningsmiljøer højt.

Faglige kompetencer
Det forventes, at institutlederen er en anerkendt forsker på mindst lektorniveau inden for et eller flere af instituttets fagområder, og at han/hun har undervisningserfaring. Institutlederen skal endvidere kunne dokumentere ledelsesmæssig erfaring inden for forskning og/eller undervisning.

Ved vurdering af hvorvidt ansøger opfylder universitetslovens krav om anerkendte forskere, lægges det til grund, at ansøgeren dels skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt plan i en årrække og dels skal være bedømt som kvalificeret af et fagkyndigt udvalg i forbindelse med en ansøgning til et lektorat på et universitet eller en seniorforskerstilling på en sektorforskningsinstitution eller til en stilling på tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution. Hvis en ansøger ikke er i besiddelse af en sådan fagkyndig bedømmelse, nedsætter dekanen et udvalg, som sammensættes som et bedømmelsesudvalg, der skal bedømme, om ansøgerens videnskabelige aktivitet og produktion kan leve op til de nævnte krav.

Ansættelsen er omfattet af AC-overenskomsten med tilhørende protokollater, herunder protokollat om institutledere og dekaner ved universiteterne. Ansættelse sker på åremålsvilkår med mulighed for forlængelse.

Der er tale om en fuldtidsstilling med mulighed for forskning og/eller undervisning efter nærmere aftale med dekanen.

Institutlederen har tjenestested ved instituttet, Campus Odense. Flere oplysninger om instituttet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet findes på SDU’s hjemmeside på dette link.

Første samtale til stillingen afholdes mandag den 16. september 2024. Vi forventer, at et antal kandidater vil blive udvalgt til anden samtale, som vil finde sted torsdag den 3. oktober 2024. Samtalerne vil blive afholdt i Odense. Vi håber, at tiltrædelse kan ske pr. 1. december 2024 ellers snarest derefter.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til: Dekan Hanne Søndergaard Birkmose på mail [email protected] eller mobil 26901410.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 9. september 2024.

Ansøgning skal sendes elektronisk via linket "Ansøg nu" nederst på denne side.

Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddansk Universitet (SDU)



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (09 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2615407//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.