Get latest jobs before others

Opslag hos Syddansk Universitet (SDU)

Syddansk Universitet (SDU)



Er du fagligt stærk, er engageret i og har erfaring med økonomisk styring og drift?

Vi søger en ny kollega, der har stor lyst til at bidrage med viden og solide kompetencer inden for økonomisk planlægning, styring, controlling og vejledning i tæt samarbejde med instituttets ledelse, forskningsledere og øvrige team, der arbejder med instituttets forretning.

Instituttet har, udover de rammer, der tildeles af universitetet, også har en finanslovsbevilling til myndighedsbetjening samt en omfangsrig projektportefølje, som er en stor del af instituttets økonomi. Instituttets omsætning nærmer sig 100 mio. kr./år heraf over 70% fra ekstern funding. Rollen som forretningsøkonom vil skulle bidrage væsentligt til at sikre overblik, planlægning og kvalitet i den økonomiske styring på tværs af instituttets samlede økonomi.

Som forretningsøkonom på Statens Institut for Folkesundhed (SIF) bliver du, som instituttets øvrige økonomiske team, en del af del af SUND Økonomi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat og refererer som sådan hertil, men med funktion og arbejdssted på SIF i København.
Det daglige arbejde udføres som en integreret del af instituttets opgaveportefølje og ledelse, og du vil desuden skulle indgå i det faglige samarbejde og udvikling, samt opgaveløsning, som SUND Økonomi varetager på fakultetet overordnet og de otte institutter herunder.

På institutniveau er der tæt samspil mellem instituttets fundingsupport og rådgivning, den økonomiske projektstyring i sammenhæng med styring af den samlede institutøkonomi. I rollen som forretningsøkonom bliver du en vigtig del af at skabe denne sammenhæng i samarbejde med det øvrige økonomisk team på SIF, med to projektøkonomer og en økonomimedarbejder, samt sikre den faglige integration til Sund Økonomi.

Jobbeskrivelse
I jobbet indgår mange forskellige aspekter af økonomistyring og en vigtig rolle er at være sparringspartner i økonomiske spørgsmål til institut- og forskningsledelsen. Konkret vil du blandt andet skulle varetage følgende opgaver:

  • Have overblikket over den overordnede institutøkonomi samt bidrage til den økonomiske opfølgning og afrapportering
  • Sikre sammenhæng og korrekt kontering af instituttets medarbejdere på tværs af økonomiske kilder
  • Økonomisk styring af instituttets finanslovsprojekter
  • Økonomisk styring af ph.d.-forløb
  • Budgetopfølgning og ledelsesrapportering herunder ansvar for afholdelse af økonomimøder med forskningslederne og institutledelse
  • Rådgivning i forbindelse med ledelsesbeslutninger
  • Diverse ad hoc analyser og information til ledelsen
  • Ad hoc support på ansøgningsbudgetter herunder kvalitetssikring
  • Indgå i og bidrage til den løbende økonomiske procesudvikling, samt udvikling af styringsredskaber.

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse og baggrund med stærke kvalifikationer inden for økonomisk styring
  • Du har nogle års erfaring gerne med offentlig økonomistyring
  • Du har en skarp analytisk sans og kan overskue store datamængder, samt blik for og evne til at sætte dig ind i detaljen
  • Du har gode formidlingsevner i både skrift og tale på dansk og engelsk
  • Du har it-kompetencer på et højt fagligt niveau inden for relevante systemer
  • Du har overblik og arbejder struktureret, når du skal holde alle boldene i luften
  • Du er imødekommende og løsningsorienteret
  • Du mener, at resultater bedst skabes i samarbejde og ved at vidensdele med andre.

Om arbejdspladsen
Statens Institut for Folkesundhed (SIF) er et nationalt folkesundhedsinstitut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.
SIF har base i Studiegården i det indre København. SIF forsker for at forbedre folkesundheden i Danmark og Grønland. Aktiviteterne i København er forskning, myndighedsbetjening samt efter- og videreuddannelse, mens vores forskere tager til campus i Odense for at undervise på SDU’s uddannelser.

Instituttets økonomisupport, som består af i alt 4 medarbejdere, er organisatorisk forankret i fakultetets tværgående enhed for økonomi på SUND i Odense. I SUND Økonomi varetager i alt 24 medarbejdere den overordnede økonomistyring, herunder økonomien på de otte institutter. Økonomiafdelingen har medarbejdere placeret i Odense og København. På SIF er økonomisupporten en del af SIF’s sekretariat, som består af 15 medarbejdere med en bred administrativ portefølje, et velfungerende og koordineret samarbejde og et godt socialt fællesskab.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og vi tilbyder fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid herunder mulighed for hjemmearbejde. Ad hoc rejser for at indgå aktivt i samarbejdet med dine kollegaer i SUND vil indgå som en del af jobbet.

Ansættelse finder sted i henhold til relevant organisationsaftale alt efter uddannelsesmæssig baggrund.

Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til SIF’s sekretariatsleder Nanna Heick Friis, [email protected], tlf. 6550 7702, projektøkonom Merete Lindegaard [email protected], tlf. 6550 7704 eller områdeleder for SUND Økonomi Peter Kejser [email protected], tlf. 6550 4304.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 6. november 2024.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".
Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: København, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddansk Universitet (SDU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 November 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2616524//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.