Get latest jobs before others

Overtandlæge/Specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Vi søger en overtandlæge/specialtandlæge på Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital pr. 1. november 2024 eller snarest derefter.

Afdelingen har lands- og landsdelsfunktioner med et højt aktivitetsniveau inden for alle områder af kæbekirurgien og har et veletableret tværfagligt samarbejde med en stor del af Universitetshospitalets afdelinger.

Afdelingen fungerer som uddannelsesafdeling i specialet tand-, mund- og kæbekirurgi i Region Midt.

Kvalifikationer og funktioner

Du er uddannet specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi og du må gerne komme med en bred erfaring indenfor specialet.

Det daglige arbejde er meget afvekslende og omfatter alle afdelingens arbejds- og funktionsområder, herunder akutte behandlingsopgaver, så du skal gerne kunne trives med en uforudsigelig og afvekslende hverdag.

Vi er en afdeling med et meget engageret personale, og vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde inden for afdelingen og på tværs af hospitalets afdelinger. Vi arbejder løbende på at optimere patientforløb både ved jobglidning mellem faggrupperne og ved udnyttelse af den nyeste teknologi.

Afdelingen har 8 klinikker, hvor de 3 benyttes af vores team af ortodontister, tandplejere og klinikassistenter, som behandler en stor del af de ortokirurgiske patienter i Region Midt. Vi lægger stor vægt på det tætte samarbejde mellem kirurger og ortodontister i både visitationen, behandlingen og operationsplanlægningen af patienterne, og dette har stor betydning for vores patienter, som giver os topkarakterer i patienttilfredshedsundersøgelser.

Vi har dagligt elektive og akutte operationer på vores egen operationsstue og 1 gang om ugen på operationsgangen for børn og unge. Derudover er vi aktive aktører i tværfaglige teams omkring operation og rekonstruktion af hoved-hals-cancer patienter og kraniofaciale misdannelser.

Ud over rekonstruktiv kirurgi og behandling af kraniofaciale misdannelser har afdelingen også højt specialiseret funktion inden for ortokirurgisk behandling af syndrompatienter, behandling af ganespaltepatienter, kæbeledskirurgi og kæbeledslidelser ved kronisk idiopatisk artrit samt behandling af osteomyelit og osteoradionekrose.

Vi forventer ikke, at du kommer med erfaring inden for afdelingens højt specialiserede funktioner, men ud fra dine interesser, kompetencer og afdelingens behov, vil vi tilknytte dig et eller flere af afdelingens højt specialiserede teams og oplære dig til selvstændigt at varetage behandlingen af disse patienter.

Som ansat på et Universitetshospital forpligter vi os til at forske og udvikle vores fag, og derfor håber vi, at du er nysgerrig, åben og interesseret i at lære nyt og medvirke til udvikling i afdelingen.

Afdelingen har aktuelt 7 uddannelsestandlæger og som overtandlæge/specialtandlæge skal du tage del i deres oplæring og uddannelse. Du vil ligesom de øvrige overtandlæger få en hovedvejlederfunktion. Hvis du endnu ikke er uddannet vejleder, vil vi sørge for at sende dig på vejlederkursus.

Du skal indgå i afdelingens bagvagtsfunktion. Vi har tilkald fra hjemmet og er aktuelt 5 overtandlæger og 1 specialtandlæge, som varetager bagvagten. Det betyder, at du vil få 4-5 bagvagter om måneden og lidt flere i ferieperioder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og mødetiden er fra kl. 7.30 til kl. 16.00

Når man lægger dagvagter og bagvagter sammen, betyder det, at du har fri ca. 3-4 hverdage om måneden.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en godkendt børneattest og autorisation. Ansøgere vil blive bedømt inden for hver af de 7 lægeroller.

Skriv en motiveret ansøgning med henvisning til de 7 lægeroller og stil den til afdelingsledelsen på Tand, Mund og Kæbekirurgi.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheftandlæge Martin Dahl på 7846 2980 eller på [email protected].

Ansøgningsfrist senest den 16. september 2024
Der forventes ansættelsessamtaler d. 23. september 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Tand-, Mund- og Kæbekirurgi

Ansøgningsfrist: 16 September 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (16 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2619989//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.