Bygherrerådgiver energi
Artelia Group
Bygherrerådgiver med lyst til at bidrage til Danmarks store energiprojekter
Vil du arbejde med nogle af de mest interessante projekter i forhold til den forandringsproces, som foregår i energisektoren. Er din faglighed i top, og vil du sætte denne faglighed i spil i en af Danmarks foretrukne ingeniørvirksomheder? Så læs med her. Maskin & Proces-afdelingen KBH søger lige nu en erfaren bygherrerådgiver energi.
Fremtidens grønne energiløsninger
Danmarks energiinfrastruktur er en central brik i den grønne omstilling. Der er lagt op til, at energisystemet skal vedligeholdes og udbygges massivt de kommende år, og den aktuelle situation i Europa har gjort behovet endnu større. I denne stilling får du mulighed for at arbejde med spændende opgaver med fokus på energiomstillingen. Det gælder primært bygherrerådgivning i forbindelse med Danmarks store fjernvarme projekter, men også som bygherrerådgiver for sektorkoblingsprojekter. Det gælder bland andet elektrificering af fjernvarmenettet via store varmepumper og el-kedler samt udnyttelse af overskudsvarme fra industri.
Afdeling Maskin & Proces i Artelia
I afdelingen for Maskin & Proces KBH er vi engagerede ingeniører og projektledere. Vi har en god bredde i vores faglige profiler og en høj faglighed, så vi kan hjælpe og supplere hinanden. Er du dygtig til at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger? Er du stærk i politiske beslutningsprocesser, og er din projektlederværktøjskasse godt brugt? Synes du også, det er sjovt at hjælpe bygherre med at få udbudt og udført lige præcis det, de har brug for? Så er det måske netop dig, vi står og mangler som en del af vores dygtige hold. Vi har et stærkt sammenhold og et tæt samarbejde på tværs af alle kontorer og faggrænser.
Opgaverne i afdelingen spænder fra idé-fase, over til planlægning og analyse og videre til projektering og udbud, samt byggeledelse og tilsyn af både traditionelle og mere komplekse og fremsynede energiprojekter. Afdelingen løser mange forskellige opgaver for primært forsyningsselskaber, men også for private industrikunder.
Lidt om os
I Artelia er fagligheden og ambitionsniveauet i top. Vi arbejder dedikeret i et kollegialt miljø med gensidig respekt og en rar og uformel omgangstone. Hos os er der højt til loftet – men ikke langt til handling. Vi har valgt en åben og involverende kultur, hvor medarbejderne har en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vores flade organisation giver korte beslutningsveje og handlekraftige ledere, der er i stand til at beslutte hurtigt og planlægge arbejdet effektivt.
Du får din daglige gang på vores kontor i Buddinge, der er let tilgængeligt trafikalt. Vi bor tæt på ringvejen og lige ved Buddinge Station, hvorfra der går både S-tog og busser. Hovedstadens Letbane, der forventes færdig i 2025, vil få stop ved Artelias domicil. Der er parkeringshus med gratis parkering.
Din profil
Vi forestiller os, at du …
- Har en teknisk baggrund som ingeniør, arkitekt, maskinmester eller lignende
- Har min. 10 års erfaring
- Har forståelse for projekteringsfaser og succesfulde mekanismer i energi-, infrastruktur- og anlægsprojekter
- Er god til projektstyring, herunder tid-, økonomi og risici
- Kan skabe overblik, er god til at kommunikere løsninger og kan foretage prioriteringer og er proaktiv
- Har styr på aftalegrundlag og udbudsregler
- Har kendskab til myndighedsprocesser
- Arbejder på et højt fagligt niveau og har samtidig god praktisk sans
- Er ansvarlig og får opgaver løst i rette tid og kvalitet
- Værdsætter variation mellem store og små opgaver
- Evner at analysere kundernes behov og komme med konstruktive løsninger
- Kan arbejde selvstændigt og er ansvarsfuld, og trives med at samarbejde med kollegaer i projektteams
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk og er god til at præsentere foran mange mennesker
- Er udadvendt, troværdig, har et godt humør og en positiv indstilling.
Din primære arbejdsopgaver
Din arbejdsdag vil være varierende, men som udgangspunkt skal du:
- Varetage projektstyring af mellem- og store projekter, herunder økonomi, tid og risikostyring, både under projektering og udførelse
- Bistå bygherren med udbudsrådgivning og kontraktstyring
- Lede forhandlingsmøder og kontrahering og status-/bygherremøder med entreprenører/leverandører
- Udarbejde procesplaner og tidsplaner
- Styring af udarbejdelsen af nødvendige forundersøgelser, case opstillinger, projektgrundlag og beslutningsgrundlag til bygherren
- Forstærke afdelingens netværk hos kunder og samarbejdspartnere
- Bidrage til den strategiske udvikling af afdelingen og kompetencer indenfor bygherrerådgivning
- Bistå med salg og udarbejdelse af tilbud.
Vi tilbyder
- Mange spændende og udfordrende projekter
- Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
- En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
- Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
- En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
- Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
- Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.
Start din nye karriere sådan
Klik på ’Søg job her’, udfyld formularen med relevante data og fortæl os, hvorfor du er den rette kandidat til stillingen. Bemærk, at vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt!
Kontakt
Christoffer Sehested
Afdelingsleder | Maskin & Proces
2672 6070
2672 6070
[email protected]
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: