Get latest jobs before others

Dygtig administrativ kundeservicemedarbejder til fjernvarmeudbygning

Tårnby Forsyning



Er du dygtig til systemadministration og kundeservice? Så er du måske vores nye kollega!

Hos Tårnby Forsyning bliver du en del af en engageret afdeling bestående af kundeservice og administrative medarbejdere, kommunikationsmedarbejdere samt vores kunde- og kommunikationschef.

Vores største fokusområde lige nu er fjernvarmeudbygningen i Tårnby og Dragør, hvor vi i de kommende år skal tilslutte mange tusinde nye kunder. Vi har derfor brug for dig, der kan sætte dig grundigt ind i vores kundesystem, håndtere mails, tale med kunder og ikke mindst lære nyt undervejs. Vi tilbyder en alsidig arbejdsdag, hvor der kræves en fleksibel tilgang til opgaverne.

Hvad vi forventer af dig:

  • Erfaring med kundesystemer og administration er en fordel, men det vigtigste er, at du som person er detaljeorienteret og god til at sætte dig ind i ofte komplekse procedurer. Du skal desuden have en positiv indstilling i kontakten med kunder og kunne bevare overblikket.
  • Din baggrund kan fx være som sagsbehandler i en kommune, region, statslig organisation eller fra en privat virksomhed med fokus på kundeadministration og -service.

Dine opgaver:

  • Du vil primært have medansvaret for administrationen af vores fjernvarmekunder i et tæt samarbejde med vores systemansvarlige medarbejder. Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring i vores specifikke system, så du føler dig godt klædt på til opgaven. Manualer og fastlagte processer vil hjælpe dig godt i gang, men vi har altid fokus på at forbedre vores arbejdsgange, og her vil dine input være værdifulde.
  • Når behovet opstår, eller når vi oplever spidsbelastninger, vil du også skulle bidrage til den direkte kundekontakt via telefon og mail.
  • Samarbejde med kolleger på tværs af selskabet omkring kundeadministration og -service.

Hvad vi tilbyder:
Hos Tårnby Forsyning lægger vi stor vægt på at være en arbejdsplads, hvor det er rart at være. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med en flad struktur og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen. Du kan se frem til et godt kollegialt fællesskab, hvor humor og samarbejde er i højsædet.

Vi søger dig, der:

  • Har lyst til at tage ansvar og blive en aktiv del af vores kunde- og kommunikationsafdeling.
  • Kan arbejde systematisk og vedholdende med vores kundesystem og bidrage til optimering af processerne.
  • Skriver klart og fejlfrit i mails og anden skriftlig kommunikation.
  • Er god til at håndtere telefonisk kundeservice og kan tale med alle typer af kunder.
  • Trives i en dynamisk hverdag, hvor prioriteringerne kan skifte og samarbejde er et nøgleord.

Arbejdssted:
Din daglige arbejdsplads vil være på vores kontor ved vandværket på Gemmas Alle 39, men der er også kolleger på vores renseanlæg på Kastrup Strandpark 22.

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning og dit CV til os senest den 1. oktober via e-mail til: [email protected]

Der er tale om en fast stilling, hvor løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til den pågældende organisations overenskomst med KL på området. Der vil udover grundlønnen være mulighed for at forhandle tillæg. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kunde- og kommunikationschef David Schmidt på tlf.: 4139 9594.

Læs mere om Tårnby Forsyning på: www.taarnbyforsyning.dk og find os på Facebook og LinkedIn.

TÅRNBYFORSYNING holder byen kørende døgnet rundt. Vi sikrer rent drikkevand, renset spildevand og en stabil forsyning af fjernvarme og -køl. Vi udvikler os konstant for at sikre en fremsynet forsyning, der kan løse fremtidens store udfordringer. Vi vil være CO2-neutrale i 2030. Vi skal udfase slam og i stedet levere langsomt nedbrydelig biokoks til landbruget, sikre kommende generationer adgang til rent drikkevand med nye grundvandsparker og udnytte industriens overskudsvarme i et grønnere fjernvarmenet. Bring din faglighed i spil hos os og gør en forskel i samarbejde med engagerede kollegaer.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Tårnby Forsyning



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Tårnby Forsyning

Gemmas Allé 39, 2770 Kastrup

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2628099//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.