Get latest jobs before others

Sygeplejerske til Dagkirurgi på Regionshospitalet Viborg

Region Midtjylland



Vi søger netop nu en sygeplejerske i et årsvikariat i en spændende og attraktiv stilling på vores modtagelses-, opvågnings- og hjemsendelses-afsnit i Dagkirurgien.
Har du lyst til at indgå i en spændende hverdag med stort patientflow, sammen med dygtige og engagerede medarbejdere?
Vi søger en sygeplejerske til at varetage dagkirurgisk sygepleje i vores modtagelse/ opvågning/hjemsendelse. Dine arbejdsopgaver vil omfatte modtagelse og klargøring af dagkirurgiske patienter, modtagelse af patienter postoperativt og varetagelse af opvågningssygeplejen samt information og hjemsendelse af patienterne.

Vi er stolte af at arbejde i Dagkirurgien. Her er højt til loftet, plads til grin, stor faglighed og engagement. Vi prøver ting af, og ændrer det, der ikke fungerer. Vi har et godt arbejdsmiljø, som prioriteres højt, og som alle bidrager til. Dagkirurgien er en del af Operation og Intensiv, hvor vi arbejder efter devisen "Patienterne først, medarbejderne altid."

Vores forventninger til dig:

  • Du har gode og tydelige kommunikations- og samarbejdsfærdigheder
  • Du er robust og mestrer at koordinere og prioritere i en afdeling med et stort patientflow
  • Du kan skabe overblik og vil medvirke aktivt til koordinering og fordeling af opgaver
  • Du kan arbejde selvstændigt og evner samtidig at være en aktiv medspiller i vores tværfaglige team
  • Du har en positiv tilgang til nye opgaver og forandringer og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du har lyst til at bidrage til udvikling og læring
  • Du vil bidrage til det gode kollegaskab og et godt arbejdsmiljø
  • Du kan være fleksibel i forhold til dagens mange forskellige opgaver, mængde og tyngde
  • Du har evt. erfaring med dagkirurgiske/ambulante patientforløb, opvågningsygepleje eller tilsvarende
  • Du har lyst til at være en del af en glad og velfungerende kollegaflok.

Vi lægger stor vægt på, at vores patienter tilbydes sygepleje af høj kvalitet, og oplever et veltilrettelagt patientforløb med vægt på de gode overgange og et tværfagligt godt samarbejde. Er du en sygeplejerske, der vil og kan bidrage med disse kompetencer? Har du lyst til at være en del af vores fantastiske afdeling, så hører vi meget gerne fra dig!

Om afsnittet
Dagkirurgien modtager patienter til specialerne gynækologi, mammaekirurgi, ortopædkirurgi, organkirurgi, specialtandplejen samt urologi. Vores Dagkirurgi holder åbent fra mandag til fredag fra klokken 7.00 til kl. 18.30. Vi modtager patienter til planlagt operationer samt enkelte subakutte forløb. Vi prioriterer og har et stort fokus på det sammenhængende patientforløb og patienttilfredshed samt vores teamsamarbejde og glade medarbejdere.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Janne Jensen på 78445263

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 23. september 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Dagkirurgi

Ansøgningsfrist: 23 September 2024

Placering: Heibergs Alle, 4, 8800, Viborg, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2628273//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.