QP GMP Compliance Specialist, BIOFAC/1886
Best Talent
Virksomheden
BIOFAC A/S er en 100 % danskejet, bioteknologisk virksomhed, der i mere end 70 år har produceret og udviklet API’er til lægemidler, råvarer og kosmetiske produkter samt veterinær- og helsekostprodukter. BIOFAC A/S beskæftiger 140 engagerede medarbejdere fordelt på fem fabrikker i Danmark. I dag udgør eksport mere end 98 % af omsætningen.
Grundet positiv udvikling og udvidelse af teamet samt for at optimere og fremtidssikre QA/RA-funktionen, søger Best Talent på vegne af BIOFAC A/S en QP GMP Compliance Specialist til sitet i Kastrup. Du kan læse mere om virksomheden her: www.biofac.dk
QP GMP Compliance Specialist
- Nøgleposition i GMP producerende virksomhed i København
- En meget varieret og travl hverdag i en åben kultur med et stærkt fællesskab
- Vigtig sparringspartner med mange grænseflader, både internt og eksternt
Udfordring
Som en af virksomhedens QP´er vil du få ansvaret for implementering og vedligeholdelse af GMP på sitet i Kastrup, hvor du bliver ansvarlig for frigivelse af API´er og lægemidler. Du bliver et vigtigt omdrejningspunkt og er med til at sikre, at QA-funktionen altid lever op til myndighedernes krav. Sammen med resten af teamet optimerer du løbende inden for dit ansvarsområde i forbindelse med virksomhedens daglige drift og vækst.
I rollen som QP og GMP-ekspert, vil du få ansvar og indflydelse på kvalitetsspørgsmål, der knytter sig til lokationen i Kastrup. Du arbejder på tværs i organisationen, herunder tæt sammen med dine kollegaer i produktionen, hvor din viden og indsigt er med til at sikre overholdelse af de kvalitetskrav, der stilles til lægemiddelproduktion.
Hverdagen er præget af mange forskellige opgaver og byder på mange udfordringer i et travlt, forretningsorienteret og dynamisk miljø, hvor ikke 2 dage ligner hinanden.
Du bliver en del af et mindre team, der udover dig, består af Head of QA/QC/RA og øvrige QA Specialister, som er tilknyttet de forskellige fabrikker. Teamet fokuserer på at støtte og hjælpe hinanden i en uformel og rummelig virksomhedskultur. Et stærkt fællesskab, hvor vidensdeling og samarbejde på tværs er helt centrale værdier for fortsat udvikling og hvor alle tager ansvar for at gøre deres bedste.
Dine ansvarsområder samt opgaver vil primært tage udgangspunkt i følgende:
- QP teknisk frigivelse af API og lægemidler
- QP-godkendelser
- Deltage i myndighedsinspektioner og audits
- Opdatering og udvikling og vedligeholdelse af processer, inklusive risikovurdering og styring
- Træning af medarbejdere i organisationen
- Håndtering af tilbagekaldelser mv.
- Inspiration og motivation af kollegaer på tværs i organisationen
Du bliver en del af et forretningsorienteret og dynamisk team, hvor sparring og godt samarbejde på tværs er essentielt. Du refererer til Head of QA/QC og tilbydes en konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring samt fremragende kantineordning.
Talent
Du har en relevant naturvidenskabelig baggrund f.eks. som Kemiker, Farmaceut eller tilsvarende som betyder, at du er myndighedsgodkendt som QP. Du har minimum 3-5 års erfaring inden for QA og GMP Pharma produktion.
Derudover kan du ligeledes kende dig selv i det følgende:
- Erfaring fra API produktion eller tilsvarende relevant Pharmaceutisk produktion
- Erfaring med kvalitetsarbejde som QP eller delegeret QP
- Erfaring med optimering af dokumentation og processer på sites
- Du er omhyggelig og arbejder struktureret og tager ansvar
- Som person ser du løsninger og helheder og er fleksibel
- Erfaring med og/eller kendskab til kemiske enhedsoperationer
- Evne til at formidle GMP/GDP-emner klart og positivt til kollegaer, samarbejdspartnere og myndigheder
- Evne til at bevare overblikket i et omskiftligt og dynamisk miljø
- Du er pragmatisk samtidig med, at du er analytisk, når det kræves
- Positiv og fleksibel med lyst til at arbejde på tværs i en organisation, hvor man hjælper hinanden
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
- Godt humør, humoristisk og trives med at arbejde i en organisation med en uformel omgangstone
Du bidrager med din erfaring og positive indstilling til resten af organisationen og i din opgaveløsning. Du er både venlig og kan få tingene til at ske på en god måde qua din viden og personlighed. Du kommer langt med orden i din planlægning og i dine opgaver, hvor du arbejder selvstændigt samtidig med, at du er en god teamplayer. Ved at skabe overblik, analysere og tage handling, driver du processer frem, målbevidst og med forretningen for øje.
Ansøgning
Best Talent varetager ansættelsesprocessen på vegne af vores kunde BIOFAC A/S og behandler din ansøgning fortroligt. Send din ansøgning med CV mærket ” 1886 ” QP – GMP Compliance” via e-mail til [email protected]. Du kan læse mere om Best Talent på www.besttalent.dk.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: