Get latest jobs before others

Financial Controller til Upright Music

European Search Company



Er du træt af store organisationer med lange beslutningsprocesser? Har du lyst til i tæt samarbejde med vores ledelsesteam - at være med til at styrke og udvikle Upright Music’s økonomiafdeling?

Så læs endelig videre!

Upright Music søger en struktureret, detaljeorienteret og proaktiv Financial Controller til at indgå i vores stadigt voksende team i København. Upright Music er et markedsledende, uafhængigt musikselskab, specialiseret i at levere musik til alle former for audiovisuelle produktioner i Norden, Baltikum og Polen. Vi har base i hjertet af København og har også et kontor i Warszawa, Polen.

Er du klar til at sætte din faglighed i spil i en anderledes, innovativ og dynamisk branche? Vi tilbyder at du kan udvikle dine færdigheder i en kreativ atmosfære, hvor dine idéer virkelig gør en forskel med både ansvar og stor fleksibilitet. Vores stærke kultur er skabt gennem et fælles respektfuldt engagement med høj medarbejder anciennitet og stor trivsel.

Hvad vi leder efter
Vi søger en struktureret, detaljeorienteret og proaktiv person til vores økonomiafdeling. Som vores Financial Controller forventer vi, at du har bred erfaring inden for både regnskab og revision, og er fuldt fortrolig med at arbejde med komplekse data. Du vil skulle håndtere og løse en række forskelligartede arbejdsopgaver i vores økonomiafdeling i tæt samarbejde med både vores Head of Finance og eksterne samarbejdspartnere. Du skal være stærkt medvirkende til at sikre, at Upright Musics økonomiafdeling kører gnidningsfrit i hverdagen, men samtidig have øje for, hvordan vi løbende kan udvikle og automatisere de daglige arbejdsgange på den bedst mulige måde.

Jobbet kræver, at du tager ansvar, koordinerer og er hands-on i de mange forskelligartede økonomi- og royalty-relaterede opgaver. Vi forventer, at du er særdeles kompetent i Excel, har en stærk og veludviklet ’værktøjskasse’ med avanceret viden inden for debet/kredit osv. Derudover forventer vi, at du har solid erfaring med at arbejde med finansielle data samt løn-, betalings- og debitorprocesser.

Primære opgaver
At lede, monitorere og være hands-on i forhold til talrige opgaver i vores økonomi- og royaltyafdeling. Eksempler på opgaver er:

  • Bogføring og fakturering, i samarbejde med eksterne partnere
  • Håndtering af løn-, betalings- og debitorprocesser osv.
  • Kvartalsvis afregning af moms i Danmark
  • Månedlig opfølgning på budgetter
  • Kvartalsvis rapportering til ledelsesteamet
  • Udarbejdelse af budgetter
  • Forberedelse og gennemførelse af den årlige revision
  • Royaltyprocesser
  • Håndtering af store, komplekse datamængder
  • Værdiskabende analyser på tværs af virksomheden
  • Varetage diverse økonomiske aktiviteter i vores polske selskab

Vi forventer, at du aktivt er medvirkende til at udvikle og opretholde høj kvalitet og effektiv eksekvering i de daglige arbejdsopgaver, samtidig med at bidrage til løbende at forbedre vores automatiseringsprocesser på tværs af afdelingen, for at løfte vores økonomiafdeling til det næste niveau.

Hvem er du?
Du er en selvstændig, initiativrig og proaktiv person, der kan jonglere med flere opgaver på én gang.
Du er detaljeorienteret, analytisk af natur og med en struktureret tankegang.
Du er ivrig efter at levere resultater af høj kvalitet.
Du trives med at arbejde med store, komplekse datamængder samt analysere og tracke data.
Du arbejder struktureret og tager ejerskab og ansvar for de opgaver, du arbejder med.
Du er pålidelig og passioneret omkring det, du laver, med en høj grad af integritet og loyalitet.
Du kan lide at arbejde selvstændigt, men trives også som medlem af et team, hvor vi er gensidigt afhængige af hinanden.
Du trives i et internationalt og kreativt miljø, hvor musik og medier spiller en afgørende rolle
Du ønsker at bidrage til den videre udvikling af Upright Music.

Hvad forventer vi af dig?

  • Har minimum 3-5 års erfaring med bogholderimæssige og/eller regnskabsmæssige opgaver. Du er eventuelt uddannet Revisor. Erfaring fra revisionsvirksomhed er et plus men ikke et krav.
  • En baggrund som Financial Controller, Business Controller, Revisor, Seniorbogholder, eller lignende
  • Relevant uddannelse såsom HDR eller Cand. Merc. Aud.
  • Struktureret, systematisk, detaljeorienteret, engageret, serviceminded og med en proaktiv tankegang
  • Kendskab til det danske finans- og skattesystem
  • Bred erfaring inden for regnskab, revision og finans
  • Indgående kendskab til debet/kredit
  • Arbejder i e-conomic, Office-pakken (Excel) og har lyst til at lære andre digitale løsninger til optimering.
  • Flydende i dansk og engelsk (mundtligt og skriftligt)
  • Erfaring med Power BI eller andre Business Intelligence-værktøjer er en fordel, men ikke et kravTidligere job i Musik eller TV- og mediebranchen kan være en fordel, men er ikke et krav

Hvad tilbyder vi?
Vi er et team af højt engagerede, erfarne og dygtige medarbejdere med hjertet på rette sted. Vi er drevet af musik og passioneret omkring musikkens betydning og påvirkning når den kombineres med levende billeder. Vi er motiverede af at skabe fremragende kundeoplevelser og levere den absolut bedste service til vores kunder i mediebranchen - og vores kolleger og kultur spiller en væsentlig rolle i dette. Du vil arbejde tæt sammen med vores Head of Finance, og da vi er en agil virksomhed med 30+ medarbejdere, vil din indflydelse hurtigt blive synlig.

Vi arbejder med en flad ledelsesstruktur, og vejen fra beslutning til handling er kort. Vi stræber efter at løfte vores økonomiafdeling og arbejdsgange til det næste niveau, og vores mål er at optimere processer og tilpasse os de smarteste systemer inden for automatisering, håndtering af data osv.

Jobbet er baseret i vores skønne, åbne og lyse kontorlokaler i hjertet af København, lige overfor Helligåndskirken.

Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, og du har mulighed for selv at have indflydelse på, hvordan man kan strukturere dit daglige arbejde og opgaver. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstid.

Ansøgning og kontakt
European Search Company håndterer rekrutteringsprocessen og vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV samt andet relevant materiale hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du derfor kontakte Brian Ranvits på +45 2048 0548 eller på [email protected]

Ansøgning og CV fremsendes elektronisk via nedenstående ansøgningsknap

Læs mere om Upright Music på www.upright-music.com/

Afdeling: Upright MusicPlacering: Frederiksberg Smallegade 2

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at European Search Company



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


European Search Company

Smallegade 2, 4., 2000 Frederiksberg

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2630845//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.