frivillige til at hjælpe nødstedte dyr i Nordsjælland | Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse
Har du nogle timer til overs i løbet af ugen, hvor du har lyst til at hjælpe dyr i nød, er du måske en af vores nye frivillige i område Nordsjælland, som består af Helsingør, Gribskov, Halsnæs, Frederikssund, Hillerød, Fredensborg, Egedal, Allerød, Furesø, Rudersdal og Hørsholm kommune.
Vi har brug for dig uanset, om du er i arbejde, er efterlønner, pensionist, deltidsansat eller blot har nogle ledige aftener eller weekender, hvor du har lyst til at hjælpe dyr.
I 2023 håndterede vores frivillige i område Nordsjælland 1171 sager. Dyrene, der har brug for hjælp, kan være meget forskellige, lige fra en moderløs kattekilling, en svane med brækket ben, en påkørt ræv til en mager hest eller en ko, som ikke har adgang til tørt leje. Der er både små og store opgaver, nogle opgaver tager ganske kort tid at løse og andre opgaver mere langvarige opgaver, som løses over en længere periode. – Uanset hvad har vi travlt og vi har brug for flere frivillige.
Vi har brug for frivillige til følgende opgaver
- Hjælp til nødstedte vilde dyr (dyreredning)
- Hjælp løsning af dyreværnssager
- Hjælp til kørsel med dyr til internat, vildtplejestation eller dyrlæge
Frivillige til hjælp til vilde dyr
Mange vilde dyr kommer til skade og har brug for akut hjælp. Hjælpen kan være i form af transport til vildtplejestation, dyrlæge, hjælp på stedet eller måske en aflivning.
Dyrene har ofte brug for hurtig hjælp, så frivillige, der løser dyreredningsopgaver skal kunne rykke ud med forholdsvis kort frist.
Frivillige til løsning af dyreværnssager
Dyrenes Beskyttelse modtager mange henvendelser fra borgere, som bekymrer sig om velfærden for dyr, som mennesker har ansvaret for. Det kan både handle om familiedyr, heste og landbrugsdyr. Vi får især mange sager om katte, der har brug for hjælp.
Dyreværnssager er som regel ikke så akutte, og de skal ofte løses i løbet af nogle dage efter den frivillige har fået sagen tilsendt.
Frivillige til transportsager
Vi har også brug for frivillige, som gerne vil køre dyr til dyrlæge, vildtplejestation, eller internat. Dyrene kan være visiteret af mere erfarne frivillige eller medarbejderne på 1812.
Sagerne kan være akutte, men der er også mange opgaver, som de frivillige kan løse, når det passer ind i de frivilliges hverdag
Som frivillig får du uddannelse til at kunne løse de forskellige typer af opgaver, som du melder dig til, så du skal være forberedt på at skulle på kurser – både fysiske kurser, webinarer og E-læring. Du vil også forvente en del sidemandsoplæring, hvor du kommer med mere erfarne frivillige ud på sager. Du vil med tiden opnå en stor viden om dyr og om at kommunikere med mange forskellige mennesker.
I område Nordsjælland har vi et godt fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden og hjælper hinanden. Vi ses også til møder og sociale arrangementer. Vores team mødes til 2 årlige områdemøder, flere erfaringsudvekslingsmøder og et sommerarrangement.
Hvis du kan nikke til nedenstående, er arbejdet måske lige noget for dig:
- Du har kørekort og adgang til en bil (der udbetales kørselsgodtgørelse)
- Du har respekt for alle dyr
- Du er fleksibel og har tiden til at lave frivilligt arbejde
- Du er engageret i sagen og villig til at lære
- Du er pligtopfyldende og stabil og løser de opgaver, som du får tildelt
- Du vil arbejde loyalt over for foreningen, foreningens værdier og arbejdsmetoder
- Du vægter faglighed højt
- Du trives med at håndtere opgaver i lidt pressede situationer
- Du kan tale, læse og skrive dansk
- Du har gode evner til at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker – også mennesker i nød
- Du er vant til at arbejde med en computer til kommunikation, registrering, indhentning af oplysninger mm.
Hvis du er interesseret i at vide noget mere om at være frivillig i Dyrenes Beskyttelse, kan du læse om det her: link eller du kan sende et par ord om dig selv til områdeformand Merete Rask Egholm på mailadressen: [email protected]
Hold dig opdateret på nyt om dyrevelfærd og Dyrenes Beskyttelses arbejde
Tilmeld Få sidste nyt om dyrevelfærd direkte i din indbakke. Du kan når som helst framelde dig igen.
ORGANISATION
- OM OS
- KONTAKT
- MEDARBEJDERE
- JOB
- WEBSHOP
- HØRINGSSVAR
- LOVGIVNING
- INDSAMLINGER
- ÅRSBERETNING
- ÅRSREGNSKAB
- STRATEGI
- PRIVATLIVSPOLITIK
SAMARBEJDE
- FÅ 20% RABAT TIL KNUTHENBORG SAFARIPARK
- ERHVERVSPARTNERE
- CENTER FOR FRILANDSDYR
- ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE
- EUROGROUP FOR ANIMALS
- WORLD FEDERATION FOR ANIMALS
KOMMUNIKATION
- PRESSERUM
- NYHEDSBREV
- MEDLEMSBLAD
- DYRE- & NATURSKOLEN
- FOREDRAG & RUNDVISNINGER
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
CVR-nummer 21707414
EAN-nummer 5790002755125
+45 33 28 70 00
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: