Get latest jobs before others

Marketing Specialist

Hansen Toft



Sima Innovation
Sima Innovation er beliggende i Aarslev på Fyn og er en familieejet dansk virksomhed og foretrukken leverandør af innovative og funktionelle løsninger skræddersyet til militære køretøjer. Løsningerne fremstilles ved montageproduktion, hvor indkøbte og udviklede komponenter monteres til det færdige produkt. Virksomheden har et bredt kundegrundlag, heriblandt den danske hær, flere anerkendte køretøjsproducenter (OEM’er) og integratorer i Europa. Virksomheden har i dag 25 medarbejdere.

Sima Innovation har opbygget et stærkt omdømme som en pålidelig partner inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien, og virksomheden er dedikeret til at opretholde dette omdømme ved at fortsætte med at levere innovative og funktionelle løsninger af høj kvalitet.

Læs mere på www.simainnovation.com

Marketing Specialist
Har du et skarpt øje for det visuelle og evnen til at fortælle den gode historie? SIMA Innovation søger en kreativ og alsidig marketing ”enhjørning”, der kan omsætte idéer og planer til virkelighed.
I en nyoprettet stilling som Marketing Specialist vil du, med reference til SIMA Innovations CSO, få ansvaret for virksomhedens marketinginitiativer.

SIMA Innovation er på en spændende vækstrejse, hvor du vil spille en central rolle i at styrke deres synlighed ved at skabe engagerende content, herunder billede- og videomateriale.

Du vil samtidig være tovholder for, at SIMA Innovations marketingstrategi bliver til virkelighed, hvor du bliver ansvarlig for eksekveringen af alle marketingaktiviteter – både digitale og offline.

Af nøgleopgaver kan nævnes:

  • Udarbejde og vedligeholde et marketing-årshjul
  • Skabe og koordinere content til SIMA Innovations hjemmeside, LinkedIn-profil og evt. andre sociale medier
  • Deltage på events og messer samt stå for eller bidrage til planlægningen og eksekveringen af disse
  • Tage billeder og optage videoer samt redigere disse
  • Udarbejde marketingmateriale bl.a. brochurer, præsentationer og merchandise
  • Optimere og vedligeholde hjemmesiden

En bred vifte af marketingansvar og -opgaver

Vi forestiller os, at du har en relevant bacheloruddannelse inden for marketing, kommunikation eller lignende. Alternativt har du relevant erfaring med marketing og kommunikation ift. ovenstående opgaver.

Du har minimum 3 års erfaring fra en lignede stilling i en i B2B og/eller B2B2C virksomhed, hvor du har opnået et solidt kendskab til marketing og de værktøjer, der hører til. Du har desuden et bredt kendskab til feltet og praktisk erfaring med at udarbejde skriftligt indhold, professionelt brug af SoMe-platforme, off- og online marketing m.m.

Du arbejder selvstændigt og har en stærk forståelse for at drive projekter fra idé til færdigt resultat. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at bruge et kamera, men hvis ikke, er det afgørende, at du har lysten til at lære det. Du er også motiveret for at tilegne dig terminologien og det branchekendskab, der præger virksomheden, som opererer inden for forsvarsindustrien. Desuden er du indstillet på at have en udadvendt rolle, hvor du er med til at repræsentere virksomheden ved events og messer.

Som person har du en kreativ og detaljeorienteret tilgang, der gør, at du formår at omsætte idéer til visuelt stærkt og engagerende indhold, samtidig med at du sikrer, at alt materiale er af høj kvalitet. Du er ikke bange for at bringe dine idéer i spil i hverdagen, og du tør række ud for sparring og hjælp, når det er nødvendigt.

Sidst, men ikke mindst, er du vant til at begå dig på engelsk på højt niveau. Du er i besiddelse af en ren straffeattest og er ikke registreret i RKI, så du kan blive sikkerhedsgodkendt af FE. Du har bopæl inden for en times kørsel fra Aarslev på Fyn, og du skal være indstillet på at have din faste gang på kontoret.

En international virksomhed med stærke værdier og store vækstambitioner

Du tilbydes en enestående mulighed i en innovativ og kvalitetsbevidst mindre, dansk, ejerledet virksomhed, der har sunde og stærke værdier samt et excellent omdømme som en pålidelig og respekteret partner inden for forsvarsindustrien - både nationalt og internationalt. Det ligger dybt forankret i virksomhedens DNA og mission at sikre danske og internationale NATO-soldaters sikkerhed i fredsskabende og -bevarende missioner i verdens brændpunkter, hvilket er noget, du skal kunne identificere dig med.

Du tilbydes en hverdag med spændende udfordringer og muligheden for at gøre en mærkbar forskel i udviklingen af marketingfunktionen - både på kort og på lang sigt. For den rette kandidat er der rig mulighed for udvikling – fagligt såvel som personligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sofie Vestergaard Daugaard på tlf. +45 4412 6721.

Bemærk, at vi blot har brug for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hansen Toft



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hansen Toft

Hasselager Centervej 1, 8260 Viby J

Vi tiltrækker og udvælger topkandidater til nøglepositioner hos vores kunder for at skabe bedre forretningsmæssige resultater.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2630962//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.