Get latest jobs before others

Er du vores nye Product Manager med kommercielt fokus?

Brunata A/S



Er du vores nye Product Manager med kommercielt fokus?

Drømmer du om at skabe innovative løsninger, der gør en forskel for vores kunder og vores fælles fremtid? Lige nu søger Brunata en dedikeret Product Manager for digitale services, som besidder strategiske evner, dybdegående forståelse for markedstendenser og lysten til at drive innovation og optimere brugeroplevelser gennem relevante digitale løsninger.
Brunata – en af Europas førende cleantech-virksomheder – er i rivende udvikling både på det danske og det europæiske marked. Vi søger derfor en innovativ og kommercielt orienteret Product Manager til vores team i Group Marketing & Product Management. Du bliver en del af et kompetent, dynamisk og engageret team, som ynder at spille hinanden gode og løfter i flok. Stillingen er nyoprettet, så vi skaber rammerne sammen.

Du får ansvaret for at drive udviklingen og optimeringen af vores services og digitale platforme. Du kommer til at spille en central rolle i at definere produktstrategier, fastlægge prissætning, og sikre kontinuerlig forbedring af vores tilbud til markedet. Du vil med andre ord være med til at udvikle vores forretning og skabe løsninger, der hjælper vores kunder med at udnytte energien bedre og bidrage til den grønne omstilling.

Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt, og det er helt afgørende for din rolle, at du er en god kommunikator, der kan skabe stærke relationer og sikre højt informationsniveau på tværs af organisationen. Din tætteste samarbejdspartner bliver vores Product Manager, som primært arbejder med hardware.

”Som Product Manager hos Brunata får du mulighed for at forme fremtidens digitale løsninger, arbejde tæt sammen med et passioneret team og se dine ideer blive til virkelighed. Det er en rolle, der virkelig gør en forskel”,
Morten Duelund, Product Manager.

Du får ansvar for:

  • Strategi: Udarbejde og implementere produktstrategier, der stemmer overens med virksomhedens mål og markedsbehov.
  • Udvikling, implementering og optimering: Lede udviklingen, implementeringen og lanceringen af nye services fra a-z.
  • Prissætning: Fastlægge optimale prissætningsstrategier baseret på markedsanalyser.
  • Markedsinput: Sikre kontinuerlig forbedring af vores tilbud gennem kvalitative/kvantitative analyser og kundeindsigter.
  • Sparringspartner: Du bliver sparringspartner for især salgsorganisationen med indsigt og idéer til nye markedstiltag.

Du vil passe perfekt til rollen, hvis du...

  • Har en relevant uddannelse, gerne på kandidatniveau, og minimum 4-5 års erfaring inden for product management.
  • Besidder en stærk strategisk og kommerciel forståelse samt erfaring med udviklings- og optimeringsaktiviteter.
  • Har gode kommunikationsevner og er flydende i dansk og engelsk.
  • Er udadvendt, struktureret og løsningsorienteret.
  • Er en holdspiller, der bidrager til teamets trivsel og den gode atmosfære.

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring med digitalt pre- og onboardingforløb.
  • Mulighed for at påvirke egne opgaver og Brunatas udvikling.
  • Fokus på work-life balance.
  • Selvstændigt arbejde med støtte fra kolleger og ledere.
  • Adgang til e-learning og sociale arrangementer.
  • Attraktiv barselsordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og rabatordning.
  • Søde og engagerede kollegaer, der holder humøret højt på både solskinsdage og regnvejrsdage.

Lyder det som dig?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV!

For spørgsmål og uddybende information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Annegrethe Rise Thomsen, Head of Group Marketing & Product Management: +45 50 60 70 46 eller [email protected].

Ansættelsesstart: Hurtigst muligt.

Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Brunata A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Brunata A/S

Vesterlundvej 14, 2730 Herlev

Brunata er en af Europas mest innovative virksomheder inden for forbrugsmåling og forbrugsregnskaber. Med intelligent teknologi skaber vi basis for fremtidens Smart Cities, hvor ressourcebesparelser og livskvalitet har højeste prioritet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2631363//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.