Get latest jobs before others

Genopslag - Afdelingsleder til Politik og Administration i Center for Beskæftigelse, Faxe Kommune.

Faxe Kommune



GENOPSLAG - Vi søger en ny afdelingsleder som kan understøtte sammenhængskraften i Center for Beskæftigelse.

Vi ser ind i en tid, hvor beskæftigelsessystemet og jobcentrenes arbejde er under forandring og vi leder derfor efter en ny afdelingsleder, som både har indsigt i kommunal økonomi og den administrative drift på beskæftigelsesområdet. Vi søger en ny afdelingsleder med god organisatorisk forståelse, som sammen med den øvrige ledelse i Center for Beskæftigelse, kan lede de forandringer beskæftigelsesområdet står overfor. Det gælder både implementering af nye IT-løsninger, eventuelle ændringer afledt af Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats anbefalinger og den fortsatte udvikling af betjening af borgerne.

Center for Beskæftigelse i Faxe Kommune har ca. 105 medarbejdere fordelt på 2 fysiske adresser. Vi arbejder dagligt målrettet med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt at understøtte borgerne i at blive selvforsørgende. Vi arbejder proaktivt med borgerinddragelse og værdighed i beskæftigelsesindsatsen.

Om jobbet
Politik og administration er 1 ud af 3 afdelinger i Center for Beskæftigelse. Du bliver leder for 5 medarbejdere og 1 elev. Du refererer til Centerchefen og bidrager til Center for Beskæftigelses tværgående projekter og opgaver.
Arbejdsopgaverne i politik og administration er alsidige, og omfatter blandt andet:

  • Aktindsigter, journaliserings- og sagsstyringsopgaver, herunder elektronisk postfordeling og receptionsfunktion
  • Fakturabetaling og opkrævning samt refundering af udlæg, administration og sagsbehandling i forhold til procedurer, love, aftale- eller regelgrundlag
  • Udbetaling af tilskud til virksomheder og befordringsudgifter/tilskud for borgere i aktivering
  • Betaling, opgørelse og opkrævning af mellemkommunal refusion
  • Danskuddannelse, huslejebetaling på integrationsområdet samt sikkerhedsstillelser
  • Afstemning af mellemregningskonti på alle ydelsesområder

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Bistå Centerledelsen med løbende budgetopfølgning og regnskabsopfølgning
  • Samarbejde med økonomiafdelingen og økonomikonsulenterne i forhold Centerets økonomi
  • Sammen med Centerledelsen af udvikle og vedligeholde et ledelsesinformationssystem, prognoser og styringsværktøjer for hele beskæftigelsesområdet
  • Samarbejde og dialog med revision, herunder også ansvarlig for Center for Beskæftigelses samlede løbende revision og ledelsestilsyn
  • Fagsystemansvarlig

Din profil
Jobbet kræver et indgående kendskab til beskæftigelsesindsatsens regler og vilkår, faglige metoder, og til vilkårene på arbejdsmarkedet og i virksomhederne. Det er et must, at du har kendskab til det faglige fokus vi har i jobcentrene og i denne stilling et særligt kendskab til den autoriserede kontoplan. Kendskab til OPUS vil være en fordel.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men det er krav, at du har erfaring med kommunal økonomi og kan understøtte en solid økonomistyring. Vi forventer, at du kommer med erfaring fra administrativ drift fra beskæftigelsesområdet, herunder at du er hjemmevant i de aktuelle lovgivninger på områderne, og er hurtig til at sætte dig ind i ny lovgivning.

Som personaleleder, interesserer du dig for dine medarbejdere og kan motivere og understøtte medarbejderne i dagligdagen. Medarbejderne ønsker en leder, der er opfølgende, troværdig, empatisk og involverende.

Vi ønsker med andre ord en leder der kan styre og deltage i vores drift og økonomi, sikre effektiv opgaveløsning og som har fokus på, at borgere og politikere oplever, at vi bruger deres skattekroner prioriteret og klogt.

Udover dette forventes det at du:

  • har sans for tværfaglighed og værdiskabelse på tværs af en organisation
  • forstår af agere i en politisk ledet organisation
  • har gode samarbejdsevner i formelle og uformelle fora
  • kan sætte ramme og retning for afdelingen – og få ting til at ske
  • er resultat- og handlingsorienteret
  • er empatisk og har evnen til at være nærværende i en travl hverdag.
  • Arbejder selvstændigt, systematisk, struktureret og er omhyggelig og kvalitetsbevidst.

Derfor skal du vælge os
Vi ved, at det er et krævende job, men du bliver en del af en politisk styret organisation og en forvaltning, som bakker op om beskæftigelsesindsatsen. Vi anerkender den store kompleksitet indenfor beskæftigelsesområdet, og er alle optaget af at udvikle centeret til den bedste version af fremtidens beskæftigelsesindsats for borgere og virksomheder.

Politik og Administration er en sammentømret afdeling, hvor humøret er højt, og hvor der er plads til latter og dårlige jokes. Afdelingen har tradition for at mødes er par gange om året til socialt samvær, hvor afdelingen hygger sig i hinandens selskab. Derudover er der et godt socialt miljø i hele Center for Beskæftigelse.

Du får kontor i Haslev, som har gode transportmuligheder både via offentlig transport og tæt på motorvej. Hvis du kommer fra København kan du nå Haslev på 45 minutter.

Faxe Kommune har i 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. januar 2025. Der vil i forbindelse med ansættelse i Faxe Kommune indhentes straffeattest.

Hvis du vil vide mere
: Se mere på www.faxekommune.dk. Du er også velkommen til at kontakte Konstitueret centerchef Anna Sveistrup Rasmussen på tlf. 29 12 85 30

Arbejdssted:
Jobcenter Faxe, Tingvej 7, 4690 Haslev

Ansøgning:
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 21. november 2024

Der afholdes 1. og 2. samtale i processen. Går du videre til 2. samtale, vil du blive bedt om, at udfylde en personlighedstest (Human Developer Testsystem). Feedback på testresultat gives op til 2. samtale. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med 2. samtale. Samtalerne forventes afholdt henholdsvis mandag den 25. november 2024 og onsdag den 27. november 2024

Afdeling:
Frederiksgade 9, Haslev

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Faxe Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Faxe Kommune

Frederiksgade 9, 4690 Haslev

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2632120//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.