Get latest jobs before others

Business Analyst

Verisure A/S



Motiveres du af at omsætte komplekst datasæt til konkrete kommercielle actions? Er du passioneret for data og analyse, og vil du være med til at udvikle og vedligeholde eksisterende datamodeller? Vi søger en Business Analyst til at udvikle, drive og optimere vores data, rapportering og analysearbejde i Verisures Portfolio-afdeling.

Om stillingen I denne rolle vil du blive en afgørende og tillidsfuld sparringspartner for Verisures Portfolio Marketing Director, som du også refererer til.

Som en del af denne kommercielle afdeling vil du få et indgående kendskab til vores forretningsprocesser samt data relateret til salg til nye og eksisterende kunder, kundeservice, og kundefastholdelse. Du vil bruge din indsigt i processer og data som fundament til at udvikle og vedligeholde datamodeller og kommunikere data, så den giver mening for ledelsen og andre stake holdere. Strukturering, modellering, validering og kommunikation af data vil dermed blive en naturlig del af din hverdag, som du deler med resten af ledelsesteamet i afdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • Opbygge og strukturere data i SQL
  • Udarbejde og vedligeholde rapporter i PowerBI
  • Definere og udvikle measures
  • Analysere og omsætte data til kommercielle actions
  • Support og deltagelse i diverse projekter i organisationen
  • Procesoptimering/-automatisering

Din profil Du bliver en del af en virksomhed i konstant forandring, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på dine ansvarsområder. Det er afgørende, at du er proaktiv og trives med at optimere processer og finder det naturligt at udfordre forretningen med alternative løsningsforslag. Samtidig er du struktureret og god til at have fokus på detaljerne.

Derudover forestiller vi os at:

  • Du er datadrevet og motiveres af at arbejde med data og analyser.
  • Du har en lang- eller mellemlang videregående uddannelse, (eks. cand.merc. eller lign.)
  • Du har erfaringer med at udarbejde kommercielle analyser i Excel og vedligeholde og udvikle Power Bi rapporter.
  • Du er nyuddannet eller har et par års erfaring fra en lignende stilling.
  • Din tilgang er analytisk og du formår at kommunikere komplekst data på en forståelig måde.

Det er et krav for ansættelse, at du kan fremvise en ren straffeattest.

Om Verisure Hos Verisure udfører vores medarbejdere noget fantastisk hver eneste dag. Ved at beskytte det, der betyder mest, ændrer vi livet til det bedre for vores kunder. Vi er den førende europæiske udbyder af professionelt overvågede sikkerhedsløsninger med 24/7 respons og service, og vi er til stede i 17 lande i Europa og Latinamerika. Vi integrerer produktudvikling, design, salg, installation og en 24/7 professionel overvågningsløsning. Vi har en dokumenteret historie, som går 35 år tilbage, og vi har gennem årene vist kontinuerlig vækst - også i Danmark. Siden 2017 har vi i Danmark vækstet eksplosivt, og vi har spændende planer om at fortsætte med at udvide, transformere og føre markedet ind i fremtiden.

Vores succes afhænger af vores medarbejdere, og vi investerer i dem hver eneste dag. Hos Verisure bliver du en del af en førende virksomhed inden for branchen.

Vil du være en del af Verisure og være med til at gøre en forskel? Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Portfolio Marketing Director, Morten Dupont på e-mail [email protected] eller HR Business Partner Mathilde Henriksen på e-mail [email protected].

Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og afholde interviews, så vi opfordrer dig til at søge stillingen i dag.

Hos Verisure arbejder vi for at fremme en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads. Vi tror på, at diversitet i tanker og baggrund kun gør vores teams stærkere og mere innovative. Vi forpligter os derfor til en kultur præget af diversitet og inklusion med lige muligheder for alle, og opfordrer alle uanset baggrund, kultur, køn, alder og erfaring, til at ansøge om at blive en del af vores team. Vi er mennesker, som beskytter mennesker, og sammen står vi endnu stærkere i missionen om at skabe tryghed for vores kunder.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Location: DK - Glostrup Headquarters

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Verisure A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Verisure A/S

Hovedvejen 2, 2600 Glostrup

Verisure er Europas førende udbyder af professionelt overvågede alarmsystemer. Takket være et stort fokus på kvalitet og service har vores kunder fremragende tilfredshed.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2632484//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.