Get latest jobs before others

Speciallæge til muskuloskeletal radiologi, Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin, Amager og Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden



Vi søger en dygtig og engageret overlæge eller afdelingslæge med interesse inden for muskuloskeletal (MSK) billeddiagnostik. Du vil indgå i et velfungerende MSK-team, hvor du samarbejder tæt med andre speciallæger. Vi udfører opgaver inden for MSK-radiologi på et højt niveau for flere specialafdelinger.

Der er gode muligheder for subspecialiserede opgaver med mulighed for at specialisere sig inden for MR, CT og ultralyd.

Supervision og uddannelse af yngre læger samt faglig sparring i teamet er en vigtig del af det daglige arbejde.

Din profil
Du er radiologisk speciallæge med erfaring eller interesse i MSK-radiologi.

Du har energi, overblik og gode samarbejdsevner.

Du bidrager til faglig udvikling og vidensdeling.

Du ønsker at deltage i uddannelse, supervision og evt. forskning.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i Radiologisk Sektion. Konkretisering af faglig opgavevaretagelse og indhold for stillingen vil ske i forbindelse med ansættelsessamtalen.

Stillingen er vagtfri.

Ansøgere med ønske om vagtfunktion opfordres også til at søge stillingen.

For den rigtige ansøger er vi indstillet på at imødekomme gode løn og ansættelsesvilkår. Kompetenceudvikling samt relevante kurser tilbydes efter behov.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem hhv. Overlægeforeningen/Yngre Læger og Regionernes lønnings- og takstnævn

Yderligere oplysninger
Supplerende oplysninger kan indhentes hos konstitueret ledende overlæge Beth Härstedt Olsen ( [email protected]) eller cheflæge Mads Barløse ([email protected], telefon: 3862 2188).

Du er også meget velkommen til at komme forbi og se afdelingen.

Ansøgningen
Ansøgningen kan udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation og curriculum vitae. Ansøgere vil blive faglig vurderet ud fra de 7 roller i speciallægeordningen.

Ansøgningsfristen er d. 13. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 42 og 43.

Ansættelsesstart efter aftale.

Om Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin
Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital har 270 ansatte og samler al billeddannende diagnostik. Afdelingens kerneydelse er integreret diagnostik, forskning og uddannelse.

Afdelingen er fysisk placeret på Hvidovre Hospital og betjener Amager Hospital via et radiologisk afsnit. Afdelingen huser alle modaliteter og en fornyet apparaturpakke som omfatter MR-skannere, herunder 7-tesla MR, CT-skannere, PET-CT, SPECT-CT, ultralydsskannere, konventionelle røntgenapparater (inkl. gennemlysnings-apparatur) mm. Til november tages en ny fælles akutmodtagelse i brug hvor der er klargjort til 2 CT-skannere, 1 MR-skanner, 2 ultralyd, gennemløsning og røntgen.

Afdelingens radiologiske sektion
Er i en spændende udvikling med opstart af hospitalets FAM i det nye center A. Vi udfører ca. 200.000 undersøgelser om året. Hovedydelser er at udføre radiologisk diagnostik, forskning, udvikling og kvalitetssikring samt varetage præ- og postgraduat sundhedsfaglig uddannelse inden for specialet.

Amager og Hvidovre Hospital er et af landes største akuthospitaler og ca. 80% af røntgensektionens aktivitet relaterer sig til akutte patienter, døgnet rundt, 365 dage om året. Derudover udfører personalet i radiologisk sektion undersøgelser for de kliniske afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital og for andre hospitaler samt for speciallægepraksisser og alment praktiserende læger. Der er et tæt klinisk og forskningsmæssigt samarbejde med alle afdelinger på hospitalet.

Radiologisk sektions læger arbejder i tre teams: MSK-teamet, det thorako-abdominale team samt ultralyd-teamet. Hvert team har sin egen teamleder.

Vi prioriterer "den gode arbejdsplads", faglig kvalitet og kompetenceudvikling samt en værdibaseret tilgang til ledelse, der indebærer ansvarlighed og dialog. Vi lægger vægt på medarbejdernes trivsel, samarbejde, udvikling, kommunikation og mulighed for medindflydelse

Afdeling:
Kettegård Alle 30, Hvidovre

Kettegård Allé 30, Hvidovre

Lokation: Hvidovre Hospital

Ansøgningsfrist: 13 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2633134//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.