Get latest jobs before others

Category Manager, der vil gøre en forskel for det danske sundhedsvæsen søges til Region Hovedstaden

Region Hovedstaden



Drømmer du om at arbejde med kategoristyring, offentlige udbud og projektledelse og samtidig komme helt tæt hospitalerne i Danmark? Så kom og gør en forskel for vores samlede sundhedsvæsen og bliv vores nye kollega i Region Hovedstadens Koncernindkøb.

Koncernindkøb har ansvaret for hele Region Hovedstadens indkøb, lige fra hospitalsspecifikke produkter og ydelser, facility management, medicoteknisk udstyr og meget mere.

Som Category Manager får du ansvaret for at gennemføre udbudsforretninger og kontraktforhandlinger, drive kategoristrategier og lede øvrige indkøbsprojekter. Du bliver en del af en af de største indkøbsafdelinger i Danmark og kommer til at samarbejde med regionens sundhedsfaglige medarbejdere om indkøb af lige fra eksempelvis sprøjter og kanyler til højteknologisk medicoteknisk udstyr.

Vi søger 1-2 nye kollegaer til at arbejde med strategisk indkøb inden for kliniske varer. Du bliver en del af et kategoriteam, der består af produktsygeplejeske, analysekonsulent, en miljøkonsulent, en jurist og en contract manager. Dine vigtigste interne samarbejdspartnere bliver det sundhedsfaglige personale på hospitalerne samt relevante centre i centraladministrationen.

Til den ene af de to stillinger foretrækker vi en mere erfaren medarbejder, mens vi er åbne for, at den anden af de to stillinger kan besættes af en mindre erfaren medarbejder.

Din opgave bliver

  • at prioritere og eksekvere indkøbsopgaver i din kategori.
  • at udbygge og udvikle samarbejdet med hospitalerne.
  • at udvikle og gennemføre kategoristrategi, herunder udbudsplan for egne kategorier, i tæt samarbejde med interne kunder og gode kollegaer.
  • at du aktivt udvikler dine kompetencer bl.a. på vores Indkøbsakademi og det faglige stærke miljø
  • at sparre og dele viden med kollegaer i et dynamisk, åbent og positivt miljø således at hele afdelingen udvikler sig sammen.

Vi er

  • et hold dygtige og engagerede kollegaer, der udgør en af Danmarks største og mest professionelle indkøbsafdelinger i et stærkt fagligt miljø, hvor vi sætter kompetenceudvikling hos den enkelte højt.
  • en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hjælpsomme og positive kollegaer, der sætter pris på godt humør og en mulighed for at få gavn af dit synspunkt og erfaring. Alt sammen noget der bidrager til, at vi sammen når vores mål om mere sundhed for pengene på en bæredygtig måde.
  • en god arbejdsplads med kontor i Hillerød og fleksible rammer for hjemmearbejde. Vi har en god kantine, mulighed for et fordelagtigt medlemskab af eget motionsrum og ugentlig motion i arbejdstiden.

Det er vigtigt, at du:

  • Er interesseret i og bliver motiveret af at arbejde med det danske sundhedsvæsen og i tæt samarbejde med vores dygtige kliniske personale
  • Trives i projektlederrollen og holder af at sætte retning og rammer herunder facilitering af møder med mange interessenter
  • Tager initiativ, er en igangsætter og kan lide at gå forrest og ikke er bange for at stille dig op på ”ølkassen”.
  • Er analytisk, fokuseret og vedholdende
  • Er nysgerrig, lyttende og troværdig over for dine samarbejdspartnere
  • Har god forretningsforståelse og kan tænke i helheder
  • Er en solid bruger af IT og værktøjer som MS-Office, herunder Excel, og har mod på at lære de programmer, som vi benytter i vores daglige arbejde
  • Kan kommunikere sagligt mundtligt og skriftligt på dansk
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med strategisk indkøb, EU’s udbudslovgivning i praksis samt projektledelse – alternativt har mod på at lære det.
  • Det er ligeledes en fordel hvis du har erfaring med indkøb og udbud fra andre offentlige arbejdspladser eller som tilbudsgiver fra private virksomheder inden for medicobranchen.

Løn- og ansættelsesforhold
Tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokostpauser.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst eks. https://www.djoef.dk/loen-og-loenforhandling/loenberegner-og-loentjek eller tilsvarende hos HK https://www.hk.dk/raadogstoette/loenstatistik

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos udbudschef Mia Søderberg på Mobil: +45 21 30 59 69 eller pr. Mail: [email protected]

Ansøgningsfrist og -metode
Du søger jobbet ved at sende CV og ansøgning samt kopi af eksamensbeviser og andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem.

Der er ansøgningsfrist onsdag d. 23. september 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende og/eller i uge 39 og eventuelle 2. samtaler forventes afholdt i uge 40.

Afdeling:
Kongens Vænge 2, Hillerød

Kongens Vænge 2, Hillerød

Lokation: Koncerncentre

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2634230//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.