Get latest jobs before others

Leder af IT-drift i Nyborg Kommune

Nyborg Kommune



Har du lyst til at bidrage til udviklingen af en IT-strategi, der understøtter Nyborg Kommunes visioner og sikrer overholdelse af gældende love, standarder og politikker? Er du klar til at tage ansvar for den daglige IT-drift og det tværgående samarbejde i en afdeling med et stærkt team af engagerede medarbejdere? Har du stærke kompetencer inden for IT-infrastruktur og IT-sikkerhed? Så er det dig, vi søger!

Et eksternt konsulenthus har gennemført et servicetjek af Nyborg Kommunes IT-drift og digitale modenhed. Dette set i lyset af, at kommunerne står over for skærpede krav til overholdelse af lovgivning og efterlevelse af gængse IT-standarder. Rapporten peger på en række anbefalinger og konkrete indsatser, som forventes igangsat i de kommende år.

Vi søger derfor en leder, der skal stå i spidsen for at udvikle en IT-strategi, der skal styrke Nyborg Kommunes IT-infrastruktur, support og tværgående samarbejde, herunder sikre den bedst mulige organisering og opretholdelse af et fortsat højt kompetenceniveau blandt medarbejderne i afdelingen. Strategien skal også understøtte en veldreven driftsøkonomi, prioritering af fremtidige investeringer inden for digitalisering og IT-sikkerhed. Det er i den forbindelse vigtigt, at der også sikres et endnu bredere og tættere samarbejde med de faglige miljøer i forhold til den digitale udvikling i Nyborg Kommune.

Vi har samtidigt et ønske om at styrke kvaliteten af vores interne IT-service, der tilbydes ledere og medarbejdere samt sikre mere strømlinede arbejdsgange og samarbejdsformer med interessenter inden og uden for organisationen.

Om stillingen
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse samt erfaring med IT-drift og digitalisering, herunder har en bred forståelse for udvikling og drift af IT-infrastruktur samt besidder en tilstrækkelig viden om grundlæggende krav til IT-sikkerhed.

Det vil være en fordel, men ikke en betingelse, at du har erfaring med ledelse og tværgående samarbejde, herunder ledelse af specialister samt er i stand til at motivere og udvikle medarbejdere.

Derudover lægger vi stor vægt på dine personlige kompetencer, hvor du kan karakteriseres som en god samarbejdspartner. Du er god til at igangsætte, drive og gennemføre opgaver og forandringer samt formår at inspirere andre omkring dig til det samme.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med den kommende økonomi- og digitaliseringschef og lederen af Digitalisering og I-sikkerhed om at udvikle den kommende IT- strategi.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At udforme en ny IT-strategi herunder udarbejdelse af årlige brugerundersøgelser.
  • Ledelse af IT-drift og support, herunder personaleansvar for 14 medarbejdere.
  • Sikring af stabil og sikker IT-drift i hele kommunen, med særligt fokus på opfyldelse af nationale standarder.
  • Implementering af anbefalinger fra den eksterne analyse af IT-området, herunder styrkelse af IT-infrastruktur, organisering og driftsøkonomi.
  • Udvikling af IT-understøttelse og samarbejde med fagområderne samt sikring af effektiv problemløsning og support, herunder sikre et endnu bredere og tættere samarbejde med de faglige miljøer i forhold til den digitale udvikling.
  • Gennemførelse af risikovurdering af Nyborg Kommunes IT-infrastruktur, håndtering af sikkerhedsbrud samt gennemførelse af beredskabstest under Nyborg Kommunes IT-beredskabsstrategi i samarbejde med Digitalisering og I-sikkerhed.
  • Sikre afrapportering til bl.a. NSIS-revision og IT-revision.
  • Deltagelse i tværkommunale samarbejder som FSDI, Fynske IT-chefer, Kombit etc.
  • Samarbejde med IT-leverandører, herunder kontraktstyring og opfølgning på serviceaftaler.
  • Budgetansvar for driftsøkonomi og prioritering af IT-investeringer.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse samt erfaring med IT-drift og digitalisering, gerne fra en offentlig eller politisk ledet organisation.
  • Det vil være en fordel, men ikke en betingelse, at du har erfaring med ledelse og tværgående samarbejde, herunder ledelse af specialister samt er i stand til at motivere og udvikle medarbejdere.
  • Besidder stærke kompetencer inden for IT-sikkerhed, governance, risk management og compliance.
  • Har indgående kendskab til f.eks. GDPR, NSIS, ISO 27001, NIS2. CIS18 og andre standarder, som du kan anvende i praksis.
  • Er struktureret og analytisk med evnen til at arbejde strategisk og målrettet.
  • Kan kommunikere klart og tydeligt på tværs af organisationen og er god til at samarbejde med forskellige interessenter.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i Nyborg Kommune, der prioriterer IT-sikkerhed, digitalisering og compliance højt.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, herunder deltagelse i relevante kurser og konferencer.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2024, og du vil i den første periode arbejde tæt sammen med den nuværende leder af IT-drift for at sikre en god overgang.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist er 25. september 2024 og 1. samtale afholdes 8. oktober 2024.
Kandidater der går videre til 2. samtale skal være indstillet på at gennemføre en kandidattest hos PeopleTools. Til dette formål videregives navn, telefonnr. og e-mail adresse til People Tools.
2. samtale afholdes 21. oktober 2024.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte vicekommunaldirektør Anders M. Sørensen, på telefon 21710751 eller mail [email protected].

Afdeling: IT-drift og Infrastruktur

Ansøgningsfrist: 25 September 2024

Placering: Torvet 1, 5800, Nyborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Nyborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Nyborg Kommune

Torvet 1, 5800 Nyborg

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2634792//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.