Get latest jobs before others

Ledende overlæge til Afdeling for Klinisk Patologi, OUH

Region Syddanmark


Afdeling for Klinisk Patologi (AKP) ønsker at styrke den lægefaglige ledelse og der opslås derfor to nyoprettede stillinger som ledende overlæge.

Hver stilling indebærer en koordinerende rolle i et team, som består af 5 faglige områder (søjler).

Det ene team består af subspecialerne hoved/hals patologi (HOH), hud patologi (HUD), hæmatopatologi (HÆM), lunge patologi (LUP) og neuro/bløddelpatologi (NEU).

Det andet team består af gynækologisk/obstetrisk patologi (GYN/OBS), mammapatologi (MAM), nedre gastropatologi (NGI), øvre gastropatologi (ØGI) og uro-/nefropatologi (UNE).

Der vil være ca. 15 speciallæger i hvert team.

Afdelingen har desuden 10-12 uddannelseslæger, som roterer imellem de to teams.

Ansvarsområder og opgaver
Du vil deltage i møder med afdelingsledelsen, den overordnede driftledelsesgruppe (DLG 2.0) samt afholde møder med speciallægerne i dit team.

Afdelingsledelsen forventer, at du

  • Understøtter det gode arbejdsmiljø via personaleledelse, hvor du udviser nærvær samt giver feedback og dermed får det bedste frem i medarbejderne.
  • Via tilstedeværelse, løbende dialog og respekt for fagligheden hos medarbejderne sikrer bedst mulig udnyttelse af ressourcerne i det daglige arbejde.
  • Kan være med til at optimere afdelingens drift og målrealisering gennem stadig fokus på forbedringer i den daglige varetagelse af opgaver.
  • Prioriterer det gode patientforløb gennem tværfagligt samarbejde samt faglig udvikling og fornyelse af vort fag.
  • Har blik for yderligere anvendelse af molekylære teknikker og Artificiel Intelligens
  • Formulerer og implementerer egne strategiske dagsordner inden for eget ledelsesområde.

Det forventes, at du anvender 20% af din tid på ledelsesopgaver og resten af din tid fagligt inden for dit subspeciale i en af søjlerne i dit team. På sigt vil du danne makkerskab med en ledelseskollega fra afdelingens overbioanalytiker-gruppe.

Der henvises til den generiske funktionsbeskrivelse for ledende overlæge.

Beskrivelse af afdelingen
Afdeling for Klinisk Patologi er Region Syddanmarks universitetsafdeling i specialet og varetager funktioner på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau samt højt specialiseret niveau jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning.

Personalemæssigt er der i Afdeling for Klinisk Patologi ansat ca. 164 personer, som ud over læger er fordelt på bioanalytikere (91), laboranter (11), lægesekretærer (9), molekylærbiologer (8), AC medarbejder (1) og kapelassistenter (3).

Afdelingen driver tværgående laboratorier inden for områderne onkologisk cytogenetik, cytologi, flowcytometri, molekylær patologi samt elektronmikroskopi.

Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Stillingen søges elektronisk via Talent Recruiter.Ansøgningsfristen er d. 20/9 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.

Tiltrædelse den 1.11.2024 eller efter aftale. Vi kan indhente referencer efter aftale.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte:

  • Konstitueret cheflæge Birgitte Preiss, tlf. 51 42 82 41,
  • Chefbioanalytiker Annelise Olsen, tlf. 65 41 48 51, i

Afdeling: Afdelingen for Klinisk Patologi - Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Ledende overlæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 20 Sep 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2635138//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.