Get latest jobs before others

Controller i Lyngby

Randstad



  • lyngby, hovedstaden
  • fastansættelse
  • fuldtid

udgivet 30 august 2024

  • jobkategori
    kontor & økonomi
  • kontakt
    louise stigel
  • kontakt email
    [email protected]
  • referencenr.
    11800

ansøg hurtigt - brug dit CV fra linkedin

jobdetaljer
Brænder du for at optimere processer og arbejdsgange, samtidig med at du tager del i den daglige drift? Er du kvalitetsbevidst, detaljeorienteret og besidder en høj faglig stolthed? Og vil du være med til at indfri Alternative Equity Partners’ høje ambitioner om fortsat at kunne levere det bedste til deres investorer? Så er du den controller, de søger til deres fondsadministration. ...

om stillingen
Alternative Equity Partners (AEP) er en af Danmarks førende forvaltere af alternative investeringsfonde inden for aktivklasser som private equity, private debt, ejendomme og infrastruktur.

Du vil som controller blive en del af afdelingen ’Fund Administration’, hvor du sammen med tre andre dygtige og sparringsparate kollegaer vil løse opgaver inden for regnskab, rapportering og administration.

Selskabets kontor er placeret i charmerende lokaler i Kongens Lyngby, og du vil referere til selskabets Head of Fund Administration.

dine opgaver og ansvarsområder
I denne rolle vil du tage del i den daglige drift og varetage administrative opgaver i relation til de investeringsfonde, som AEP har under forvaltning, ligesom du vil varetage mere projektorienterede opgaver.

Din opgaveportefølje vil bl.a. bestå af:

• Optimering af regnskabsprocesser og systemer, herunder udvikling, test og implementering, i samarbejde med kolleger i andre afdelinger
• Formidling af kompleks information til såvel kolleger som investorer i fondene
• Besvarelse af investorforespørgsler
• Bogføring (finans, debitor og kreditor)
• Periodeafstemning og rapportering
• Indberetninger til Nationalbanken, Skat, Finanstilsynet mv.

hvem er du
Vi søger dig, der motiveres af at forenkle og optimere processer, og som har lyst til at bidrage til fortsat at sikre høj kvalitet i de ydelser, som AEP leverer til investorerne i de alternative investeringsfonde, de har under forvaltning. Høj faglighed, selvstændigt initiativ og engagement er desuden afgørende faktorer for at blive en succes i stillingen.

Vi forestiller os derudover, at du:

• Har en relevant uddannelse inden for regnskab og økonomi som f.eks. cand.merc.aud., cand.merc(asc.), cand.merc(fir.) eller HD i regnskab og økonomistyring
• Har nogle års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med optimering af processer og arbejdsgange
• Er stærk i brugen af Excel
• Har sans for detaljen og har en analytisk og struktureret tilgang til opgaver og udfordringer
• Er holdspiller, har gå-på-mod og kan lide at tage ansvar
• Har flair for at formidle kompleks information i et let forståeligt sprog til kolleger og investorer i fondene

Det er ikke et krav, at du har kendskab til fonde og investering, men det er et plus at have interesse på området.

du tilbydes
• Et bredt arbejdsområde og mange nye udfordringer
• 50 dygtige og imødekommende kollegaer, som kan lide at tilbringe tid sammen, og som gør noget ud af det sociale i hverdagen
• At blive en del af en spændende virksomhed i en koncern, der er på en ambitiøs vækstrejse
• En dynamisk hverdag præget af en åben og uformel omgangstone og en flad organisationsstruktur
• En god work-life-balance
• Løn efter kvalifikationer samt en god pensions- og sundhedssikringsordning

om alternative equity partners
Alternative Equity Partners A/S er en af Danmarks førende forvaltere af alternative investeringsfonde (kollektive investeringsenheder) inden for aktivklasser som private equity, private debt, ejendomme og infrastruktur.

Alternative Equity Partners er søsterselskab til Secure Spectrum Fondsmæglerselskab, som er én af Danmarks førende formueforvaltere med DKK 45 mia. under forvaltning. Secure Spectrum rådgiver formuende personer og institutionelle investorer inden for både likvide og illikvide investeringer i højeste kvalitet.

rekrutteringsprocessen
Randstad forestår rekrutteringen på vegne af Alternative Equity Partners A/S. Såfremt stillingen har fanget din interesse, bedes du ansøge via denne side. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Louise Stigel på e-mail [email protected].

om randstad
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Randstad



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Randstad

Vester Farimagsgade 7, 2. sal, 1606 København V

Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2635468//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.