Get latest jobs before others

Konsulent til rådgivning om mikrobiologiske problemstillinger i energisektoren

Teknologisk Institut


Vil du bidrage til at hjælpe energisektoren i og uden for Danmark med at håndtere mikrobiologi udfordringer i procesvand? Har du lyst til at være en del af et spændende udviklingscenter? Interesserer du dig for viden og teknologi inden for miljøteknologi? Motiveres du af et job, hvor du med en videnskabelig tilgang løser praktiske problemstillinger til gavn for samfund og industri?

Vi søger dig, der brænder for at omsætte din mikrobiologiske ekspertise til konkrete, virksomhedsnære løsninger. Vi er et team af faglige specialister inden for naturvidenskab, der benytter avancerede teknikker i vores arbejde. Vi udvider teamet med dig, der vil være med til at eksekvere og videreudvikle vores nuværende arbejdsmetoder og processer. Dine opgaver kan bl.a. inkludere:

  • Design og eksekvering af laboratorieforsøg med forskellige typer af fortrinsvist anaerobe mikroorganismer
  • Vurdering og kvalitetssikring af mikrobiologiske målinger, blandt andet qPCR og sekvensdata
  • Rapportering og formidling af resultater til kunder
  • Akkvisition og gennemførelse af opgaver og projekter i samarbejde med industripartnere
  • Identifikation og udvikling af potentielle nye problemstillinger og ydelser til industrien

Vi tilbyder et job, hvor du i høj grad selv er med til at udvikle opgaverne, der løses i tæt samarbejde med kompetente kolleger, samarbejdspartnere og kunder, og hvor der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Mikrobiolog med flair for biogeokemiske processer
Du har formentlig en kandidat eller Ph.d. inden for mikrobiologi, bioteknologi, molekylærbiologi eller lignende. Erfaring med anvendelsen af qPCR, sekvensering og kvantificering, karakterisering af bakterier i miljø og/eller industrielle systemer, er en fordel.

Du har kendskab til biogeokemiske processer og stofcykler samt interesse for ekstremofile Bakterier og Archaea og deres udbredelse og interaktioner med det omgivende miljø. Hands-on erfaring med anaerob mikrobiologi er en fordel.

Du motiveres af at koble videnskab med virkelighed og skabe værdi gennem dette samspil. Du er pragmatisk, grundig og brænder for at gøre en forskel med videnskab som værktøj. Du motiveres af at omsætte virksomheders problemer til videnskabelige løsninger og er ivrig efter at finde og afprøve nye metoder. Derudover ser du rådgivning og dialog med kunder og samarbejdspartnere, som en naturlig og spændende del af jobbet.

Luft og Sensorteknologi
Du bliver en del af Luft og Sensorteknologi på Teknologisk Institut, hvor 23 udviklingsorienterede kolleger inden for kemi, fysik, biologi og ingeniørvidenskab danner rammen om et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau. Centeret er en del af Miljøteknologidivisionen med base i Aarhus, som arbejder for at mindske udledning af problematiske stoffer i produkter og processer til gavn for miljø og sundhed.

Vores mission er at bidrage til et renere og sundere miljø med færre klima- og miljøskadelige udledninger. I centret arbejdes der bredt med udvikling og implementering af teknologier til luft- og vand-målinger, kemisk- og mikrobiologisk karakterisering, digitalisering, og sensorteknologi. Som en del af Luft og Sensorteknologi på Teknologisk Institut er du med til at skabe og sikre gode nytænkende løsninger, der bidrager til den grønne omstilling.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Anna Zink Eikeland på tlf. 7220 1998.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest d. 23. september.

Lokation: Teknologisk Institut

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Teknologisk Institut

Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2636541//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.