Get latest jobs before others

Viceskoleleder m. stærke relationelle kompetencer til Nørre Aaby Skole

Middelfart Kommune



Brænder du for folkeskolen, og vil du være med til at lede en udviklingsorienteret skole, der arbejder ud fra Middelfart Kommunes vision – Fra Middelfartborger til Verdensborger - , der ligger vægt på skolens børnesyn, elevernes faglige progression og kan arbejde ind i skolens værdier, samt oplever sig selv som værdifuld og bidragende i fællesskabet, så er det måske dig, der skal være en del af ledelsesteamet på Nørre Aaby Skole.

Der er et godt og tæt samarbejde med forældre, foreninger og virksomheder i lokalområdet, og vi ønsker og arbejder på elevinddragelse. Vi arbejder på at skabe et læringsmiljø ud fra Playful Learning Praksis og en international profil hvor eTwinning skal være det bærende element. Vi har bl.a. ti fagdage i løbet af skoleåret, hvor der er tid til fordybelse, den gode trivsel på skolen og anderledes undervisningsaktiviteter.

Vi arbejder hver dag for, at Nørre Aaby Skole er det naturlige skolevalg for byens børn og forældre, og på at skabe en skole hvor alle behandler hinanden med respekt, og hvor hver enkelt er ansvarlig for fællesskabet samt bidrager positivt til det psykiske og fysiske lærings- og arbejdsmiljø. På Nørre Aaby Skole skal det være trygt at være og lære, og skolens kultur er funderet på stærke værdier: ordentlighed, arbejdsglæde, fællesskab og samarbejde.

Nørre Aaby Skole har 267 elever fra 0. – 9. klasse og en SFO-afdeling med 74 børn. Der er 35 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, servicepersonale og skolesekretær. Ledelsesteamet består af en skoleleder, viceskoleleder samt en pædagogisk leder.

Vi tilbyder en skole med:

  • gensidig tillid mellem ledelse, medarbejdere, elever og forældre
  • en glad og mangfoldig elevgruppe med forskellige nationaliteter
  • en engageret, udviklingsorienteret og fagligt dygtig personalegruppe, der har elevernes læring og trivsel på sinde og har et godt fællesskab.
  • engagerede forældre og en aktiv skolebestyrelse
  • fokus på flere med ind i fællesskabet i almenområdet
  • fokus på læring, som øger indblik lokalt, nationalt og globalt
  • en skole hvor respektfuld kommunikation mellem skolens aktører er vigtigt

Vi søger en viceskoleleder der:

  • har erfaring fra folkeskolen, gerne ledelseserfaring med administrative opgaver
  • kan og vil varetage administrative opgaver – fx, personaleadministration, skemalægning, opgave- og fagfordeling, skolens økonomi i samarbejde med ledelsen, folkeskolens afgangsprøver og div. ad hoc-opgaver
  • kan stå for skolens indkøb og fagbudgetter
  • vægter elevernes faglige udvikling og trivsel
  • har pædagogisk indsigt og er visionær
  • vil være med til at sætte retning, skabe udvikling og følge op
  • brænder for pædagogisk udvikling og kan lede pædagogiske processer
  • brænder for inklusion og arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer
  • vil arbejde for et ligeværdigt, respekt- og tillidsfuldt samarbejde
  • kommunikerer og formidler tydeligt
  • kan samle trådene, have overblik og holde mange bolde i luften på samme tid uden at miste overblikket
  • har diplom i ledelse eller er i gang med uddannelsen
  • kan indgå i en til tider hektisk hverdag med humor og smil på læben

Vi lægger vægt på, at du:
- har et positivt menneske- og børnesyn
- ser forskelligheder som en styrke
- er god til at skabe relationer med elever, personale og forældre
- har en åben, anerkendende, tillidsfuld og dialogbaseret tilgang til samarbejdet med såvel personale, forældre og elever
- kan bidrage med nærvær, humor og engagement
- er synlig og har en åben dør overfor alle på skolen
- er i stand til at inddrage og inspirere andre
- er reflekterende over egen såvel som andres praksis og tør dele det
- har en fleksibel og dynamisk tilgang til arbejdet
- er proces og resultatorienteret og kan arbejde struktureret

Stillingen er på fuld tid, og ønskes besat fra 1. december 2024.

Du vil med stillingen få en afvekslende dagligdag med mange udfordringer og oplevelser, og få mulighed for at være med til at præge skolen fremadrettet.

Ansøgningsfrist mandag den 30. september 2024
Ansøgere forventes at besøge skolen. Kontakt skoleleder Klaus Behrendt på mobil: 21474982 for yderligere oplysninger og aftale om besøg.
Se endvidere skolens hjemmeside på: https://noerreaabyskole.aula.dk/om-skolen/noerre-aaby-skoles-vaerdier

Ansættelsessamtaler forventes gennemført på følgende dage:

    • samtalerunde mandag den 7. oktober 2024
    • samtalerunde tirsdag den 22. oktober 2024

    Der udarbejdes personprofiler af udvalgte ansøgere og indhentes referencer mellem 1. og 2. samtale.

    Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse.

    Der indhentes børne- og straffeattest, og ansættelsen er betinget af indholdet i disse.
    Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.

    Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker om timetal mm, så du opnår balance mellem arbejde og fritid. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

    This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

    view full ad at Middelfart Kommune



    save
    save deadline
    print
    mail me
    Application deadline 30 September 2024
    Geographic location

    Applicant interest

    How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



    Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

    Apply
    View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
    Get latest jobs before others


    Middelfart Kommune

    Nytorv 9, 5500 Middelfart

    We have right now no description of this company.


    More info for this company

    Talent demand All current jobs

    Follow and explore


    https://jobbank.dk/en/job/2637050//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.