Get latest jobs before others

To bevægelsesglade pædagoger til idrætsinstitutionen LilleArena i Ørestad | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



To bevægelsesglade pædagoger til idrætsinstitutionen LilleArena i Ørestad
Så hvis I er to gode kollegaer, så har I en enestående mulighed for at fortsætte det gode samarbejde sammen hér hos os.
Du bliver en del af en vuggestue, hvor vi elsker at bevæge os, lege og bruger pædagogisk idræt som metode. Vi bor i et lækkert hus indrettet til vores idrætsprofil, og vi leder lige nu efter pædagoger, som har fagligheden i orden, og som naturligt tager pædagogisk ansvar og går foran.

I LilleArena betragter vi brug af vores krop og aktiv deltagelse i fællesskabet som verdens bedste læringsramme, som vi aktivt sætter i spil hver dag. Vi mener, at børn udvikler sig med kroppen forrest, og derfor er leg og bevægelsesglæde i centrum for pædagogikken. Aktiviteterne kan være mange – tumle-, fange- og løbelege med fuld fart på, men også mere rolige aktiviteter som fagtesange, børneyoga eller massagelege. Vi følger børnenes initiativer og brænder for at understøtte deres selvhjulpenhed, legekompetence og bevægelsesglæde.

Vi arbejder i teamstruktur og vægter et godt arbejdsmiljø, sociale aktiviteter og godt humør højt. Vi tror på, vi løfter bedst i fællesskab.

Du behøver ikke være ekspert i pædagogisk idræt for at arbejde hos os, men du skal have mod på at deltage i aktiviteterne og sammen med os udvikle fagligheden.

Vi er et hus med et fagligt fællesskab med gode muligheder for kollegial sparring med sprogkoordinator og teamkoordinator for pædagogik og et hus med to pædagogiske ledere, som sammen understøtter den fælles retning og trivsel.

Som pædagog i teamet forventer vi, du arbejder

  • anerkendende i relationen med alle børn, forældre og kollegaer
  • med fokus på inkluderende børnefællesskaber
  • professionelt og er en teamplayer
  • struktureret, kan gå forrest og trives med at tage ansvar for fælles opgaver

Vi tilbyder

  • en hverdag med fokus på børn og pædagogisk idræt
  • skønne fysiske rammer
  • teamstruktur og et stærkt arbejdsfællesskab
  • modtagelsesforløb for nye medarbejdere
  • mulighed for kompetenceudvikling, herunder kursus i pædagogisk idræt
  • et tæt og godt fællesskab med børnenes forældre
  • gratis te/kaffe og frugtordning
  • gratis sundhedsordning og andre medarbejderfordele i Københavns Kommune

LilleArena har til huse i et stort hus ved siden af Royal Arena i Ørestad Syd og Amager Fælled. Institutionen har store lyse lokaler og dertil multirum, fællesrum med pædagogisk køkken samt fire legepladser og bålhus. Vi er en del af Amager klynge I og har et godt samarbejde med klyngens andre institutioner: Sejlhuset, M-Huset, Kongeriget, 8TALLET, Jorn og Else. Læs mere på vores hjemmeside: Idrætsinst. LilleArena, A Klynge I (aula.dk)

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune (røgfri). Der er tale om faste stillinger – som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Vi søger uddannede pædagoger og eller PAU’er.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Stillingen tiltrædes hurtigst muligt eller fra den 1. november 2024.

Yderligere oplysninger
Er du blevet nysgerrig så ring eller kom forbi til en rundvisning i vores flotte hus og mød evt. kommende kollegaer. Du kan kontakte pædagogisk leder Pia Laursen på 2330 0724 eller pædagogisk leder Carina Holm på 2336 9706.

I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 30. september 2024.
Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 30.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2637625//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.