Get latest jobs before others

Økonomimedarbejder til Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening



Vil du arbejde med regnskab i Danmarks største grønne forening og tage selvstændigt ansvar for en portefølje af opgaver, der knytter sig til foreningens varetagelse af Danmarks Naturfonds regnskab? Så søger vi en dygtig kollega med gode samarbejdsevner og sans for udvikling og optimering af opgaver.
Du vil komme til at arbejde med regnskab på en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads - og samtidig bidrage til en rigere natur, et rent miljø og en aktiv klimaindsats. Hvis det lyder tiltalende, så er jobbet som vores nye økonomimedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening helt sikkert noget for dig.

Om stillingen
Vi tilbyder et job med god mulighed for faglig udvikling og indflydelse på de konkrete arbejdsopgaver. Stillingen er en nyoprettet deltidsstilling og afhængig af dine kompetencer vil den om muligt dække over alle regnskabsopgaver for Danmarks Naturfond, herunder lønbehandling.

Danmarks Naturfond, som er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening, er en fond på Langeland, som udover at forvalte godset Skovsgaard har til formål at bevare landskabelige og kulturhistoriske værdier, at beskytte dyre- og planteliv og at sikre rekreative områder for befolkningen. Stillingen forventes at kunne varetages på 20-25 timer pr. uge.

Opgaverne kan se ud som følgende:

  • Kreditorbogholderi – behandling af indkomne fakturaer, videreekspedition til elektronisk godkendelse, vedligeholdelse af kreditorer
  • Debitorbogholderi – udstedelse af ad hoc fakturering, Billetlugen- og kontantsalgsopgørelser
  • Finansbogholderi – kontering, bogføring, afstemning
  • Projektregnskaber – rapportering, opgørelse af tilgodehavender/skyldige projektmidler, overheadberegninger
  • Budgetlægning, kvartalsopfølgning og årsrapport
  • Moms – opgørelser, splitmoms, sandsynliggørelse, kontrol og indberetning
  • Lønbehandling – fordelinger, bogføring og afstemning.
  • Afskrivninger – vedligeholde anlægskartotek, opgørelser og afstemning

Vi søger dig, der:

  • Har flere års erfaring inden for regnskab og økonomi, om du kan tjekke alle ovenstående opgaver af nu, er ikke vigtigt, blot er du er motiveret for af overtage hen ad vejen.
  • Er grundig og har sans for løsninger og optimering af arbejdsgange og processer. Vi arbejder i Business Central, og du vil blive en del af overgangen fra on-premsis til cloud-løsning.
  • Arbejder systematisk, er velbevandret i Excel og kan levere gennemarbejdet materiale til ledelsen i Danmarks Naturfond.
  • Har styr på både de generelle og lidt mere komplekse momsregler.

Danmarks Naturfredningsforening tilbyder
Vi tilbyder et job med mening i et anerkendende og uformelt arbejdsmiljø præget af dialog, samarbejde og godt kollegaskab. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har en fornuftig balance mellem et meningsfuldt arbejdsliv og et velfungerende privatliv.

Vi tilbyder flekstid, mulighed for hjemmearbejde, personaleforening, frokostordning og firmapension med attraktiv sundhedspakke. Du vil til hverdag arbejde fra vores kontor beliggende på Østerbro tæt på offentlig transport, men vil have enkelte rejsedage til Danmarks Naturfond på Langeland.

Om afdelingen
Økonomiafdelingen er en del af afdelingen Medlemmer, administration og partnerskaber, og består af yderligere tre kollegaer, der i fællesskab varetager økonomien for Danmarks Naturfredningsforening (DN) og en portefølje af opgaver for Danmarks Naturfond (DKNF).

Ansættelse
Forventet ansættelsesdato er 1. november 2024 (eller før). Stillingen er på deltid, 20-25 timer ugentligt inkl. frokostpause. Aflønning sker i forhold til erfaringer og kvalifikationer og efter vores overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomiansvarlig Marie Føgh på telefon 26 22 22 52 eller [email protected]

Kan du se dig selv hos os?
Så send din motiverede ansøgning, CV samt eksamensbeviser senest d. 19. september.

Afdeling: Medlemmer, administration og partnerskaber

Ansøgningsfrist: 19 September 2024

Placering: Masnedøgade 20, 2100, København Ø, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Danmarks Naturfredningsforening



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (19 September 2024)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Danmarks Naturfredningsforening

Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation med 130.000 medlemmer og over 1.500 frivillige. Derudover er vi den eneste forening i Danmark, der kan rejse fredningssager og sikre Danmarks natur for fremtiden.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2637726//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.