Get latest jobs before others

Asset Operations Manager til fagområde spor

Sund & Bælt



Vi søger ingeniør eller tilsvarende, som brænder for at være med til at vedligeholde, udvikle og optimere Sund & Bælts jernbaneanlæg. Sund & Bælt ejer og vedligeholder i dag jernbanestrækningen Nyborg til Korsør (Storebæltsforbindelsen) samt København H til Københavns lufthavn Station (Øresundsbanen). Dele af strækningen Ringsted til Rødby og hele Femerntunnelen er også ejet af Sund & Bælt og vil på sigt også blive en del af vedligeholdelsesansvaret.

Jobbet

  • Du er ansvarlig for vedligehold og reinvestering af assets indenfor spor herunder budgettering, fakturahåndtering og økonomiopfølgning
  • Du skal bidrage til udbud, kontraktstyring og projektledelse indenfor fagområdet
  • Du skal medvirke til et godt samarbejde med rådgivere, entreprenører og øvrige samarbejdspartnere
  • Du skal medvirkende til videreudvikling af Sund & Bælts vedligeholdsstrategi
  • Der vil være arbejdsopgaver indenfor arbejdsmiljø, jernbanesikkerhed, normhåndtering og bæredygtighed

Arbejdsdagen er varieret
Som en del af Sund & Bælts driftsorganisation vil din arbejdsdag være varieret efter opgavernes art og bestå af en blanding af kontorarbejde og tilsyn i anlægget.

Dit primære arbejdssted vil være på vores kontor i Halsskov. På grund af arbejdsopgavernes geografiske fordeling må der forventes arbejdsdage i København og på sigt også i Rødby.

Da en del vedligeholdsopgaver løses af entreprenører i natlige sporspærringer, må du forvente natarbejde i kortere perioder over året.

Du bliver en del af et kompetent team
Med reference til den tekniske chef for Jernbanetekniske anlæg. Afdelingen består af 12 dygtige og kompetente medarbejdere med ansvar for hvert sit fagområde. Afdelingen er kendetegnet ved et dynamisk tværgående samarbejde med en god forståelse for hinandens funktion og behov. I jobbet som Asset Operations Manager, vil du komme til at samarbejde med kolleger, der arbejder med system- og dataanalyse, projektudvikling, planlægning samt Asset Operations Managers i andre funktionsområder indenfor el, mekanik og konstruktioner.

Om dig
Du er en holdspiller og god til at kommunikere i de relationer, du indgår i. Du finder arbejdsglæde ved at løse både store og små opgaver. Du tager ejerskab for egne opgaver, hvor du arbejder resultatorienteret og med stor gennemslagskraft. Som person har du let til smil, er robust og trives i en dynamisk hverdag.

Den ideelle profil kunne se således ud:

  • Ingeniør eller lignende med speciale og/eller erfaring indenfor sporområdet
  • Erfaring med tilsyn, kontraktstyring og projektledelse
  • Risikobevidst og med erfaring indenfor sikkerhed på jernbanen både ifm. drift og vedligeholdelse samt ændrings- og fornyelsesprojekter (CSM-RA og TSI)
  • Omkostningsbevidst med kendskab til økonomistyring og budgetlægning
  • Behersker dansk og kan begå sig på engelsk i skrift og tale.
  • Erfaring fra en lignende stilling med et etableret netværk.

Selvom du ikke mener du helt formår at fylde den ”ideelle” profil ud, skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen. Vi anser det som helt naturligt, at vi vil skulle bidrage med sidemandsoplæring og efteruddannelse i et vist omfang, og vi ser også gerne ansøgninger fra nyuddannede ingeniører

Attraktive ansættelsesforhold
Sund & Bælt lægger vægt på; at være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt for os, at familieliv og arbejdsliv hænger sammen. Vi sørger også for, at du får den efter- og videreuddannelse, der passer til netop dig. Desuden er Sund & Bælt er et selskab med mange spændende og forskelligartede aktiviteter, der tilbyder gode muligheder for din faglige og personlige udvikling.

Skulle du være bosat på Fyn eller i Jylland, vil der være fri passage over broen, når du skal til og fra arbejde.

Interesseret?

Send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi afholder samtaler løbende.

Information?
For yderligere information er du velkommen til at kontakte teknisk chef Nils Blom Salmonsen på tlf. 20 48 45 09.

Afdeling: Asset Management

Ansøgningsfrist: 22 September 2024

Placering: AC / Storebæltsvej, 70, 4220, Korsør, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sund & Bælt



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (22 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sund & Bælt

Vester Søgade 10, 1601 København V

Sund & Bælt Holding A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund & Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S og BroBizz A/S.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2637735//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.