Get latest jobs before others

Erfaren projektkoordinator til Colliers, Odense

Colliers International Danmark A/S



Firmabeskrivelse
Hos Colliers er vi eksperter i erhvervsejendomme. Vores kernekompetence er at formidle dem mellem investorer og virksomheder i hele Danmark. Det er vi stolte af, for ejendomme udgør en af de største og vigtigste faktorer for vores fælles fremtid og danner rammen om vores liv og samfundsøkonomi. Vi er ubestridte markedsledere og en stor del af det danske erhvervs-ejendomsmarked. Derudover er vi en del af en international virksomhed med over 22.000 ansatte og kontorer i mere end 68 lande på verdensplan. Vi har derfor et mål om at tiltrække og udvikle talenter, som ved at tænke og handle anderledes vil være med til at løfte erhvervs-ejendomsmarkedet ind i en teknologisk, bæredygtig og vidensbaseret fremtid.

Stillingsbeskrivelse
Colliers i Odense søger en ny kollega til at indgå i vores team af projektkoordinatorer. Sammen med dine kolleger i koordinatorteamet, vil du være med til at sikre høj kvalitet, håndtere salgssager/transaktioner og udlejninger i samarbejde med de ansvarlige mæglere.

På daglig basis vil du referere til vores Senior Director i Odense, Martin Pedersen. Du vil indgå som en nøglespiller i vores team i Odense, hvor der er syv mæglere og to projektkoordinatorer samt i vores nationale koordinatorteam, som også supporterer vores afdelinger i København, Aalborg, Aarhus og Vejle. Du vil derfor få en bred berøringsflade med kolleger fra hele landet. Du bliver den organiserende kraft, som holder overblik over sagsgangen. Dit skarpe blik sikrer, at vores materialer opnår den højest mulige kvalitet.

Du vil løbende blive involveret i udvikling og optimering af arbejdsprocesserne i afdelingen, ligesom du vil indgå i vores landsdækkende interne koordinatornetværk, hvor vi hjælper hinanden ved travlhed og med fælles faglig udvikling.

Vi søger en erfaren, selvstændig og struktureret projektkoordinator, der meget gerne må have erfaring fra ejendomsbranchen.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Tæt dialog med teamet og vores kunder
  • Al praktik omkring sagerne, herunder indhentelse af relevante informationer og dokumenter
  • Udarbejdelse af præsentationer/prospekter herunder grafisk opsætning
  • Udarbejdelse af diverse beregninger og oversigter i Excel
  • Korrekturlæsning og kvalitetssikring
  • Sags- og dokumentstyring
  • Udarbejdelse af lejekontrakter, købsaftaler og strukturering af datarum
  • Fakturering

Kvalifikationer
Du har gode it-kundskaber og flair for tal. Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt og har bred erfaring i Word, PowerPoint og Excel. Du kan bevare overblikket, koncentrationen og engagementet i en travl hverdag, med god støtte til og fra dine kolleger. Du har lyst til at gøre en forskel, påvirke dit arbejdsmiljø positivt og brænder for at optimere arbejdsprocesser.

Som person er du ansvarsbevidst og pligtopfyldende, og du har en struktureret tilgang til dit arbejde. Du formår at organisere dig selv i en hektisk hverdag omgivet af entreprenante kolleger. Det forventes derfor, at du kan have mange bolde i luften og overholde sideløbende deadlines samt, at du arbejder selvstændigt, omhyggeligt og detaljeorienteret med dine opgaver og projekter. Du er grundig, konstruktiv og respektfuld, når du giver feedback og yder sparring til dine kolleger, med det mål, at alle bliver klogere i processen.

Vigtigst af alt har du en positiv tilgang til dine kolleger og dine arbejdsopgaver. Et godt humør og en høj moral vægtes højt.

Vi forestiller os, at du har relevant erhvervserfaring fra ejendomsbranchen eller den finansielle sektor, f.eks. som projektkoordinator, med lånesagsproduktion, tinglysning eller lignende.

Yderligere oplysninger
Hos Colliers bliver du en del af en organisation i udvikling. Du tilbydes et agilt miljø med gode udviklingsmuligheder og stort fokus på medarbejdertrivsel. Vi tilbyder frokostordning samt et inspirerende miljø i vores lokaler i Cortex Park. Du bliver desuden en del af vores lokale personaleforening, der løbende afholder sociale arrangementer.

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling. For den rette kandidat kan der efter ønske aftales deltid, ligesom der er mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.

Lønnen fastsættes efter kvalifikationer, og du bliver omfattet af vores sundhedsforsikring samt vores pensions- og forsikringsordning.

Kan du se dig selv som vores nye projektkoordinator, vil vi meget gerne høre fra dig. Upload din ansøgning med CV og øvrige relevante eksamenspapirer hurtigst muligt og fortæl os, hvorfor du vil arbejde hos os, hvad der driver dig, og hvad du kan bidrage med, både fagligt og personligt.

Tiltrædelse ifølge aftale.

Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Director Martin Pedersen på 20 45 30 55.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere på corporate.colliers.com, X @Colliers eller LinkedIn.

Lokation:
Cortex Park 12 5230 Odense

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Colliers International Danmark A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Colliers International Danmark A/S

Søren Frichs Vej 38A, 8230 Aabyhøj

Colliers er en førende global rådgiver inden for erhvervs- og investeringsejendomme. Vi har kontorer i 62 lande og mere end 17.000 dedikerede medarbejdere, der samarbejder om at yde ekspertbistand til lejere, ejere og investorer i ejendomssektoren.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2637839//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.