Studentermedhjælper til kommunikation og markedsføring af idrætstilbud
DGI - landskontor
DGI Storkøbenhavn søger en studentermedhjælper med interesse for markedsføring og sociale medier til at bringe vores mange idræts- og motionstilbud ud til borgerne i Hovedstadsområdet.
Du bliver en del af Team Politik, Kommunikation og Analyse, som hver dag arbejder med strategisk kommunikation, markedsføring, presse, og interessevaretagelse med henblik på at styrke foreningerne og idrætsfællesskaberne i Hovedstadsområdet.
Du vil få et særligt fokus på de mange idræts- og motionstilbud i kommuner, som vi har tæt samarbejde med, men du vil også tage del i teamets øvrige arbejde med særligt SoMe.
Opgaver
Du vil bl.a. komme til at arbejde med følgende opgaver:
- Hjælpe med at udarbejde markedsføringsmateriale for idrætsforeninger og træningsfællesskaber
- Omdanne historier og begivenheder fra idrætsforeninger til engagerende SoMe-indhold
- Udarbejde grafisk materiale til foreningerne og til sociale medier
- Skrive mindre nyheder til hjemmesider og lave udkast til pressemeddelelser
- Redigere og udarbejde nyt indhold til hjemmeside
Kvalifikationer
Vi søger en engageret studentermedhjælper med følgende kvalifikationer:
- Studerende inden for kommunikation, marketing, journalistisk eller beslægtede fagområder
- Kreativ og dygtig til at fortælle historier gennem tekst, billeder og også gerne video
- God og grundlæggende forståelse og interesse for sociale medier (primært Facebook og LinkedIn)
- Selvstændig og ansvarlig med god evne til at planlægge og styre arbejdstid
- Interesse for foreningsidræts rolle i samfundet er en fordel - men ikke et krav
Vi tilbyder
Du bliver en del af DGI Storkøbenhavns kontor beliggende i København City, hvor faglig tyngde og socialt engagement går hånd i hånd. Som en del af Team Politik, Kommunikation og Analyse får du adgang til sparring, faglig udvikling og ikke mindst konkret erfaring med SoMe og markedsføring i praksis. Du bliver koblet til en af teamets konsulenter som din primære samarbejdspartner og ”go to”-person.
Stillingen er en studentermedhjælper med op til 15 timer pr. uge – typisk fordelt over to arbejdsdage pr. uge.
Din ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest med virkning fra 1. november 2024. Vi gennemfører samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
For mere info
For spørgsmål eller ønske om mere info kontakt gerne kommunikationskonsulent Sif Hougaard Nielsen på 21 76 49 34 eller [email protected] – eller teamleder Kasper Lund Kirkegaard på 29 74 49 82 eller mail [email protected].
DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus. Vi styrker idrætsfællesskaber i en by i konstant forandring. Vi er en af 14 DGI landsdelsforeninger i Danmark og har ansvaret for samarbejdet med idrætsforeningerne i 11 kommuner i Hovedstadsområdet.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: