Get latest jobs before others

Sygeplejersker søges til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg. Vi har en fast stilling og et vikariat

Region Hovedstaden



Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge med forskellige spiseforstyrrelser og deres familier, samt være terapeutisk behandler for denne patientgruppe, er her en enestående mulighed.

Du bliver en del af vores engagerede team i ambulatorium for spiseforstyrrelser, der er landets største behandlingssted for spiseforstyrrelser hos børn og unge, og hvert år har omkring 250 familier i behandling.

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Ambulatoriet varetager udredning og behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i alderen 4 til 17 år. Mange af patienterne har komplekse sygdomsforløb og komorbiditet. Behandlingen er helt overvejende familiebaseret terapi med stor inddragelse af forældrene.
I Ambulatoriet er implementeret et F-ACT Team, til de patientforløb, der for en kortere periode
har behov for ambulant intensivering.

Ambulatoriet har 31 ansatte, foruden et godt sekretariat og 2 forskningsassistenter.
Der er 23 tværfaglige behandlere tilknyttet afsnittet, heraf er 9 sygeplejersker.

Dine opgaver
Dine primære arbejdsopgaver er behandling gennem at give støtte og konkret vejledning med henblik på, at den enkelte familie kan opnå tryghed og kompetence til:
At hjælpe barnet/den unge ind i en positiv vægtudvikling og frem mod sund vægt.
At hjælpe barnet/den unge til at få mere kontrol over de spiseforstyrrede tanker og adfærd, med mindst mulig indgriben i barnets/den unges og familiens hverdag.

Vores primære behandlingsreferenceramme er Familie Baseret Terapi (FBT), som grundlæggende går ud på at støtte forældrene, så de kan støtte barnet/den unge.

Du bliver en del af ambulatoriet og refererer til afsnitsledelsen her.

Vi tilbyder

  • Et grundigt oplæringsforløb i Familie Baseret Terapi.
    • Ugentlig supervision, enten tværfaglig eller monofaglig.
    • En dynamisk og udviklende arbejdsplads.
    • Engagerede kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø.
    • Ansættelse i et afsnit, der vægter faglig udvikling og som løbende har undervisning i behandling af spiseforstyrrelser.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser.
Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Vi forventer at holde samtaler den 11.10.2024

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 06.10.24 kl. 24

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
afsnitsledende overlæge Ulla Moslet på 38 64 10 75
Eller afdelingssygeplejerske Helle Roesbjerg 24 65 90 87

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Løn og vilkår
Der er tale om en fast stilling og et vikariat på 37 timer.
Vi ønsker, at du starter den 01.12.25 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vi forventer
• Autorisation som sygeplejerske
• Gerne med erfaring indenfor spiseforstyrrelser
• Gerne med erfaring indenfor børne- og ungdomspsykiatrien eller pædiatri
• Stor selvstændighed, godt overblik, flair for refleksion, struktur og prioritering

Centrets medarbejdere og ledere arbejder ud fra en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 06 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2638338//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.