Get latest jobs before others

Socialrådgivere søges til Rådgivning og Visitation Voksen

Aarhus Kommune



Er du optaget af myndighedsarbejdet og, trives du med at sætte din faglighed i spil og gøre en forskel i, at borgere bliver mest mulig selvhjulpen i eget liv? Så er du måske en af vores nye kollegaer.

Vi søger to socialrådgivere til Dagafdelingen med tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Om jobbet:

Rådgivning og Visitation Voksne varetager myndighedsopgaver på tværs af udsatte-, handicap og psykiatriområderne for borgere i alderen 30 – 67 år med fokus på kerneopgaven – At understøtte borgernes mestring af eget liv. Vi er godt 90 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde herunder socialrådgivere, administrative - og sundhedsfaglige medarbejdere. Vi er organiseret i seks afdelinger med hver deres afdelingsleder.
I Dagafdelingen er vi 19 rådgivere og en afdelingsleder, som hver dag har fokus på, hvordan vi bedst understøtter at borgere med social udsathed, handicap eller psykiatriske diagnoser kan få et hverdagsliv til at hænge sammen i egen bolig.
Vi visiterer til bostøtte, ledsagelse og dagtilbud jf. serviceloven §§ 85, 97, 102, 103 og 104.
Udover kerneydelserne - visitation, udarbejdelse og opfølgning på handleplaner iht. SEL § 141 har vi en bred opgavepalette. Afholdelse af netværksmøder med borgere og samarbejdspartnere. Tæt samarbejde med udfører. Deltagelse som socialforvaltningens repræsentant ved rehabiliteringsmøder. Betjening af vagttelefon. Behandling af ansøgninger om socialt frikort og til Den Sociale Boligtildeling. Koordinerende rådgivere for borgere ved kvindekrisecentre.
Visitation til bostøtte i eget hjem og opfølgningsmøder foregår både på centret og i borgers eget hjem.
Dagafdelingen har en stor kontaktflade og samarbejder blandt andet med Soras, Neuropædagogisk team, Center for Mestring, Regionspsykiatrien og frivillige organisationer. Ligesom vi samarbejder med Åben fleksibel rådgivning, som løfter forebyggende indsatser jf. Servicelovens § 82 og er en vigtig samarbejdspartner.
I Rådgivning og visitation voksen er der et tæt samarbejde mellem dag- og døgnafdelingen, som bevilliger kommunale boformer.

Din profil:
- Du er uddannet socialrådgiver med kendskab til myndighedsopgaven samt servicelovens voksenbestemmelser.

- Du har erfaring med handicap, psykiatri og udsatte området og trives med at arbejde med disse målgrupper.

- Du er kommunikativ stærk i både skrift og tale.

- Du motiveres af at analysere borgers støttebehov og omsætte disse til konkrete støttende initiativer ud fra et mindste indgrebsprincip.

- Du er dygtig til relationsarbejdet både ift. borgere og pårørende.

- Du ser det som din kerneopgave at understøtte borgerne til at mestre eget liv og leve en selvstændig tilværelse.

- Du er innovativ tænkende og forandringsparat.

Vi tilbyder:

- En spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og et stærkt kollegialt fællesskab.

- En hverdag der er omskiftelig og, hvor tempoet (og humøret) er højt.

- En arbejdsplads hvor gensidig sparring og dialog prioriteres højt og, hvor vi har en fast aftale om supervision.

- En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage samt flextid.

- En arbejdsplads hvor der er frihed under ansvar.

- Onboarding med fast tilknyttet mentor.

Vi står i Dagafdelingen et sted, hvor vi er i gang med at kunne gøre vores arbejdsplads endnu bedre, og det vil du blive en del af.
På centret arbejdes der med metoderne Fælles Faglig Fundament/ Recovery/ Recovery Orienteret Rehabilitering, som er Aarhus Kommunes tilgange til arbejdet med borgere med funktionsnedsættelser. Ligesom Åben Dialog er en del af vores værktøjskasse. Vi arbejder ud fra en tilgang, hvor afdækning af borgernes behov og den tilhørende indsats matcher hinanden, så vi sikrer, at borgerne understøttes bedst muligt og, at der er fokus på at forbedre borgernes funktionsniveau og livskvalitet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37 timer

Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at rette henvendelse til socialrådgiver Tina Højgaard tlf.nr. 2563 5930, Pernille Olesen tlf.nr. 4187 3772 samt afdelingsleder Mette Brønd Jensen telefon 4185 7043.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 22. september 2024.

Samtaler forventes afholdt i uge 39.

Tiltrædelse d. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

22-09-2024

Afdeling: Rådgivning og Visitation Voksne

Ansøgningsfrist: 22 September 2024

Placering: Grøndalsvej 1B, 1., 8260, Viby J, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (22 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2638827//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.