Get latest jobs before others

Pædagog søges til barselsvikariat i Børnehuset ved Volden

Næstved Kommune



Begejstres du af børns umiddelbare- og forunderlige tilgang til verden og glædes du over at være vidne til den udvikling og læring børn gennemgår, så læs her!

Vi søger dig, som kan se dig selv ind i et fællesskab, som både har fokus på den faglige udvikling og læring samt det gode kollegaskab, hvor der er plads til både alvor og humor.

Dig der brænder for at være med til at danne og uddanne den kommende generation, gennem god trivsel, tryghed og læring.

Vi søger en 37 timers pædagog til et barselsvikariat, fra d. 5. december. Stillingen er i BH på en gruppe med børn i alderen 3-5 år.

Vi søger i Volden dig som;

  • er en autentisk og nærværende voksen, i arbejdet med børnene. Arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone – og møder dem i deres følelser.
  • er stabil, loyal og fleksibel og kan indgå i et teamarbejde, med de øvrige pædagoger i Volden.
  • ønsker at være med til at udvikle på det gode forældresamarbejde og den pædagogiske praksis.
  • kan lide at arbejde i mindre grupper og på tværs af stuer.

Vi tilbyder i Volden;

  • et hyggeligt og nærværende hus, med engagerede og gode kollegaer
  • et højt fagligt niveau, med kompetente kollegaer og sparringspartnere.
  • et job med mulighed for indflydelse og udfordringer.
  • et hus med fokus på udvikling af vores hverdagspædagogik og relationer til børn og voksne.
  • en arbejdsplads, hvor vi bevidst arbejder med at sikre et godt arbejdsmiljø.

Præsentation af virksomheden:
Børnehuset ved Volden er en integreret institution, med børn i alderen 0-6 år. I huset er der ansat 24 personaler, samt 1 daglig leder.

Vi har 3 vuggestuegrupper med børn i alderen 0-3 år og 3 børnehavegrupper, med børn i alderen 3-6 år.

Åbningstid: Kl. 6:00–17:30 mandag til torsdag og kl. 6:00-16:30 fredag.

Børnehuset ved Volden er en del af Dagtilbudsområde Syd, som består af 13 daginstitutioner for børn fra 0-6 år, hvoraf en af institutionerne er en specialbørnehave, med fælles område leder Mette McCombie.

I hele område syd arbejder vi i 2024 med fokus på forældresamarbejde, derudover har vi i Børnehuset ved Volden, længere tematiske læreplansforløb, hvor vi pt. arbejder med traditioner”.

Børnehuset ved Volden er af Socialstyrelsen, tildelt ekstra økonomiske ressourcer, til ansættelse af ekstra pædagogisk personale. Formålet med puljen er et ønske om at skabe bedre normeringer, end hvad den generelle normering tilbyder, for dermed at give et målrettet løft af det pædagogiske arbejde i Børnehuset, hvor børnegruppens sociale baggrund gør, at der i højere grad er behov for nærvær og tid med det pædagogiske personale.

Periodevis vil der være tilknyttet områdepædagoger til huset. Vi har derudover et tæt samarbejde med andre samarbejdspartnere f.eks. psykolog, ergo, høre/tale konsulent, specialpædagogisk vejleder og Børne og Unge teamet.

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL.

Tiltrædelse d. 5. december 2024.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Maiken Mouridsen på telefon 21656781.

Ansøgningsfrist mandag den 25. september 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes uge 41

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Børnehuset ved Volden

Ansøgningsfrist: 25 September 2024

Placering: Parkvej 144, 4700, Næstved

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Næstved Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2638970//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.