Get latest jobs before others

Chef til OK-Fonden Helenes Minde – Socialpsykiatrisk bo- og behandlingstilbud

Ok-fonden



Vil du fortsætte udviklingen af et levende bo- og behandlingssted, hvor selvbestemmelse og livskvalitet er i fokus? Vi søger en ny chef til OK-Fonden Helenes Minde, som kan videreføre den gode udvikling, med tryghed og stabilitet til gavn for både beboere og medarbejdere.

Om Helenes Minde:
Helenes Minde er en del af OK-Fonden og fungerer som et bo- og behandlingstilbud for voksne med psykiske udfordringer. Vi arbejder efter servicelovens §107 og 108 for voksne med forskellige psykiatriske problemstillinger og for voksne med senhjerneskade efter blandt andet alkoholmisbrug.

Udgangspunktet for os er altid det enkelte menneske. Vi forsøger at tilrettelægge en dagligdag, der tilgodeser den enkeltes livssituation, behov og ønsker for livet. Samtidig fokuserer vi på miljøterapi og håber og motiverer til, at beboerne har lyst til at deltage i vores dagligdagsaktiviteter. Vi tilstræber et miljø, hvor alle deltager i et fællesskab, hvor de sociale kompetencer og færdigheder indgår.

Din Profil:
Vi søger en leder med stærke ledelseskompetencer og solid erfaring inden for psykiatrien. Du skal være fagligt velfunderet, såvel somatisk som psykiatrisk, og have kendskab til de udfordringer og den lovgivning, der præger psykiatriområdet. Du leder med indsigt i socialpsykiatrien og Helenes Mindes målgrupper, og du er nysgerrig på nyeste viden og behandlingstilgange. Din tilgang er inddragende og synlig, og du støtter det recovery-orienterede rehabiliterende arbejde, hvor beboernes håb, drømme og livskvalitet er udgangspunktet for vores indsats. Du er god til at samarbejde med eksterne aktører såsom Regionspsykiatrien, Kriminalforsorgen og de kommunale sagsbehandlere.

Formelle kvalifikationer:

  • Faglig uddannelse som f.eks. pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver er et krav, husk dokumentation.
  • Lederuddannelse på diplom- eller masterniveau, husk dokumentation.
  • Erfaring fra psykiatri- og misbrugsområdet.
  • Erfaring som miljøterapeutisk medarbejder.
  • Erfaring med økonomi og drift, herunder salg af pladser.

Du lykkes som chef, når:

  • Beboerne trives og kommer videre i livet.
  • Medarbejderne er engagerede og bidrager aktivt til udviklingen af Helenes Minde.
  • Der er fuld belægning og måske venteliste.
  • Økonomien er sund og giver mulighed for at investere i udvikling.
  • OK-Fondens værdier, strategi og mål er synlige og mærkbare i dagligdagen.

Om din ledelse
Du skal være en tydelig leder, der kan facilitere udviklingen af ledergruppen og sikre trivsel, kompetencer og relationer i organisationen. Du skal kunne navigere i komplekse ledelsessituationer, tage ansvar og træffe nødvendige beslutninger, samtidig med at du er inddragende og giver plads til andres bidrag.

Vi tilbyder:

  • Et velfungerende hus med to afdelinger, en sund økonomi og en kompetent ledergruppe bestående af dig, to afdelingsledere og en administrativ leder.
  • En stærk, tværfaglig samarbejdskultur blandt 48 medarbejdere, hvor vi arbejder ud fra miljøterapeutisk, relationspædagogisk og strukturpædagogisk tilgang.
  • Mulighed for sparring og udvikling i OK-Fondens psykiatri-chefgruppe samt et tæt samarbejde med OK-Fondens øvrige socialpsykiatriske enheder.

Vi tror på dig!
Som chef i OK-Fonden får du frihed til at lede og udvikle Helenes Minde inden for en forpligtende ramme. Du vil modtage sparring og støtte fra både direktører og bestyrelse, som respekterer din integritet. Du vil også blive del af et netværk af OK-Fonden-chefer, som du kan sparre med. Du vil være i løbende kontakt med OK-Fondens hovedkontor, hvor din organisation indgår i samarbejde og sparring i forhold til økonomi, løn, HR og kommunikation. Vi forventer en ærlig og direkte dialog, hvor både succeser og udfordringer deles åbent.

Ansøgningsproces

  • Ansøgningsfrist: 1. oktober 2024 kl. 9:00
  • 1. samtale: 8. oktober 2024
  • 2. samtale: 24. oktober 2024
  • Tiltrædelse: 1. december 2024

Yderligere information
Kontakt psykiatridirektør Lone Lundsgaard på 20 41 90 78 eller [email protected]

Læs mere om os på https://ok-fonden.dk/helenesminde/om-os/

Afdeling: OK-Fonden Helenes Minde (psykiatrisk bosted)

Ansøgningsfrist: 01 October 2024

Placering: Lersø Parkallé 28, 2100, København Ø

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ok-fonden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ok-fonden

Lersø Parkallé 112, 2., 2100 København Ø

OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation, som arbejder for, at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet. Ønsket om den enkeltes selvbestemmelse og tryghed er omdrejningspunktet, uanset livssituation, alder og helbred.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2639047//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.