Get latest jobs before others

Psykolog (37 timer) til Psykologisk Pædagogisk Center (PPC)

Guldborgsund Kommune



Vi søger engageret og dedikeret psykolog, der vil bidrage til vores arbejde med at skabe trivsel og fremme udvikling hos børn og unge. Stillingen er åben for både erfarne kandidater og nyuddannede, da vi værdsætter de perspektiver forskel i erfaring, kan give til vores organisation.
Brænder du for at skabe trivsel og udvikling for børn, unge og deres familier, og samtidig være en vigtig medspiller i et stærkt fagligt miljø, hvor ambitioner og udviklingsmuligheder er høje? Og søger du en arbejdsplads, hvor indflydelse og kompetenceudvikling er en naturlig del af dit daglige virke, så vil du befinde dig godt hos os.

PPC er et videns- og ressourcecenter i Guldborgsund Kommune og består af tre afdelinger: Centerafdelingen der arbejder under serviceloven, PPR-afdelingen der arbejder under Folkeskoleloven samt et Fællessekretariat, der sørger for at jonglere med alt det administrative på tværs af organisationen.

Psykologarbejdet på PPC omfatter blandt andet:

  • terapi med børn og unge og forældre
  • familieterapi
  • psykologiske undersøgelser af børn og forældre
  • supervisionsopgaver
  • rådgivning til børn/unge/familier
  • børnesagkyndig i retten
  • pædagogiske-psykologiske vurderinger af børn og unge
  • konsulentfunktion i dagtilbud og skoler

KOMPETENCE
Som nævnt er stillingerne åben for både erfarne kandidater og nyuddannede.
Er du nyuddannet vil opgaverne blive tilpasset dine kompetencer og erfaringer. Og der vil være supervision og kollegial opbakning til at få dig godt i gang med opgaverne.

HVERDAGEN PÅ PPC
På PPC bliver du en del af et fællesskab, der tæller 40 medarbejdere, som består af psykologer, specialpædagogiske konsulenter, tale-hørekonsulenter og kontorpersonale, der alle arbejder tæt sammen.

Du vil indgå i en stærk faglig psykologgruppe på 23 psykologer, hvoraf de 13 arbejder i Centerafdelingen og 10 i PPR-afdelingen. De vil sammen med chefpsykolog og afdelingsleder blive dine daglige sparringspartnere.

Vi ser os selv som et videnscenter inden for socialområdet, hvor vi gennem mange år har samlet kompetencer, som vi gerne vil dele, og som vi håber kan præge måden, psykologer bidrager til arbejdet med børn/unge og familier i dagens Danmark.

Hos os præges hverdagen af en kultur, hvor der er højt til loftet og plads til humor i en travl hverdag.

DINE FAGLIGE OG PERSONLIGE KOMPETENCER:

  • Cand. Psych. (Hvis du ikke er autoriseret, bliver det en del af din kompetenceudvikling de næste to år)
  • nysgerrig, lærevillig og rolig i, at du kommer til at lave fejl
  • gode relationskompetencer og interesse i tværfagligt samarbejde
  • systematisk og struktureret
  • bevidst om egne styrker og begrænsninger

DU SKAL HAVE INTERESSE FOR:

  • psykologisk behandling af børn og unge
  • konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver
  • det forebyggende arbejde
  • psykologisk undersøgelsesarbejde
  • at arbejde med fornyelse og udvikling
  • det tværfaglige samarbejde

VI TILBYDER:

  • et job med udfordrende og udviklende arbejdsopgaver
  • et fagligt stærkt miljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • en organisation i løbende udvikling
  • et godt tværfagligt samarbejde
  • løbende supervision
  • høj grad af fleksibilitet og frihed under ansvar i tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver
  • højt til loftet og en uhøjtidelig omgangstone
  • løbende kompetenceudvikling, herunder særligt autorisation og specialistgodkendelser

Hvis autorisation ikke haves, tilbyder vi minimum to timers ugentlig supervision ved autoriserede psykologer.

LØN OG ANSÆTTELSE
Efter gældende overenskomst.

VIL DU VIDE MERE?
Flere oplysninger om stillingerne kan indhentes på tlf. 54 73 29 50 ved chefpsykolog Lisbeth Sten Jensen, afdelingsleder Henrik Bastholm eller tillidsrepræsentant Michael Jørgensen.

ANSØGNINGSFRIST
Søndag den 29. september 2024

ANSÆTTELSESSAMTALER
Tirsdag den 1. oktober 2024

OPSTART
Snarest muligt

Ansøgninger modtages kun elektronisk vedhæftet dine uddannelsespapirer samt dit CV.

Afdeling: Psykologisk Pædagogisk Center (PPC)

Ansøgningsfrist: 29 September 2024

Placering: Niels Hemmingsensvej, 4, 4800, Nykøbing Falster

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Guldborgsund Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 29 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Guldborgsund Kommune

Parkvej 37, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2639394//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.